torsdag den 12. april 2018

Fredninger ved Tølløse

Foråret har ladet vente på sig. Nu skulle det være, trods hård blæst, og med strålende høj sol


Ca. 5 km vest for Tølløse ligger der et nogenlunde sammenhængende naturområde som er fredet. Derudover byder det også på nogle landsbyer, et observatorium i verdensklasse og først og fremmest et stærkt kuperet landskab med masser af gode udsigter.

Tølløse

Står man af i Tølløse, kan man vandre lidt rundt i denne udprægede stationsby. Der ligger sågar nogle ældre industribygninger. Byen er en by, dvs der er infrastruktur, forretningsliv, institutioner og hvad der ellers hører til en sådan. Ca. to kilometer vest for ligger den gamle del af Tølløse som passende har skiftet navn til Gammel Tølløse.

Mellem Tølløse kirke og Tølløse Slot ligger et gadekær og en del gamle huse. Noget decideret landsbyagtigt er der dog ikke længere. Men der er huse som dette i Gl. Tølløse.

Tølløsegård stammer tilbage fra middelalderen. Men bygningerne er dog slet ikke så gamle. Her huserede i 1500-årene den nok så kendte rigshovmester Peder Oxe. Og det er hans udgave af slottet som under 2 verdenskrig blev rekonstrueret så det ligner et renæssanceslot. Oprindelig var der to selvstændige huse som blev forbundet. Og der er også en staldbygning med årstallet 1861.

Tølløse Slot, den ene af fløjene. En tilsvarende ses spejvendt på mellembygningen.

Kirken tilhørte indtil 1911 Tølløsegård, og baronerne har også sat deres præg på kirken. Af landsbyens gårde er der ikke nogen tilbage. De er enten nedlagt eller udflyttet.

Udsigt fra Ingegårdsvej mod de fristende naturområder. Megen rabat er der ikke tilbage. Her er der dog i det mindste ikke pløjede marker.

Kulturstepperne

For at komme til de fredede herligheder skal man først en frygtelig masse igennem efter Gl. Tølløse. Fra Tølløse Station er der 5 kilometer. Og de går langs trøstesløse landbrugsområder. Landmændene har også ventet på foråret, og det kan mærkes på trafikken på landevejen, med store landbrugsmaskiner. Og også på selve markerne. Det sidste går endda, men eftersom der stort set ingen rabat er tilbage langs landevejen, så er det en noget tvivlsom fornøjelse at vandre netop i dag.

Tjørnede er en kort afbrydelse i den ensformige vandring i det livløse landbrugsområde.

Nybyvej og Ingegårdsvej føles lange i den hårde blæst og den trøsteløse udsigt på begge sider af bare, livløse marker. Men landbrugsmaskinerne er igang. Så på et eller andet tidspunkt kommer der vel nogle afgrøder på dem. I hvert fald indtil august hvor jorden igen kommer til at stå sortladen hen. Den fra tv kendte ejendomsmægler, Pernille Sams og tidligere folketingsmedlem for De Konservative og ridder af Dannebrog sælger Ingegård. Langt ude i horisonten kan man imidlertid ane det stærkt kuperede terræn. Og det indfrir fuldt ud forventningerne.

Endelig nærmer naturområderne og de fredede områder sig. Selvom markeder endnu dominerer helt ud forbi Sophienholm.

Vest for den lille bebyggelse Tjørnede begynder det så at ligne noget natur. Samtidig begynder også det stærkt kuperede terræn. Vejen snor sig uden om de bløde bakker endnu en kilometer mod vest til den store gård, Sophienholm. Gården hed oprindelig Grøntvedgård i det tidligere baroni Zeuthen af Tølløsegård. Baroniet eksisterede indtil lensafløsningen 1923. Men efter 1843 altså Sophienholm opkaldt efter hustruen Sophie Hedevig f. Schulin. Den er i dag jagtskydeskole. Og der er offentlig adgang til stort set hele området med et veludbygget stisystem. Syd for gården ligger en grusgrav.

Sophienholm. Dette ser ud til at være en lidt ældre del af den ellers meget større gård. Disse er bygget af flade kampesten og der står 1871 og 1874 på gavlene i de øvrige bygninger.

Stueetagerne på bygningerne er kampesten og ellers gule mursten for resten. Efter Sophienholm kommer man lidt i læ bag en sydvendt bakke hvor der er anlagt en lille vinmark (Snejerup Bakke). Og så er man endelig inde i det smukke fredede område.

