Ledøje-Smørum - og lidt om bønder og svenskere

Målet for dagens vandring er de to oldtidsgamle landsbyer Smørumovre og Ledøje. De ligger i gåafstand fra Kildedal s-togsstation. Området har været beboet siden oldtiden, og det vrimler med oldtidshøje og -grave i området. En af de mere imponerende er Kong Svends Høj. Udover at være ret stor er der også en meget fin udsigt over hele området.

Just stået af på Kildedal station, får jeg øje på OY 9428 X-Air Hawk. Ejet af flyveklubben Albatros. Den ligger ved Kildedalsvej i Måløv. Flyet er ifølge klubbens hjemmeside bygget i Indien i 2005 og flyver ca. 140 km/t. Det går da også rigeligt med tid til at indstille linser og trykke af når det er nærmest. Med skyerne i baggrunden, tja ... flot.

På vej mod Smørumovre kan man på afstand se bl. se Baunehøj og Ørkenhøj, to gamle oldtidshøje, som ligger ved Kirkevangen. Landskabet er meget kuperet, mest marker og engarealer afbrudt af nogle klatter træer hist og pist. Fra Kong Svends Høj fører der en gang- og cykelsti sydpå mod Smørumovre og Ledøje, og der er for alvor kommet fuglesang for oven. I det hele taget er der få naturstier for fodgængere. Adgang forbudte-skilte pryder vejene. Men der er til gengæld gode cykelstier som i dagens anledning må lægge asfalt til vandrestøvlerne.

Et typisk billede fra området: Meget kuperet. Til venstre kan man lige ane Smørumovre kirke rage op ved træet og resten af Smørumovre ligger så til højre for. En anelse til højre for billedets midte kan man se den ene af de to oldtidshøje. Der hvor der er to små træer. De står på toppen.

Jeg støder bl.a. på et fasanpar ved Råbroholm, et ynglende svanepar i Ammetofte Mose og et føl ved Ledøjegård. Der er sikkert andre forårsaktiviteter som jeg ikke lige lagde mærke til.

Gårdene ligger tæt og mange i Smørumovre. Her har jeg dog foreviget de mindre huse i byen. Gårde har jeg efterhånden vist en del af, og selv om de faktisk er ret forskellige, så skal der også være plads til de mindre huse.

Navnet Smørum er man lidt i tvivl om hvad betyder. Um er man ret sikker på kommer fra Hem, altså hjem. Men betyder smør et gammelt ritualsted hvor man smurte sig ind, betyder det at man her producerede smør eller hentyder det bare til noget fedtet og fugtigt, som fx Smørmosen? Vi ved det tilsyneladende ikke, og det kan vel egentlig også være lidt lige meget, når nu den er hyggelig nok.

Oprindeligt en skole, bygget i 1860. Nu huser den lokalhistoriske aktiviteter, arkiv mv. Uret midt på facaden går stadig, og viser rigtigt. Under uret er en mindetavle, opsat af beboere i Smørumovre i taknemmelighed over for Tutein af Edelgave. Sammenligner man med gårdene omkring, så har det været en ganske anselig bygning dengang.

Der er også forskellige forklaringer på hvorfor det hedder Smørumovre og Smørumnedre. En af forklaringerne er at -ovre ligger højere end -nedre. Og den forklaring køber jeg, i hvert fald kigger Smørumovre ned på Smørumnedre. Gårdene ligger i en lind strøm omkring gadekæret og de gamle bygader.  Ved gadekæret ligger der endvidere en skole fra 1860 som er skænket af Vilhelm Frederik Tutein. Han var søn af en storkøbmand som i 1805 havde erhvervet godset Edelgave. Grunden til formuen var bla. handel med slaver, sukker, krydderier og andet fra de oversøiske kolonier. Det er nu ikke slaverne som beboerne takker, men Tutein, på den indmurede mindesten under uret. Hvad vidste bønder om agurkesalat dengang? Skolen var skole 1860-1959. Herefter fungerede den som rådhus for sognerådet 1960-1981. Nu er der forskellige lokalhistoriske aktiviteter.

Ammetofte Mose. Taget omtrent på det sted, hvor firmaet Lauritz Knudsen fik gravet så mange tørv, at vejen skred ud i tørvemosen. Nu vogter mutter svane fredeligt på sine æg. Og mon ikke det er fatter svane som bevogter sin mage?

