torsdag den 23. november 2017

Jersie, Kirke Skensved, Gl. Havdrup, Solrød

Rester af bondesamfund, stationsbyer, urbanisering. Tre emner for dagens tur til Jersie, Kirke Svenstrup, Gl. Havdrup og Solrød


Engtoftegård øst for Jersie. Lad os bare starte med noget som i allerhøjeste grad lever op til den morten korchske nationalromantiske forestilling om en dansk bondegård.

Historien om Danmark indeholder fortællingen om landsbysamfundenes forvandling fra landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Dernæst at landbrugssamfundet bl.a. i Solrød Kommune blev marginaliseret fra slutningen af 1800-tallet af industrisamfundet, eksemplificeret ved en satellit knyttet til en station der udviklede sig til en stationsby der overtog landsbyens rolle som områdets kraftcenter. Efter 2. verdenskrig indhentede urbaniseringen såvel den ene som den anden type samfund. Dagens tur knytter an til disse tre aspekter af danmarkshistorien. Man kan læse mere om dette i artiklen af Kurt Hartvig Petersen: Landsbyerne sprænges.

Landbysamfundene

Mange af disse ting kan læses på hjemmesiden for den udmærkede lokalhistorisk forening i Solrød Kommune som har skrevet en del artikler netop om disse emner, baseret på gamle kilder. Som altid når man studerer lokalhistorie, er det et helt andet billede man får end hvis man læser om kongernes, kirkens og adelens.

Landsbyens gadekær har i senere nationalromantik fået et nærmest idyllisk og ikonisk status for indbegrebet af det fredsommelige landsbyliv. Idyllisk ser de da for det meste også ud nu om stunder. Især hvis det her som i Kirke Svenstrup er omgivet af stråtækte bindingsværkshuse. Men nok temmelig langt fra datidens alt mulig brug af kæret 

Under enevælden blev det i 1802 begyndte centraladministrationen at decentrale visse opgaver til lokalområdet, nemlig fattigkommissioner til at tage sig af de fattige. I 1814 blev tilsvarende oprettet skolekommissioner. Egentlige lokale magtorganer i form af sogneforstanderskaber opstod først i 1842 og blev i 1867 erstattet af sognerådene. Disse holdt sig indtil kommunalreformen i 1970. De første mange årtier var det udelukkende velbjergede mænd som sad der, fordi kvinder og tyende først fik valgret til sognerådene i 1908.

Gammel Havdrup, Kirkegade 2 A. Ejendomsregistret angiver ejendommen til at være fra 1807. Så byggestilen fortæller formentlig om hvordan en mindre gård eller større husmandssted så ud på det tidspunkt.

Denne del af Danmarkshistorien er næsten gået totalt tabt sådan rent fysisk. Med mindre man tager en tur på frilandsmuseet. Men med lidt god fantasi er Solrød Kommune dog et sted tæt på Staden at gøre sig nogle synsmæssige. Forbeholdene er dog enorme: Væk er køer, svin, får, geder, høns - og lugten fra alle disse. Væk er de levende hegn. Væk er de vilde blomster. Væk er lyde og lugte fra alt dette. Tilbage er enkelte huse og gårde - og de skriftlige beretninger fra dengang. Som i øvrigt ofte fortæller en helt anden historie end den man lærer i skolen. Tag nu fx det med traditionerne og den danske kultur. Beretningerne herom er af en ganske anden karakter end hvad nationalistiske politikere mm henviser til som en ren selvfølge.

Nordre Bygade 7 i Jersie. Ejendomsregisteret angiver huset til at være fra 1825.

Fra 1800-tallet findes fx en beretning om begravelse som afspejler den tids tro og verdensopfattelse: En gårdejer fortæller om begravelser på gårdene i gamle dage. Stor vægt på tilberedningen af bespisningen, grise og høns. Ringerne rigelig forsynet med øl, brændevin og tobak. Skolelæreren holdt en tale. Herefter den kirkelige handling. Varsler af hvordan karlenes skovle og spader faldt ned på gravhøjen. Var det sidste en spade, blev næste begravelse en mand, en skovl en kvinde. Folk der ikke var gårdmænd, fik dog en mere skrabet begravelse.

Sådanne bygninger emmer af stationsby, jernbaner og århundredstkiftet 1900. Bagsiden af Ulvebørs ved Havdrup Station. Man finder dem næsten overalt i stationsbyer opført i sidste halvdel af 1800-tallet. 

