Slangerup Vandværk med kildepladser

Efterkrigstidens forholdsvis hurtige overgang fra landsbrugs- til industrisamfund satte sit præg også på vandforsyningen - og Slangerup Vandværk

Med Slangerup Vandværk og tilhørende kilder er jeg nået op på at have besøgt 35 ud af HOFORs i alt 46 kildepladser til 6 vandværker. HOFOR har 7 vandværker som leverer vand til København og 8 til regionale behov. I alt er der 57 kildepladser under de 7 første. For de vandværker jeg hidtil har besøgt, gik der under 10 år fra Københavns Vand havde fundet nye områder for vandudvinding til vandværket stod der. Lejre Vandværk blev planlagt samtidig som Slangerup, men nåede at blive opført før krigen (1939). For Slangerup Vandværk kom der en verdenskrig i vejen.

Hørup Kildeplads starter nærmest i Slangerup, men går derefter ud mod den lille landsby Hørup og følger Græse Å. Den er ikke særlig lang, 2-3 km, men byder på ro og afslapning. Slangerup Speedway Center ligger på nordsiden. Her er der 50cc mikro træning i dag kl. 16:30 i dag, og da er jeg for længst nået hjem igen.

Slangerup Vandværk

Undersøgelserne stod på 1939-1942. Københavns Magistrat kunne dengang få tilladelse fra en landvæsenskommission under indenrigsministeriet. Og fik det. Dog ikke uden videre. Det er betegnende for datidens forskel mellem by og land, at omtrent 100 år efter at København gik væk fra at få vand fra den indre bys 5-600 brønde og overfladevand, så var der i landdistrikterne i hele Danmark stadig ca. 100.000 gravede brønde. Det var sådanne brønde som vandudvindingen truede med at udtørre. Derfor måtte Københavns Vand kompensere de lokale beboere ved at finansiere halvdelen af et lokalt vandværk, Harløse Andelsvandværk (1959), som stadig eksisterer - dog ikke tegnet af en fin arkitekt som det i Slangerup. Nogle beboere påstod at deres brønde var udtørrede og de krævede en finansieret forbindelse til Harløse. Men Københavns Vand havde dokumentationen klar og fik rettens ord for ikke at skulle finansiere noget

Slangerup Vandværk ligger usædvanlig idyllisk nærmest inde i Lystrup Skov. Det ligger for enden af Strø Kildeplads' østende. Mens funktionærboligerne og andet ligner andre vandværksbyggerier, er denne hal noget usædvanlig, med afrundet tag.

Værket blev opført 1950-1954. Arkitekt var Ove Huus som tidligere er nævnt i indslaget om Søndersø Vandværk). Formentlig har Marshall-hjælpen (1948-1953) skubbet på den økonomiske udvikling også på vandværksområdet  Værket er opført i hvad man kalder den økonomiske stop-go-periode mellem 1950 og 1957 hvor konjunkturerne skiftede voldsomt, med nedgang 1951-52. Det blev moderniseret 2003-2006  med en indvending ny coplator, dvs. iltning. Værket sørger sammen med Søndersø Vandværk for Herlev Kommunes vandforsyning. Man kan læse mere i HOFOR baggrundsnotat om Slangerup Vandværk, maj 2013.

Ferguson-traktorerne blev nærmest symbol på Marshall-hjælpen. I omegnen af 100.000 styks blev der indkøbt i 1950'erne. Den betød stort set at landbruget afskaffede hestekræfterne. Uden at være traktorekspert, kunne det ligne en TE-20. Og den ser faktisk ud som om den stadig er i brug.

Til vandværket er knyttet 5 kildepladser, hvoraf denne tur kun omfatter to: Strø og Hørup. Havelse er ikke i drift og planlægges flyttet. Attemose og Æbelholt ligger simpelt hen så langt ude at det er langt fra mit nuværende vandrerepertoir at tage hele turen på en gang. Attemose Kildeplads er HOFORs længste på 7 km. Tæt på, langs jernbanen udgravede Nationalmuseet i 2007 en stenalderboplads, 3900-1800 fvt.