Ammetofte Mose er lidt speciel som tørvemose. Den blev brugt under krigen af især Laurits-Knudsen, senere LK-Nes til at grave tørv. Og så meget at 50 meter af vejen simpelthen i 1941 skrev ud i mosen. Så stor var den begivenhed at den kom i avisen, så det er ganske vist. Det var toppen af Ammetoftebakken der måtte levere jord til at udbedre vejen.

Umiddelbart før Ledøje et lidt utraditionelt syn: Jordbærgården tilbyder forskellige ting såsom chokolade, udskænkning, osv. Jeg har set gårdbutikker andre steder, men denne er den eneste så tæt på København. Den er nu ikke åben om torsdagen, så jeg må fortsætte.

Uden for Smørum på vej mod Ledøje leder jeg efter Svenskestenen. En uanselig sten som dækker over dunkle og dramatiske begivenheder i vores fortid. Men der er et kæmpe byggeprojekt igang i området. En rundkørsel tror jeg det ligner. Så jeg opgiver at lede efter stenen. Begivenheden er imidlertid værd at nævne. Baggrunden er svenskernes belejring af København, august 1658 til juli 1660. Se tidligere indslag om Carlstad på Vandringsløse Tidende. I dette nu så fredeligt udseende område fandt der i vinteren 1659 en forfærdelig massakre sted mod nogle svenske krigskarle.

Gård umiddelbart uden for Ledøje. Der er så idyllisk på landet. Vist nok. Der er en rideskole, og såmænd også et lille føl. Det er bare ikke så meget for at blive fotograferet, og det respekterer jeg naturligvis.

Helt uforskyldt var det ikke. Svenskerne opbyggede Carlstadt af allerede forhåndenværende byggemateriale. Det gik også, og måske også i særlig hård grad, ud over datidens Smørumnedre- og Ledøje-bønder. I de næsten 2 år belejringen fandt sted, må de svenske krigskarle havde kedet sig gevaldigt, eller også havde de ganske enkelt ingen andre muligheder for at skaffe sig mad, tøj og forplejning og lidt på den dumme. Gårdafbrændinger, vold, voldtægt, plyndringer hørte til dagens orden. De gik på rov i baglandet helt ud til Ledøje-Smørum. Bønderne havde ikke magt som de havde agt.

I vinteren, formentlig december 1659 hærgede en flok svenskere igen. Nu blev det bønderne for meget. De slog sig sammen, og en nat hvor svenskerne havde drukket sig fra sans og samling, angreb de med forhåndenværende landbrugsredskaber. De slog hele banden ihjel. Det ved man fordi man i 1912 fandt en 3 x 1,5 meter stor grav med 10 lig, sønderhuggede og knuste af hakker, økser og lignende. Uden en trevl på kroppen. Kan vi bebrejde bønderne at de tog lidt tilbage af hvad svenskerne havde røvet fra dem? I Kurosawas verdensberømte film De Syv Samuraier husker jeg stadig Mifunes Kikuchiyo forklare de harmfulde samuraier om hvorfor bønderne skjuler rustninger af dræbte samuraier. Japan-Smørum. Der er en forbindelse!

I Ledøje snor den gamle bygade sig imellem gårdene. Og der er ganske mange af dem. Jeg har indtryk af at der er langt flere end i Smørumovre. Nu mangler vi bare gårdskarlen med store træskostøvler som driver brølende køer igennem, mens gæssene forskræmt flygter ind på gårdspladserne. Men ikke engang lugten er der. Der dufter frisk og rent af klinisk dansk forår.

Ledøje betyder slet ikke det som vi i dag forstår ved de to ord led og øje. Det kommer af de gamle danske ord leth og høfthi som betyder hhv vej og hoved, eller fremspring. Og det giver også mere mening, fremspringet ved vejen. Landsbyen har Danmarks eneste højhuskirke: Den er bygget i to etager. Den er der imidlertid rigeligt af på internettet i forvejen. Kirker interesserer mig ikke så meget. Det gælder også denne kirke, to etager eller ej.

"Smedens Hus" står der på denne lysegrønne idyl ved gadekæret i Ledøje. Vasketøjet flaprer dovent i forårsvinden. Men der lyder ikke taktfaste slag på ambolten. Så smeden er nok væk.

