Høje Taastrup - Hakkemose Teglværk

København blev ikke bygget på en dag, men den blev bl.a. bygget af mursten fra Hakkemose Teglværk

At vejen til målet ofte er mindst lige så interessant som at nå målet, er vist alment kendte visdomsord. Og det kunne også være overskriften på denne tur hvor målet var eftersøgning af rester af Hakkemose Teglværk, og vejen viste sig at være en oplevelse.

Charlottegården i Baldersbrønde (1858). Bygget af de typiske gule, flammede mursten fra Hakkemose Teglværk. Den tilhørte værkets ejer, J. P. Langgård.

Sten, sten, sten ...

Christian IV byggede ikke Rundetårn, Børsen og andre bygningsværker i København. Ej heller de industrifolk hvis navne ofte pryder facaderne på brokvarternes huse. Som blev bygget da København ekspanderede uden for volden fra 1850'erne begyndte. Først til søerne, senere til det vi i dag kender som brokvartererne. Der skal andet end fine kongehænder til, noget så simpelt som mursten. Millioner og atter millioner af dem. Og det kom der! Bl.a. - og i stor stil - fra datidens suverænt største teglværk, Hakkemose Teglværk 1847-1895. I teglværkets storhedstid i 1870'erne leverede det op til 7 mio om året. Så vandringsmålet var at ville se hvor dette fandt sted, Hakkemose Teglværk og de reminiscenser der måtte være af det og dets produkter.

Omkring 50 år varede eventyret. Så var det slut. Fra Danmarks mest produktive teglværk til ingenting. Der var ikke mere ler. Tilbage var et enormt hul som i dag er Hakkemosen. Ud over Hakkemosegård som er stuehuset fra ejerens bolig, og en bakke som er kastet over den gamle ringovn, er dette et af de få vidnesbyrd om den storslåede industri som forsynede Københavns brokvarterer med nye boliger.

Det siger noget om teglværkernes enorme produktion at de samlet set på det tidspunkt stod for omkring 30% af hele Danmarks indførsel af stenkul. Og tørvebønderne i omegnen havde gyldne dage med at levere tørv til brændsel på det forslugne teglværk. I dag er der kun resterne af den tildækkede ringovn tilbage. Men en tunnelovn var formentligt som en af de første anlagt i 1873 og brændte omkring 1880 7-8.000 sten om dagen. Den var 65 meter lang og havde 16 meter skorsten. De kunne først knap et århundrede senere erstatte datidens ringovne.

Mur- og teglsten har siden de blev industrielt fremstillet været de "legoklodser" som har dannet grundlag for huse, fabrikker, institutioner mv. vi kender i dag. Her er det Cathrinesminde Teglværk ved Flensborg Fjord. Det er nu museum. Andre muligheder for at se gamle teglværker er Nivaagårds Teglværk. Af Hakkemose Teglværk er der kun en tildækket ruin af ringovnen tilbage (Eget foto, 2005).

Udover sten leverede teglværket også udsmykninger i form af gesimser, borter, figurer, pilastre osv. Hvilke, det har man ikke styr på. De er ligeså navnløse som de tusindvis af navnløse og for evigt glemte arbejdere. Man ved ikke hvor Hakkemose Teglværks sten nu befinder sig i København. Formentlig i brokvartererne som blev opført på det tidspunkt. Men nogle af værkets gule, flammede sten findes stadig i nogle bygninger ved teglværket. I dag findes stenene ofte ved nedrivninger eller ombygninger, fx af Kathrinebjerg Mølle i 2011 i Sengeløse. Disse sten er nyttige til at kunne datere bygningerne hvis man nogenlunde ved hvornår de blev produceret.

Form til at fremstille stemplede sten, eller "klapsten".Formen stammer fra Cathrinesminde Teglværk i Sønderjylland. H. H. Dithmers søn G. F. Dithmer overtog et af Danmarks største teglværker Klostermosegård Teglværk ved Helsingør i 1846. I stedet for Dithmer ville der på Hakkemose-sten have stået BIKUBEN med flag og egeløv på den ene side og I. P. Langgaard på den anden. Det har været et møjsommeligt arbejde. Først blev stenene lagt til tørre i 1-2 døgn, derefter stemplet på den ene, så den anden side. Så færdigtørret og sendt til brænding. (Eget foto, 2005).

Tæt på selve værket er ejerens egne ejendomme, den nu kommunalt ejede Hakkemosegård (1851-1858) hvoraf stuehuset stadig findes (nord-, øst- og vestlængerne er revet ned) og Charlottegården i Baldersbrønde (1858), hvoraf kun stuehuset er tilbage (2 længer er revet ned). På Hakkemosevej står i øvrigt nogle af Høje-Taastrup kommunes ældste træer, kastanier fra 1896.

I Københavns centrum ligger Langgårds ejendom på Vesterbrogade 2B. Den blev bygget der hvor man havde opfyldt stadsgraven. Ved værket desuden nogle arbejderboliger. To huse i Vridsløsemagle og et i Risby er identificeret som opført af stenene, samt mere markant Vridsløselille Statsfængsel. Alle tre huse er pudset og malet. I Vridsløselille hhv hvidt og gult bindingsværk og med stråtag. Huset i Risby rødt med skifertag. Så teglværket leverede åbenbart ikke teglsten til husene. På det hvide hus i Vridsløsemagle er der en figur af en græsk gudinde-lignende figur med og et der ligner et frugtfad i venstre hånd. Øst for Hakkemosegård ligger en lille bakke som er resterne af teglværkets ringovn. En lignende ringovn kan ses på Nivaagårds Teglværk. Ellers kender vi kun selve værket fra billeder og tegninger.