Brorfelde

Man kan foretage en lille afstikker til landsbyen Brorfeld. Ikke så meget for landsbyens skyld, men pga de dramatiske stigninger i området. landsbyen ligger i en dal, i hvert fald hvis man kommer fra nord, og skrænten ned er ganske stejl med et god udsigt. Umiddelbart nord for landsbyen købte Københavns Observatorium i 1947 en flad bakke. Dengang var der endnu nattemørke. Og det var der ikke på observatoriet ved Botanisk Have i København.

Brorfelde. På vej fra nord ned mod landsbyen har man denne pragtfulde udsigt over dalen. 

Observatoriet bruges nu ikke længere af videnskabsfolk, men af amatørastronomer. Observatoriet havde engang internationalt niveau. Den ældste bygning er fra 1953 og rummede Meridiankredsen. Altså det stadig brugte astronomiske instrument som Ole Rømer opstillede i det som nu er Københavns Hovedbiblioteks centralsal. Dengang hans have. Det blæste for meget på Rundetårn. Meridiankredsen bruges stadig, men nu på La Palma (de Kanariske Øer). Men Jens Olsens berømte kikkert fra 1922 er der, ligesom Schmidt-kuplen (1966). De to nævnte bygninger har også arkitektonisk værdi (arkitekt Kaj Gottlob). De nyere med bl.a. solteleskopet er mere anonyme.

Brorfelde Observatorium. Til venstre ses Meridian-bygningen, i midten de nyere og helt til højre Schmidt-kuplen.

Som så meget andet inden for naturvidenskaben blev Brorfelde overhalet af udviklingen. Og det blev solgt i 2009 til ejendomsselskabet Freja i 2009.

Udsigt fra observatoriet, især mod nord og vest fejler bestemt ikke noget.

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside skriver man at man i klart vejr kan se helt til Storebæltsbroen og Odsherredsbuerne. Dem kunne jeg dog ikke få øje på. Men helt klart vejr var der heller ikke, som det fremgår af ovenstående foto. Jeg har nærstuderet fotoerne, og der er tilsyneladende for diset.

Igelsø og højdedrag

Fra foden af bakken ved observatoriet til Igelsø kommer man gennem den værste strækning på denne rute, nemlig Ringstedvej. Den er stærkt trafikeret, og rabat er der ikke meget af. Igelsøs største attraktion for vandrere må vel siges at være søen og gården Igelsøgård. Her kan man endelig dreje væk fra den forfærdelige trafik for at bevæge sig opad mod de to store højdedrag Helmerhøj og Mørkemose Bjerg.

Igelsø. Søen er ikke sådan lige til at komme ned til og ser også ud til at være privat område. Så jeg beslutter mig til at forblive i højlandet.

Jeg sammenligner den noget højere Mørkemose Bjerg (105 m) med Helmerhøj. Og da jeg formentlig ikke har nok i benene til at klare dem begge, beslutter jeg mig for Helmerhøj, bl.a. fordi det ser ud som om udsigten på Mørkemose Bjerg er dækket af træer og anden bevoksning.

Maglesø

Fra Helmerhøj går man midt på en græsningsmark afskærmet fra de kreaturer som formentlig bliver sluppet løs senere på året, med et elektrisk hegn. Her skal der ifølge Naturfredningsforeningen græsse dexterkvæg. Nedstigningen til Magleså er ikke for hverken cyklister eller kørestolsbrugere. Der er en ganske smal sti som er stejl, måske 45 grader. Visse steder er den helt overgroet.

Maglesø, vestlige del. Det kan måske være svært på et foto at give et indtryk af hvor stejlt der er. Men stien går altså gennem krattet i forgrunden og ned til søkanten som man ikke kan se.

Maglesø og stien langs sydbredden som det blev til på denne tur, er et af højdepunkterne. Stien er temmelig smattet i den østlige del, men ellers tør og god at gå på. I den vestlige ende fortsætter stien på en svellebro. Men jeg må tage et valg, og vælger at gå mod nord. Har man ork til det (det havde jeg), kan man bestige den lange, lange trappe som går op til det tidligere traktørsted. Den er tung, skal jeg hilse og sige. Herfra har man også en fin udsigt over søen. Indtil sidste år havde man siden 1939 om sommeren kunnet købe kolde drikke og kaffe. Efter en strid mellem nyere ejere ophørte dette og huset er nu helt privat.

Maglesø, østlige del umiddelbart på vej ned mod bredden fra traktørstedet. 