De to landsbyer er begge værd at besøge hvis man gerne vil have et indtryk af bondegårdsarkitektur for hundrede(r) af år tilbage. Landsbyernes vejsystem kan man også fantasere sig til. De krogede og snoede småveje. Måske vinder Ledøje en anelse på at have langt flere bygninger. Selvfølgelig er landbruget en saga blot, forstået som det landbrug, gårdene blev bygget til. Nu er det hele stordrift. Og bøndernes gårde bliver brugt til alt muligt andet: Beboelse, kommunale institutioner, små håndværksfirmaer, rideskoler, golfklubber, spejderhytter osv. Og markerne er for en stor dels vedkommende også lavet om til rideskoler, golfbaner og andet.

Ledøje-Smørum Lokalarkiv.
Egedal Leksikon. En noget besværlig, men mere informativ indgang til Egedal.

Frederikssundmotorvejen

Frederikssundmotorvejen stopper pt ved Motorring 4. Men meget snart vil den skyde sig yderligere 5 km mod vest gennem Albertslund og Egedal Kommuner.

I et indlæg fra 21. april 2014 beskæftigede bloggen sig med tilslutningsvejen mellem Kildedal Station og den kommende Frederikssundmotorvej. Hvis man vil få et indtryk af selve motorvejen, kan man bruge ca. 3½ minut på et indslag fra TV Lorry fra 11. maj 2014. Men man kan også gå turen selv. For at få en mere sanselig oplevelse.

Den første kilometer af Frederikssundmotorvejen i Albertslund Kommune (Resten er i Egedal Kommune). Bag broen (Hold-An-Vej/Ballerupvejs overføring) kan man lige ane hvor langt man er nået med at asfaltere. Herefter ligner de resterende 4 km. grusvejen. I forgrunden kan man se Harrestrup Å blive ført under motorvejen. Det grønne område til højre er Harrestrup Mose. Som det fremgår er der ingen støjvolde her. Til gengæld står fotografen på støjvolden til haveforeningerne.

1,1 mia. kr. for 5 km motorvej - hvad betyder det for det nuværende landskab? Fra Motorring 4 vil Frederikssundmotorvejen den første kilometer nærmest drøne igennem Harrestrup Mose. Selv om det er et af de ældre vådområder i Vestskoven, er mosen dog blevet brugt til lidt af hvert gennem tiderne. Før 1960'erne var der våde græsningsarealer og der blev skåret tørv. Så blev der anlagt lossepladser som i så mange moser i omegnskommunerne af København. Disse lossepladser er nu overdækket med jord så de ligner små bakker og den lille sø blev udgravet.

Motorvejen set mod vest. Til højre bag støjvolden ligger haveforeningerne. Man aner ristene på begge sider af vejen, og midterrabatten. Man kan næsten bagest på motorvejen ane en række rør tværs over vejen. Det er her Risby Å bliver ført under motorvejen. Sådan ser strækningen indtil Ledøjetoften stort set ud på denne dag.

Nord for motorvejen er der ved at blive bygget støjvolde, men indtil videre kun mod haveforeningerne som ganske få meter fra motorvejen følger motorvejen i næsten 2 km: Brøndgården, Hestholm, Ågerup og Stuvehøjgård. Der har været arbejdet på denne strækning siden august 2013 og den forventes åbent i september 2015. Så dette blogindslag kan meget vel gå hen og blive lidt historisk. Og hvis man vil opleve stederne, er det ved at være sidste udkald.

Det er landskaber som dette motorvejen forløber i. Let kuperet terræn med marker og spredte bevoksninger, moser og landbrug. Ikke desto mindre et hjemsted for dyr, fugle mm.

Stakket frist for dyrelivet

Der er et meget rigt dyreliv i området. Fuglene synger så det er en lyst, snesevis af harer springer frem og tilbage over motorvejen. Og lidt væk er der flokke af fredeligt græssende køer. Stilhed før stormen kunne man vel nærmest kalde det. Men det ved dyrene selvfølgelig ikke. Der er dog tilsyneladende vist hensyn til en stor koloni digesvaler. De har næsten helt bz-agtigt lagt beslag på hvad der ligner en bunke affaldsjord midt på motorvejen, og det ser faktisk ud som om at man indtil videre har ladt dem i fred. En tikkende bombe under disse særprægede fugles tilholdssted, formentligt. Digesvalerne er meget sky. Jeg kan på afstand se dem flyve til og fra hulerne i store flokke. Men da jeg kommer tættere på for at få et foto af dem, holder de sig væk, og flyver i stedet rundt over mig.

