Gundsømagle: Gravhøje, skov, sø, gårde - og høj blå himmel

En skov uden træer, masser af gravhøje, fredet sø og flotte gårde på årets første solskinsdag

Petersborg syd for Stenløse får stå for dagens typiske landbrugsbillede. Med høj, blå himmel, frost og kun lidt vind. Perfekt travevejr. Mod slutningen hvor trætheden meldte sig, blæste det dog lidt op, og det rev i kinder og ører.

Gulddysse Skov

Det tager ingen tid at fælde en skov. Men det tager årtier for en skov at gro op, og århundreder før dyre- og plantelivet har etableret sig igen. Her 16 år efter at de første træer blev plantet i det der engang skal blive den 220 ha. store statsskov Gulddysse Skov nord for Gundsømagle, er der ikke meget skov over det. Ikke kun pga. at staten kun har købt omkring halvdelen af arealet, men også fordi træer nu engang tager tid. Da det desuden er op til lodsejerne hvornår de vil sælge, ligger de arealer der allerede er sået, i små klatter. En pænt stor strimmel mod syd, en mindre strimmel mod nord og en diminuitiv klat mod sydøst.

Gulddysse Skov. Man kan godt se skoven for bare træer - for der er ikke ret mange lige her, og de der er, er ikke ret høje. Set mod nord fra bakken nord for Gundsømagle gennem det område som stadig er privat ejet. Morgendisen hænger lidt endnu, det er koldt og frostklart, men vindstille og en vidunderlig stemning på toppen af bakken.

Skove er med til at sikre at grundvandet ikke bliver forurenet med de sprøjtegifte som landmænd hvert år pøser ud over markerne og som allerede har ødelagt stribevis af vandboringer overalt i Danmark. Udover naturligvis også at de er væresteder for et utal af dyr, insekter og planter. Men disse kommer ikke bare sådan lige tilbage. Der vil gå mange år, mange generationer før man kan se resultaterne af skovrejsningen.

Gravhøjene ligger som perler på en snor langs Hejnstrupvej, og på begge sider. Ofte på et højt punkt hvorfra der er en god udsigt over Roskilde Fjord.

Gravhøje og gårde

Syd for Gundsømagle langs Hejnstrupvej ligger der en halv snes gravhøje. Udsigten er også fin, som de ligger der mestendels øverst på en bakke med udsigt bl.a. til Roskilde Fjord. Hvordan omgivelser var da de blev opført for tusinder af år siden kan man kun gisne om. I dag har markerne indtaget området sammen med landbruget. Og de pløjer helt op til foden af højene og har gjort det i århundreder.

Jo, der er skam dyr på markerne langs Hejnstrupvej. Overraskende mange endda. Her er det køer, men andre steder er der heste og får.

Gårdene - store gårde - ligger tæt. I Tågerup og Østrup oven i købet så tæt at der er tale om små landsbyer. Desuden er de fleste godt holdt i stand. Men om de stadig bruges til landbrug, er måske ikke sikkert. I hvert fald har mange heste, rideskoler. Andre er indrettet til private firmaer. Og atter andre til almindelige beboelsesejendomme. På denne tid af året (og måske også på andre, hvem ved), er der ret dødt. Man ser få mennesker og sågar meget få biler. Landeveje som Hejnstrupvej, Hesteholm, Ellevej og Kirkerupvej er i virkeligheden fortrinlige til vandrere, man har dem næsten helt for sig selv.

Søgård nordvest for Kirkerup Kirke ligner nærmest en hel lille herregård. Ellers er det tydeligt at landsbyen ikke har ændret størrelse væsentligt i flere hundrede år. Men de har altså en kirke, en meget stor en endda med nogle seværdige kalkmalerier, siges det! (Der var låst i dag).

At der har været mere liv engang, vidner Østrup Gl. Skole (1900) om. Den minder os om en tid hvor befolkningseksplosionen var stor og der var lokale skoler i Tågerup, Østrup, Gundsølille. Kun Roskilde Lilleskole i Tågerup er tilbage. Og i det hele taget ser man ikke mennesker mange steder sådan en ganske almindelig januar-mandag. Huse og gårde har fået en anden funktion end den de blev bygget til engang.

Gundsømagle Sø. Man kan også opfatte den som en voldsom bred strækning på Hove Å der løber gennem søen.

Gundsømagle Sø

Næsten 4 kilometer langt og i gennemsnit vel 500 bredt ligger naturreservatet vest for Gundsømagle Sø. Her får dyrene lov til at være i fred, bort set fra i søens østlige ende hvor der er to fugletårne og en plankebro langs bredden. Informationstavlerne lokker ellers med at der skulle kunne observeres mange sjældne fugle i området. Men jeg nøjes med at lytte til dem.

Området omkring det østligste og højeste fugletårn illustrerer meget godt hvordan det ser ud med plankebroen gennem ellesumpen. En helt enestående oplevelse, og overraskende især på denne tid af året hvor udsigten ikke hæmmes af beplantning.

Helt mod øst i ellesumpene er den dog efterhånden blevet så pilrådden at det nu er forbudt at gå på den. Det var den allerede i august 2013, da jeg gennemtravede området, men dengang var det altså stadig tilladt at bruge den. Der ligger adskillige store fugleflokke i vandet, men så langt ude at man ikke kan identificere hvad det er for fugle uden en kraftig kikkert. Til gengæld kan man høre en liflig symfoni af fuglekvidder, rappen, hvæsen og skræppen.

Et kik ud over Gundsømagle Sø østligste del. Man kan se at søen fortsætter i et engområde helt op til Engtoften og Østrup (udenfor billedet).

Østrup Gl. Skole ligger idyllisk og fint istandsat i vejkrydset i Østrup. Den er vist privatbolig nu. Børn har der ikke været i årtier.

Tilbage i den varme stue igen er det nu blevet mørkt, men hvor dejligt er det ikke at have fået gennemluftet lungerne og højt til himlen i denne grå og triste vintertid.

Ruten

Gundsømagle. Gulddysseskoven til Gulddyssegård. Hejntrupvej. Tågerup. Kirkerup. Østrup. Ellevej. Stenløse. I alt ca. 20 km