Maglesø er et dødishul. Og det betyder at søen er omgivet af stejle skrænter. Mod nordøst kommer man til et lille bådehus. Søen har engang haft en enlig erhvervsfisker som boede i fiskerhuset på bakketoppen. Nu bruges det hele af lystfiskere. Og lidt længere sydpå mod søens afløb som forløber i en smal stensat rende af kampesten. Afløbet forløber i en kløfte som man mener er eroderet af smeltevand fra dødisblokken.

Grøntved Overdrev

Syd for Maglesø når man drejer af langs afløbet, kommer man igennem det stærkt kuperede Grøntved Overdrev. I dag hvor det blæser en halv pelikan, er der dejlig vindstille inde i skoven. Der er masser at se på, stien snor sig mellem bakkerne og lader ikke Bistrup Skovene noget efter. Jeg har endnu ikke formået at finde en metode til at gengive skoves storslåethed, men skovområdet er virkelig en flot oplevelse som vandrer. Helt mod syd støder man så igen til Sophienholmvej, og så mangler der sådan set bare den 6-7 km lange tilbagetur ad samme rute som man kom. Jeg blev fristet til at tage bussen fra Tjørnede, ´en modstod dog.

Se flere fotoer på Flickr for Holbæk Kommune.


Ruten

Tølløse Station. Tølløsevej. Ingegårdsvej Sophienholmvej. Brorfelde. Igelsø. Maglesø. Grøntved Overdrev. Sophienholmvej. Ingegårdsvej. Tølløsevej. Tølløse Station. I alt omkring 23 km

søndag den 8. april 2018

Forår?!

Efter en våd, blæsende og kold marts er det næsten ikke til at tro at det er forår. En forsigtig vandring viste dog at det er det - så længe det varer


Lille og Store Vejleå er efterhånden kendt terræn. Så weekendens tur var egentlig bare sat sammen således at den skulle bevæge sig på stier og landeveje som jeg endnu ikke har betrådt. Og så ellers bare nyde solen og varmen.

Udsigt fra Rævebakken. Dønnergård Bagved Køge Bugt Motorvejen oog det åbne landskab mod Strøby Huse og Kildebrønde Landsby.

Godt en kilometer stik nord for Greve station ligger der et bakkedrag, Rævebakken. Jeg har ikke kunnet finde ud af om det er naturlige bakker, men de minder umiskendelig om de affaldsbjerge som også findes i Vestskoven og ved Ejby. Altså anlagt over årtiers bygge- og husholdningsaffald og dernæst dækket af jord. Nu er de groet godt til. Udsigten er ikke overvældende flot. Det bedste kik er mod nordvest.

Jeg passerede Ringsted-Københavnbanen flere gange. Her er det ved Bag Kirken, lidt sydøst for Kildebrønde.

Grænseområdet mellem by- og landområder er skarpt trukket af Køge Bugt Motorvejen der nu er ved at få følgeskab af København-Ringstedbanen. Endnu kører der ikke tog på skinnerne så man kan stadig passere. Men jeg går ud fra at når togene engang kommer susende forbi med over 200 km/t ved det hele være indhegnet. Der er dog etableret broer eller viadukter over eller under banen.

Kappelev Landevej set fra markerne lidt nord for Kildebrønde. Området er gammelt landbrugsland.

Jeg har efterhånden besøgt de fleste landsbyer vest for motorvejen og jernbanen - og i dag endnu en, nemlig Kildebrønde. Det er muligvis meget hyggeligt at bo i Kildebrønde og for vandringsfolket er der da også en ganske nydelig kirke og gammel skole (lige overfor) at kigge på. Kirkens ældste dele er af frådsten, de yngre af munkesten og den er ikke blevet pudset over. Skolen er fra 1860 og lukkede i 1954. Herefter blev den indtil 1981 brugt til genhusning. Siden har den været brugt som menighedsgård.

Udsigt fra Ishøjen mod Issøen. Som Rævebakken er der udsigt over boligkvarterer næsten hele vejen rundt. Og motorvejen.

Eftersom jeg har været gennem Ishøj Landsby adskillige gange, tog jeg turen gennem haveforeningsområdet syd for. Og jeg skal da love for at det er fornemt af et haveforeningsområde at være. Det ligner nærmest noget helårsbebyggelse. Øst for kan man tage Ishøjstien. En fortrinlig vandresti uden de store oplevelser, med mindre man er interesseret i industrikvarter og motorvej. Ishøj har også sit eget "Rævebakken", Ishøjen og en tilhørende sø, Issøen. Igen kan man blive i tvivl om det er en naturlig bakke eller et affaldsbjerg. Nok det sidste.

Tranegilde er altid god for motiver. Her fra den forsvundne kirkehøj.