De mange små huller i toppen af denne bakke er redepladser for digesvaler. Jeg forsøger forgæves at få et billede på tæt hold af dem når de flyver ud og ind af hullerne. Men de er simpelthen for vakse til at ville stille op til fotografering. Motorvejen vil rent ud planere denne bakke og gå durk igennem. Det er kun et spørgsmål om tid, tror jeg. Jeg kan ikke forestille mig at man vil lave en omkørsel. Og svalerne vil formentlig også betakke sig for at bo i midterrabatten på en motorvej.

Broer og tunneller

Der er en del vejbroer: Fra øst først Ballerupvej ført over, dernæst Ledøjetoften ligeledes ført over, mens cykelstien og Råbrovej bliver ført under. Det ser drabeligst ud ved Råbrovej. Udgravningen forløber øst for den nuværende vejføring og ligner en grusgrav med meget fint sand. To ellers fredelige gårde, Jordbærgården og Ammetoft bliver bogstaveligt talt delt midt over af motorvejen og tilkørselsvejen fra den nye hovedvej nordpå til Kildedal. om det vil føre til mere salg i jordbærrene, vil tiden vise.

Cykelstien fra Smørum (øverst i billedet) til Ledøje er nænsomt ført under motorvejen. I baggrunden kan man ane Ammetofte Mose

Og her slutter blisternes drøm. Man får ganske enkelt ikke mere end de 5 km motorvej for de 1,1 mia. kroner, og der er ikke afsat penge til at forlænge motorvejen yderligere. Hovedvejen fra Kildedal Station slutter også her, i en rundkørsel der fører op til motorvejen. Motorvejsbyggeri foregår i det 21. århundredes Danmark ikke som i forrige århundredes brutale og ensidige partiskhed over for bilisterne. Der bliver lavet støjvolde, plantet træer, taget hensyn til krydsende sideveje, herunder også cykelstier osv. Men uanset hvad må man jo erkende at en 6-spores motorvej anlægger man ikke bare sådan i al ubemærkethed. Og når trafikken først ruller, så vil det nok heller ikke foregå som vinden sagte raslen i bladene.

Dette kunne til forveksling ligne en grusgrav, fx fra Hedehusene. Men det er udgravningen af Råbjergvej under motorvejen. Den nuværende vej forløber på den højre bakkekam. Træerne til venstre står ved Jordbærgården. Umiddelbart på den anden side (til højre, uden for billede) kommer tilkørselsvejen fra hovedvejen fra nord til motorvejen.

Placeringsmæssigt forløber motorvejen fortrinsvis på tidligere marker. Men altså ganske tæt på mange små åndehuller for dyr og planter - som ikke er blevet spurgt om hvad de synes om det hele. Og de mange harer forekommer mig at se ganske forvirrede ud, når de hopper rundt på de nyopgravede veje.

Højre side af denne bro markerer hvor Frederikssundmotorvejen slutter. Uden for billedet til højre er der uspolerede marker og ingen ansatser til at det ændres forløbig. Billedet er set fra hovedvejen mod syd, og trafikken vil fra nord skulle køre under broen, gennem en rundkørsel som lige anes under broen, og dernæst køre til venstre ad tilkørslen og nord om Jordbærgården.

Vandrestien

Efter al denne motorvejsvandren trænger jeg til noget fredelig natur, og vælger den 3 km lange vandresti mellem Smørum og Veksø. Det er en rigtig god vandresti. Ikke fordi udsigten er så fantastisk. Men fordi det dufter berusende af forår og sommer, lydene er fortrinsvis fra naturen og stien er god at gå på i tørvejr. Grus, græs. Der er godt nok ikke gjort mere ved stien tættest på Veksø siden sidst jeg var her, men på en tørvejrsdag som denne er den perfekt.

Måske føles vandrestien fra Smørum til Veksø ekstra smuk i dag efter 7 km på kommende motor- og hovedveje. Det må læseren sselv bedømme. I baggrunden kan man se Veksø. Det dufter fortryllende, og fuglene synger så man bliver helt glad og opløftet. Herunder endnu et panorama fra stien. En flok køer som har søgt ind i skyggen.

Vejdirektoratet.

Ruten

Hold-An-Vej. Motorvejen. Skebjergvej. Smørumovre. Vandrestien til Veksø Station. Ialt ca. 13 km.

Hvor storby bliver til landbrugsland

Nedlagte tørvemoser, åer og andre vandfænomener præger de forhenværende landbrugsarealer syd for Frederikssundsvej. Nogle af dem ligger nu helt ude af konteksten midt i byområdet.