Ingen af byhusene i Risby og Vridsløsmagle afslører at de er bygget af sten fra Hakkemose Teglværk. Det tætteste man kan komme, er relieffet ca midt i billedet.

Da leret var ved at slippe op, forsøgte teglværket at vride de sidste kroner ud ved at forsøge sig med figursten mm. Men ifølge anmeldelser af dem skal de ikke have været af mere end hæderlig kvalitet. Bedre gik det for produktionen af kakkelovne. Svanesangen var indledt. Som et kuriosum blev forfatteren Morten Korch direktør 1909-1912. Denne forfatter skrev talrige bøger om godsejere og fabrikker på landet som gik bankerot, så måske har Hakkemose Teglværk inspireret ham og således sat sine spor i dansk litteratur, i hvert fald i to af hans romaner, Guldglasuren (1912) og Det Gamle Teglværk (1942)

Hakkemose Teglværk hører med til dansk industrihistorie. Symbolsk startede Alexander Foss (F. L. Schmidt) sin karriere her 1884-85. Hvad vi ikke kender så meget til er måske de virkelige helte i denne historie, teglværksarbejderne. Det var sæsonarbejde hvor produktionen i alt væsentligt foregik fra forår til efterår, og kun drænrør blev produceret også om vinteren. Et væsentligt indslag var de tyske omrejsende fremmedarbejdere  som blev forfulgt i 1864, og de senere svenske. Og de hundred- måske tusindvis af navnløse og ukendte teglværksarbejdere i øvrigt.

Masser af oplevelser

Turen er rig på flotte udsigter, af en bynær vandring at være. Man krydser Vejle Å og ådalen, kommer forbi Kroppedal Museum der ligger ensomt midt i en skov, oldtidshøjen Rømers Høj hvorfra der er en storslået udsigt over landskabet, Vridsløsemagle en lille hyggelig og idyllisk landsby. Man kommer forbi to fundsteder fra oldtiden: Ved Snubbekorsgård en begravelsesplads hvor man har fundet 120 skeletter. Og tæt på Aller ved Helgeshøj Alle en ca. 4.800 år gammel samlingssted, et palisadeanlæg for bronzestenalderfolket. Stederne er markeret med nogle små info-tavler, men ellers må man lukke øjnene og prøve at se det for sig. Der er intet tilbage. Og af de mere kuriøse Kronprins Frederiks Eg, plantet maj 2003 - den ser godt nok ikke ud af ret meget. Man kommer også forbi et skydeareal samt en extreme painball-bane, men om de er mere skydegale i Høje Taastrup end andre steder, skal jeg ikke kunne sige.

Kig ned i Store Vejleå-dal fra Kroppedal. Her fløjter fuglene, der er frisk grønt og der dufter af forår. På en dag som denne - hvad andet kan man ønske sig som vandrer!

Den gamle teglsø, Hakkemosen er også værd at tage en tur omkring. Kortet viser at den ligger op til Holbækmotorvejen, men der er en meget stejl og høj skråning derop, så larmen er meget behersket. Området er præget af aktiviteter for børn og unge, og det præger også min vandring igennem området. Der er glade børn alle vegne som nyder de grønne omgivelser uden farlig trafik.

Marken ved Snubbegård hvor man fandt en stor gravplads med 120 begravede. Infotavlerne fortæller at man ikke ved meget om den. Bl.a. ved man ikke hvorfor mændene havde filet riller i tænderne.

Sidste del af turen kan man godt spare sig. Men jeg ville se Charlottegården, og den var absolut turen værd. Ikke at den på nogen måde er en arkitektonisk perle. Men den udtrykker ganske godt hvad Hakkemose Teglværk stod for: Solide byggematerialer uden særlig mange krummelurer. De gule sten ser måske oven i købet lidt kedelige ud i dag, og forsøget med borter osv. får bestemt ikke bygningen til at være en turistattraktion.

København. Så tæt på Rådhuspladsen som man næsten kan komme: Vesterbrogade 2B. Fint skal det være, og den demonstrerer at Hakkemose Teglværk ikke bare endnu et teglværk. Den nyklassicistisk bygning fra 1873 husede på 1. sal Langgaard og hans familie. Hans bomærke, Bikuben kan stadig ses på 2. sal, flankeret af 2 kvindefigurer på 1. og 3. sal. Den på 3. holder en stav i højre hånd, et sammenrullet dokument i venstre. Hende på 1. ser ud til at støtte sig til en stok? Også dengang var der forretninger i stueetagen.


Kilde: Hakkemose Teglværk. Historien om et teglvæk 1848-1895. Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune. (Findes pt kun i papirudgave).

Rute. Risby-Hedehusene St.

Risby. Kroppedal Museum. Snubbekorsvej. Hakkemosen. Lervangen. Frøgårds Alle. Charlottegården. Hedehusene Station.