Ca en kilometer nordøst for Ishøjen ligger et lidt specielt boligkvarter omkring en lille dam, med gadenavne som Spindestræde, Tværstræde og Murergården. Så sandelig om der ikke også ligger en Elite Købmand midt i det hele. Hensigten har formentlig været at skabe noget landsbylignende omkring et gadekær. Igen er det svært at se om det er lykkes. Der stå kun en enlig fisker. Det hele er åbenlyst bygget af beton i en ubestemmelig grågul nuance. Min kollega Sune har begået en meget præcis og informativ artikel om stedet.

Vi kan ikke få for meget Tranegilde i sådan et flot vejr

Befolkningstætheden er betydelig højere end i Tranegilde som ligger spejlvendt af motorvejen. Størrelsesmæssigt er de lige store. Her er som bekendt masser af historie som man dog skal have stor fantasi for at forestille sig.

Den blev vist lidt irriteret på at jeg blev ved med at insistere på at tage et foto. I hvert fald gik der ikke mange sekunder før den lettede.

Jeg slog lige et smut forbi Store Vejleå for at se hvordan det var gået siden oversvømmelserne i september 2017. Det var som bekendt i den anledning at jeg var i TV Lorry, efter at have tippet dem om naturfænomenet. Nu var der så blevet tørt, kun et enkelt sted annoncerede Ishøj Kommune med at de var i gang med at rense åen op.

Så blev foråret formentlig indledt. Og længere vandreture til mere eksotiske steder forhåbentlig mulig.

lørdag den 31. marts 2018

Forårsdag i Roskilde: Himmelev og Veddelev

To landsbyer som har fået to helt forskellige skæbner. En 10 år gammel skov - og vist den første dag som jeg vil kalde forårsdag


Alting ser bedre ud i solskin, og det har vi ikke haft for meget af, heller ikke varmt vejr dette forår. Men langfredag var en undtagelse. Påskuddet var at kigge nærmere på to vidt forskellige gamle landsbyer, Himmelev og Veddelev nord for Roskilde. Det ene nærmest udslettet, den anden velbevaret. Men også på hvad der ligger mellem dem. Et af stederne er Himmelev Skov, som jeg før har besøgt for 3 år siden i forbindelse med Fjordkilen. Der blev taget mange flotte fotoer, så jeg vil allerede nu anbefale at man kigger på de nyeste i mit Flickr-album for Roskilde.

Himmelev Skov, nord for 1000 års skoven. Det er et gammel grusgravsområde. Hvilket tydeligt afspejler sig i landskabet.

Himmelev Skov

Skoven er rejst siden 2004 og nu 14 år efter ligner det stadig ikke en skov. Hvilket er en interessant betragtning set ud fra at man ikke bare lige gør sådan noget overnite (hvilket man af og til får indtryk af i den offentlige debat når man snakker om at lave "erstatningsnatur"). Staten kan i øvrigt først overtage områderne når ejerne sætter dem til salg. Man har også valgt den billigste måde at plante træer, nemlig i rækker. Da man også skal forhindre mus og andre gnavere i at ødelægge de unge træer, må man have lige rækker at køre igennem med harver.

Gammel grusgrav i Himmelev Skov. Som man kan se er det begrænset hvad skov angår. Indtil videre.

Det vil tage 30-40 år før området for alvor skifter udseende i retning af skov. Men som vandreområde er området allerede nu ganske godt. Kuperet og med flotte udsigter langs de gamle vandfyldte grusgrave. Især langs søerne er vegetationen lav stadig væk.

Nordlige del af grusgraven i Himmelev Skov.

Hvis man vælger landevejen Koldekildevej i stedet for ringvejen til Veddelev, kommer man gennem et landbrugsområde. Om vinteren og foråret står det ganske bart og uden særlig meget liv. Til gengæld er der udsigt over Roskilde Fjord og de spredte gårde i området. Veras Minde, Hvidegård og Gammelgård. Samt det særprægede udsalg af østerlandsk haveskulpturer umiddelbart før Veddelev.

Udsigt fra Koldekildevej over Roskilde Fjord. Landevejen går gennem øde marker. Så kun gårdene bryder monotonien. Men der er til gengæld næsten ingen trafik.

Veddelev

Veddelev Landsby ligger stadig godt bevaret langs bygaden. Man kan få et ganske godt indtryk af en landsbygade. Selvom der dog også er nyere huse. Husene er i sig selv måske ikke de mest interessante, men samlet set er den charmerende. Bygaden er heller ikke nogen gennemfartsgade, så trafikken er begrænset, formentlig kun brugt af de lokale. At husene ikke er bygget efter en lokalplan, fremgår ret tydeligt. De ligger nærmest som kastet rundt, tilfældigt.