Hvis man vil opleve hvor Storbyen København ender og landbrugslandskabet så småt tager over, er området mellem Ballerup og Smørumnedre et godt bud. Frederiksundsvej er en af hovedstadens "fingre". Kigger man på et kort, opleves Københavnsområdet som et nogenlunde sammenhængende byområde helt ud forbi Ballerup. Herefter er der stadig byer, Smørumnedre, Stenløse, Veksø, Ølstykke. Men de hænger ikke sammen med København og de er små eller større klumper omgivet af landbrugsland.

Decemberland: Udsyn over Tørvesletten fra vejen langs s-togsbanen. Solen gør her lidt over middag sit bedste for at brænde igennem, men der er ikke meget at gøre godt med, her 9 dage før årets korteste dag. Men det blæser ikke, så selv om temperaturen er tæt på frysepunktet, føles det ikke koldt.

Pederstrup

Pederstrup er et must for vandrere i området. Det er en velbevaret landsby hvor også Ballerup Museum holder til. Desuden er Pederstrups historie karakteristisk for mange andre landsbyers i området: Skiftevis under kirken og kongen. Ødelagt af svenskerne under Københavns belejring 1658-1660. Den holdt sig helt op slutningen af 1960'erne, hvor den blev reddet. Ryttergården blev sat i stand 1967-78. Det samme blev Lindbjerggård (nu egnsmuseum) med gårdhaven og Pederstrupgård (ditto). Grantoftegård driver økologisk landbrug og forskellige aktiviteter for folk der gerne vil have en fornemmelse af landbolivet. Store Peters Hus hvor der nu er traktørsted er mindst over 200 år gammelt.

Pederstrup ca. 1 km vest for Ballerup fortjener opmærksomhed. Man får her et indtryk af en næsten selvforsynende landsby, skomager, smed, købmand osv. Mange gårde. En af dem stadig i drift. Her er til venstre skomagerhuset, til højre smedjen, hvor et skilt fortæller at man kan få strammet hjulringe. Det ved vist kun ældre hvad er. Træhjul havde i "gamle dage" en ring spændt fast rundt om hjulet for at forstærke det, og den ring kunne en gang imellem blive for slap.

På Tørvesletten vest for Pederstrup kan man opleve råvildt løbe rundt. Det skete i dag to gange hvor en flok på fire lystigt sprintede væk da de blev forstyrret af Vandringsmanden. Ellers er der ikke meget usædvanligt dyreliv at opleve på turen. Jo, der er altid egern, krager, skader og andre bytilvænnede skabninger.

Tørveslettevej er formentlig opkaldt efter sletten mellem Ballerup/Pederstrup og Smørumnedre. Området rummer en mængde moser hvor der før 2. verdenskrig blev gravet tørv (brændsel). [Tilføjet 13.10.2014. Se kommentaren, hvor en lokalkendt oplyser at sletten før hed Smørumnedre Mark. Først i nyere tid er man begyndt at kalde det Tørvesletten, formentlig efter at vejen kom til at hedde Tørveslettevej - ikke efter sletten, men efter gården Tørvesletten!]

Gårde

Udover landsbyen er der nogle gårde der nu har fået andre formål: Tørvesletten er som så mange andre forhenværende landbrug endt som stutteri. (Tilføjet 10.10.2014: Se kommentaren: Min oplysning beror på en misforståelse: Gården Tørvesletten er ikke identisk med stutteriet Tørvesletten. Den ligger ca. 250 m. nordligere end stutteriet og er børneinstitution). I dag er der også larm fra børn. Søagergård reklamerer med at være "Danmarks flotteste bondegård" (uden at fornærme nogen kan man vel godt sige at det samme ikke gælder deres hjemmeside). Rolighed(en) på Råbrovej husede (1917-) engang sognerådsformand (1917-42), folketingsmedlem for Socialdemokratiet (1929-), indenrigsminister (1947-50) og landbrugsminister (1953-57) Jens Laurits Oluf Sørensen Smørum (1891-1976), landarbejder, letmatros og fisker. Nu er der planteskole. Råbroholm bliver brugt af spejderne. Ormehøjgård er golfcenter. Skebjerggård sælger juletræer.

Smørumnedres østlige del bærer i den grad præg af de mange tørvemoser som lå her før i tiden. Her er det Stormosen. I dette område kan man på en gang se et par ældre landbrugsejendomme, tørvesletten, Stormosen og det moderne villakvarter længst væk.