De første jernbaner - stationsbyerne

Det første større anslag mod landsbysamfundene kom med jernbanen. For Solrøds vedkommende i 1870erne med stationerne Havdrup og Lille Skensved. Det hedder de nu, men dengang havde bebyggelsen ved nuværende Havdrup Station det skumle navn Ulvemose Huse. To ildevarslende ord i bondesamfundets ordbog: Ulv og mose. Om dette har smittet af på synet på de mennesker som flyttede ind i bebyggelsen som senere skulle blive Havdrup, ved jeg ikke. Havdrup havde 10 gårde, en præstegård og 33 huse. Og sådan er det vel stort set stadig. Men Ulvemose Huse kom til at hedde Havdrup, og Havdrup til at hedde Gammel Havdrup. For sidstnævnte gik i stå, lige som Kirke Svenstrup gjorde det, faktisk er den kun halvt så stor som den var dengang. Og Lille Skensved er i dag langt større end Kirke Skensved. Kirke Skensved havde ellers  23 gårde og lige så mange huse.

Hovedgaden 22, Havdrup (1899). Stationsbyernes huse er sjældent prangende eller fyldt med krummelurer og tingeltangel. Dette er måske en undtagelse. Havdrup er stadig et område i stor vækst. Byen har en center, station og stadig masser af liv. Den mangler til gengæld den gamle kirke, gadekæret og de stråtækte bindingsværkshuse.

Med stationsbyerne flyttede også en ny type mennesker til. Folk som ikke levede af landbrug, men af håndværk, industri, handel og andet. I Havdrup vidner de røde bygninger ved stationen med skiltet Ulvebørsen om hvad der foregik i Ulvemose Huse.

Havdrup Skole, 1920. Med de mange tilflyttere blev behovet for skoler væsentlig større. Jersie Skole er fra 1916, Havdrup Skole et par år yngre. 

Overlevelse mellem jernbaner

Både Jersie og Solrød lå dog så langt væk fra jernbanerne, at de stadig kunne udvikle små landsbysamfund på trods af deres forholdsvis lave indbyggerantal på omkring 500 personer. Motorvejen kom til i 1970, S-banen til Jersie kom i 1978, og dermed også den urbanisering langs Køge Bugt som præger kysten fra København til Køge. Formentlig af denne grund oplevede de ikke som Gammel Havdrup og Kirke Skensved en stor tilbagegang og nærmest udslettelse af stationsbyerne. Mange af dem fik blot tilføjet Strand til deres daværende nærmeste landsby.

Solrød Bygade. Det stråtækte hus angives at være fra år 1900, så man vedblev altså med at bygge i den gammelkendte landsbymåde

Jersie og Solrød overlevede dog bedre end Kirke Skensved og Gammel Havdrup. Måske fordi de begge ligger for langt væk fra jernbanerne. Foreningsliv var der også. I Jersie oprettede man en af landets allerførste håndboldklubber, Jersie Håndboldklub 1898/99. Det første Amtsmesterskab blev vundet 1943. Jersie HK fungerer stadig som selvstændig håndboldklub. Den holder stadig til ved idrætsanlægget, men banen ligner noget der er løgn.

Solrød Byvej 17. Angivet til opført 1880. Landsbyen ser ud tilat have lært af stationsbbyernes arkitektur. 

Anlæggelsen af Sydmotorvejen og S-banen i 1970-erne forvandlede området til et byområde og en slags forstad til København. Nogenlunde samtidig med motorvej og s-tog skabtes ved kommunalreformen i 1970 den nuværende Solrød kommune af kommunerne Jersie-Kr. Skensved, Havdrup-Solrød kommune og Karlstrup sogn. Så meget tilbage af fortidens forskellige og foranderlige samfund er der ikke. Kun hvis man kigger godt efter. Bortset fra området omkring s-banen og i Havdrup fungerer landsbyerne først og fremmest som sovebyer.

København-Ringstedbanen set fra Solrød byvej mod nord. Banen slynger sig yndefuldt langs den 8-sporede motorvej. Larmen er ganske forfærdelig. I midten rager symbolet for moderne tiders fart og tempo, McDonald op. Hurtigt ind, hurtigt ud. Vi ved hvad vi får, det smager ens. 

Udviklingen er langt fra færdig i Solrød Kommune. Senest har København-Ringstedbanen sat sit præg på området langs motorvejen. Den vil dog formentlig ikke ændre ret meget på strukturen, men blot i mindre grad snitte endnu flere skiver af landområder langs motorvejen.

Tjek også de mange billeder af gårde og huse ud på Flickr for Solrød.


Ruten

Jersie Station. Åsvej. Jersie. Toftegårdsvej. Kirke Skensved. Havdrup. Skolevej. Gammel Havdrup. Roskildevej (fordærdelig vandrevej). Solrød. Solrød Station. I alt over 20 kilometer med afstikkere til de mange gårde mm.