Strø Kildeplads mellem Frederiksborgvej og Strøvej er meget naturskønt. Der er et rigt fugle- og planteliv. Og formentlig også dyr. Nord for Strøvej løber kildepladsen gennem et meget åbent landskab langs Havelse Å.

Strø Kildeplads og Strø Bjerge

Strø Kildeplads forløber langs Gørløse Å. Den er omkring 5 km lang. Men det er fristende halvvejs at forlade kildepladsen for at kigge på Danmarks største bakke. Ikke sådan højdemæssigt, det overlader vi gerne til Himmelbjerget, Yding Skovhøj, Møllebakken eller Ejer Baunehøj. Men hvad angår kubikmeter, omfangsmæssigt, altså når vi også indddrager bredde og længde, så vinder Strø Bjerge. Den næsten 22 km lange bakkeformation fra Arresø til Lystrup Skov rummer en bakke på 7 km gange 400 meter, intet steds næppe over 20 meter høj.

Lidt øst for gården Dyrelund er der en lille græssti op på Strø Bakke hvorfra man har denne udsigt mod nord til Strø Enghave. Bag træerne kan man lige ane det flade område hvorigennem Strø Kildeplads løber. Bakken øst for er ellers mest opdyrket, og som sådan ikke noget seværdigt. Men længere vest på er der godt vandreterræn med udsigter.

Den kedelige geologiske forklaring er at det er isen der har dannet Strø Bjerge. Den mere spændende at en trold så sig så gal på Farum, at han ville begrave byen i jord. Jorden hentede han fra det der nu er Arresø. Uheldigvis gik der hul i hans sæk. Han prøvede ad flere gange at stoppe hullet med en finger, men der gik hul igen. Den jord han tabte, blev til Strø Bjerge. Og da han til sidst opgav, smed han resten i retning af Farum og dannede så Vildbjerg ved Gørløse.

Der er flere steder og måder at krydse Strø Bakker: Slangerupvej er vejen op over, og der er en lille rasteplads på toppen med udsigt mod nord. Eller igennem som her gennem Skåret. En affældig vej som fører gennem et "pas". Undervejs er der spredt bebyggelse, med mange noget forfaldne byggerier. Huset til højre i billedet er i god stand, og det er til salg, hvis nogen skulle være interesserede.

Strø landsby er ganske nydelig, med store træer i et ellers udpræget åbent landbrugsområde. Parcelhuse fylder mellemrummet mellem gårdene ud i midten af landsbyen.

Pumpehuset på Strø Kildeplads (1954) hvor pladsen krydser Strøvej. I baggrunden anes Strø Bakker. I forgrunden løber Gørløse Å.

Strækningen fra Hørup Kildeplads til Slangerup Vandværk er et studium i dansk landbrug. Manderupvej og Kvinderupvej byder på adskillige udsigter hvorfra man kan se de bare marker med gårdene spredt ud over landskabet i et næsten regelmæssigt mønster. Et livløst, goldt og særpræget syn af afspillede marker. I dag hvor vejret ellers er fint og skolen skinner, er der ingen tegn på liv. Et par enkelte krager og duer kredser rundt. Et krat hist og pist, en ansats til levende hegn. Men ellers - ingenting. Ingen duft af Moder Jord eller summen af insekter.

Havelse Å

Hovedåen i Slangerup Vandværks område er Havelse å som er 22 km lang. Men regner man hele åsystemet med, kommer man op på 135 km. Et så omfattende åsystem har også et omfattende regulativsystem. Systemet er plaget af spildevand, især fra Kollerød Å, og generelt er vandløbene i dårlig fysisk stand. Ekstremregnen og oversvømmelserne har startet en debat hvor lodsejerne klager om oversvømmelser af deres landbrugsarealer. Landbruget har gennem tiderne reguleret åsystemet, rettet ud og endog rørlagt. For langt hovedparten af åsystemet ligger i landbrugsområder. Så hvad er kunstigt og hvad er modificeret natur?