Nydelige små huse i Veddelev ved Brovej. Sådan lidt fiskerhusagtigt. Men havnen ligger altså et stykke vej derfra.

Paradoksalt nok er det den kaotiske byggestil som gør at landsbyen fremstår som en enhed. Man har dog valgt ikke at følge den traditionelle sjællandske skik med at kalke bindingsværket over, men i stedet malet det i forskellige farver, hvilket ellers mest er tilfældet på Fyn og i Jylland. Der ligger 4 gårde, ikke særlig prangende. Højagergård, Ny Højagergård, Møllegård og Broagergård.

Landsbyhus på Veddelev Bygade. Man har malet bindingsværket, ulig sjællandsk skik som var at kalke det over. Trægavlen er også karakteristisk for de fleste huse.

Fra Veddelev fulgte jeg et stykke af Fjordstien langs Roskilde Fjord, for dernæst at bestige det højdedrag hvor Himmelev ligger. Med kirken som øverste punkt. På vejen kommer man forbi en legendarisk virksomhed, nemlig Stryhns. Elsket eller hadet for leverpostejen.

Udsigt over Roskilde Fjord langs Fjordstien

Himmelev

Modsat Veddelev fremstår Himmelev ikke længere som en gammel landsby. Godt nok har den modsat Veddelev en kirke, men den gamle hovedgade er af langt nyere dato og der er højst bevaret en håndfuld bygninger fra ældre tid. Bl.a. Egegården som nu er børneinstitution. Ved siden af kirken ligger et imponerende gulstensbyggeri som nu er beboelse. Men som engang synes at have været brugt til noget andet - i givet fald er det ikke lykkes mig at finde ud af hvad.

Ved Himmelev Kirke. Hvis nogen aflæserne ved hvad dette byggeri har været brugt til, så efterlad gerne en kommentar, eller smid mig en mail.

Kirken bærer præg af at havde skullet kontrollere en lille landsby, den er ikke så magt- og frygtindgydende som andre landsbykirker. I 1796 var der kun 11 og nogle husmandssteder. Modsat i dag hvor der er over 12.000 mennesker. Kirken står noget rå, med den fordel at dens tilblivelseshistorie fremgår nogenlunde klart.

Himmelev landsbyhus. Et af de få som vidner om at her lå engang en lille landsby.

Kirken startede i 1100-tallet med kampestensfundament med mure af marksten og kridtsten med rundbuevinduer der blev gjort større i 1300-tallet. Et par sære tilbygninger blev bygget i 1300-tallet og 1500-tallet. Desværre opdagede jeg føst da jeg kom hjem at der findes en 900 år gammel graffiti i form af indhuggede vikingeskibe i Skuldelev-stil. Den gad jeg ellers godt have set. Formentlig af håndværkere.

Gadevang 5, Himmelev. Håndværkertilbud til salg pt. Men også en landsbyidyl med gadekær og det hele.

Roskilde Østre Kirkegård

Ellers er der ikke så meget andet at kikke på. Dog kan man med fordel lægge vejen forbi Østre Kirkegård. Den blev etableret i 1885 til aflastning af Gråbrødre kirkegård. Særlig smuk synes jeg er Den Fælles Mindehave. Det er en rund plads med flere ringe uden adskillelse mellem ravstederne. De pårørende erhverver en helhedsløsning. Som det ses på fotoet er der et gravminde med plads til en inskription. Blomster bliver fjernet, bortset fra de som kirkegårdsforvaltningen har plantet

Fælles Mindegrav på Østre Kirkegård i Roskilde. Her må ikke lægges blomster, de bliver fjernet

Kirkegården kan i øvrigt skimtes når man kører forbi med toget. Jeg har ofte lagt mærke til den, sikkert som så mange andre togpassagerer som tegn på at nu er man ved at komme til Roskilde Station. Også krematoriet og det gamle kirkegårdskontor er bemærkelsesværdige bygninger. Så på trods af at kirkegården ikke kan byde på mange kendte personers gravsteder, er det en smuk park.

Mange flere fotoer fra bl.a. Veddelev og Himmelev på Flickr for Roskilde.


Ruten

Trekroner Station. Himmelev Skov. Koldekildevej. Veddelev. Vestre og Østre Kirkegårdsvej. Himmelev. Østre Kirkegård. Roskilde Station. Det løber op i ca. 18 km.