Moser

Der er mange små og store moser i området. Råmosen blev fredet 1962. Det er en pænt stor mose (29 ha), med et udpræget rekreativt område, fordi de mere interessante dyr og planter for længst er forsvundet. Kun lystfiskeriet har det godt. Som så mange andre bynære naturområder bruges den af og til til at dumpe affald. Som de andre moser blev Råmosen indtil efter 2. verdenskrig brugt til at grave torv. Denne decemberformiddag ligger Råmosen indhyllet i tåge, og solen har svært ved at trænge igennem. Stillingen by-land må vel her vurderes til at stå 1-1.

Tidligst på turen oplever jeg Råmosen med al dens klicheagtige mosemystik. Solen hænger fuldmåneagtigt over mosen og formår ikke at brænde tågen og de lavthængende skyer af. Tåge, dis og gråblege træsilhoutter markerer mosens domæne. Kun trafikken griber forstyrrende ind i tryllerierne.

Det gælder også Stormose, Husesø Mose (midt i golfbanen), Balsmose (der skulle være fisket både karpe, suder, brasen og gedde i den, og den har en fanklub), Grønsømosen og Ammetofte Mose.I sidstnævnte gravede firmaet Lauritz Knudsen så mange tørv at 50 m Råbrovej forsvandt 2-3 meter ned i mosen (se 25. april 2013). Mange af disse moser indgår nu som rekreative områder i Smørumnedre.

Jeg tror nok at Ballerup Kommune har forsøgt at gøre Ballerup Å mere tilgængelig. Men stien stopper på et tidspunkt. Og om nogen egentlig sti langs åen er der heller ikke tale. Snarere et knoldet græsareal. Stokkene er kæmpebjørneklo. Som tilsyneladende i sommers må have nærmest skygget for udsigten til åen.

Åer

Hvor der er moser er der vandløb. Og vandløb har mange navne. Der er Ballerup Å, Grønsø Å, Råmose Å m.fl. Floder er der bestemt ikke tale om. Og slet ikke lange, højst et par kilometer kan de svinge sig op på. Ikke desto mindre bliver der også kommunalt taget hånd om dem, fx i Regulativ fra 1997 fra Ballerup Kommunalbestyrelse, Det er da betryggende at der er styr på placering af dræn- og spildevandsudløb. Det ser ud til at der gøres nogle halvhjertede forsøg langs åerne. Man kan i teorien gå langs Ballerup Å og Grønsø Å. Men sine steder er der ret ufremkommeligt. Stierne er knoldede græsarealer. Ofte ender stien og man må gå tilbage. Udmærkede hundelufterområder.

Grønsø Å er dels længere, dels mere farbar i forhold til Ballerup Å. Egedal Kommune har åbenbart givet tilladelse til anlæg af en enorm golfbane på begge sider af åen. Det kan man så mene om hvad man vil. Langs golfbanen er terrænet ret fladt, men længere vestpå ligger noget der kunne minde om en decideret ådal.

Grønsø Å er at foretrække. Selvom en stor del af turen går tværs gennem golfbanen. Der er mange golfere ude, men det lader ikke til at genere dem at der går vandringsmænd rundt derude. Så der er tilsyneladende plads til os alle sammen. Min hensigt var at følge den helt op til udspringet i Grønsø mose, men der er ved at blive anlagt en ny vej. Så jeg nøjes med at skue over mod det forjættede land. Med lidt god vilje kan man visse steder tale om et ådalslandskab, især i området vest for golfbanen. Ikke nogen imponerende ådal dog.

Ved dette vejbyggeri tæt på Råbroholm slutter min færd mod Grønsø Ås udspring i Grønsømose. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? Hvad er det for en vej der er ved at blive anlagt her? Jeg prøver forgæves at google. Måske nogen af læserne kan opklare byggeriet. Så vidt jeg kan se, skal vejen forbinde Nybøllevej omtrent ved Syvhøjgård med stikvejen til Søagergård.(Tilføjet 10.10.2014: Se kommentaren. En læser oplyste at det er forbindelsesvejen til Frederikssundmotorvejen. Jeg har senere både gået tur på forbindelsesvejen og på Frederikssundmotorvejen).

Ruten

Ballerup Station. Pederstrup. Råmosen rundt. Langs Grønsø Å til Råbrovej. Smørumnedre. Tørvesletten. Pederstrup. Ballerup Station. I alt omkring 17 km med afveje.