Hørup Kildeplads' pumpehus er identisk med det som står på Strø Kildeplads. Og det er også opført omtrent samtidig (1955). I forgrunden noget af kildepladsen. I baggrunden indkørslen fra Hørup Skovvej. Der er nu ikke meget skovens dybe stille ro her. Det er en trafikeret vej.

Mange interesser er i spil. Glem alt om romantikkens og senere romantiske Morten Korch-agtige forestillinger om bonden eller landboeren som levede i pagt med naturen. For moderne tiders landmænd og lodsejere er naturen noget besværligt noget som ligger i vejen for intensiv udnyttelse af jord. Det fremgår fx af Havelse Ålaugs formål som er at "forbedre åens vandføringsevne, så vi kan få vandet bedre væk fra marker, enge og ikke mindst de befæstede arealer i byen". Det varetager de private lodsejeres interesser, og sørger for kontakt til kommuner og myndigheder. Fx i forbindelse med planlægning, fredning og ændringer i regulativer.

Ålauget er opstået som reaktion på at man fra 1989 og især i de sidste 10 år forsøgte at gennemføre forskellige naturgenopretningsprojekter som har givet mere fysisk variation i vandløbene og mere variation i dyre- og plantelivet. Det er ikke ubetinget noget som lodsejerne synes er en god ide. De stiller fx spørgsmål om hvad der er naturligt vandløb og menneskeskabt. Tre å-laug  (Havelse, Værebro og Gribskov) stævnede i 2012 staten for at have udpeget vandløb for naturlige, hvor laugene mener at have dokumentation for at de er afvandings- og drænkanaler.

Usynlige grænser

Å-systemet har i tidernes morgen været selvproducerede ørredvand, og det er nu ved at vende tilbage igen. Der må fiskes på en del af strækningen på Attemose Kildeplads, bl.a. ørreder. Men det er ikke bare naturfænomener som åer der skaber konflikter. Frederiksborg Amts Avis skriver således (19. november 2013) om følgende episode ved Havelse Mølle, hvor åen deler Halsnæs, Hillerød og Frederikssund Kommuner:

Kort før den løber ud i Roskilde fjord tager åen et skarpt drej mod syd og skærer Havelse Møllevej over. .. Således ligger de to første ejendomme, når man kører ind fra Frederikssundsvej, i Halsnæs kommune, mens resten af Havelse Mølle sydøst for åen hører til Frederikssund. .. Hele Havelse Mølle har postnummer 3600 Frederikssund og hører telefonmæssigt til den gamle Frederikssund-central, men på Havelse Møllevej 33 hører ægteparret Susanne Staun og Fritz Henglein til Halsnæs kommune.
---
På Halsnæs-siden af Havelse Mølle er der hverken offentlig vand, kloakering eller gadelys.
---
Et konkret eksempel på problemerne var da beboerne i Havelse Mølle ønskede at få chikaner for at sænke farten på den smalle vej, som nogen brugte for at skyde genvej, hvis der var kø på Frederikssundsvej. Det måtte man i følge Susanne Staun opgive fordi de to kommuner ikke kunne finde en fælles løsning. Og selv om børn på den ene side af kommunegrænsen er gode venner med naboens på den anden side, så har de ikke kunne gå i samme institution og skole.

 

 Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Slangerup. Hørup Kildeplads. Hørup. Hørupvej. Manderupvej. Kvinderupvej. Slangerup Vandværk. Strø Kildeplads. Strøvej. Skåret. Strø Kildeplads. Strøvej. Gørløse. Når bortset fra korte stykker ad Hørup Skovvej og Frederiksborgvej, er det udmærkede vandreveje. Strøvej er fx meget rolig. Turen sneg sig op på ca. 20 km.