mandag den 11. august 2014

Statens Vildtreservat Vestamager

Efter en hed sommer er det dejligt at blive blæst godt igennem på dæmningen langs det lukkede fuglereservat på Sydvestamager


Der skal ikke sjældne fugle til at få det til at hoppe i mig. Et par skarve er godt nok. Der er bundgarn mindst to steder på dagens rute. Og fuglene indfinder sig troligt, siddende på bundgarnspælene og poserer for fotografen. De mere fuglekræsne skal imidlertid kigge den modsatte vej, over dæmningen og ind i fuglereservatet.

Mange af Vandringsløse Tidendes gåture handler om at gå på steder hvor vores forgængere har gået i hundreder, måske tusinder af år. Men på Vestamager kan man gøre det, som vores bedsteforældre og måske også forældre (alt efter hvor gamle vi er) ikke kunne: Gå rundt tørskoet på havbunden af farvandet mellem Amager og Sjælland! Der fik de den, de gode gamle dage. Ha!

Dæmningen er 7 km. Men kun de ca 5 går langs reservatet. Den er blevet udbygget og forhøjet ad flere omgange. Til højre er reservatet, til venstre havet og den asfalterede Dæmningsvejen. På den allersydligste del af den nye dæmning er det tilladt at gå ovenpå den. Men ikke her. Billedet er taget fra et af de tre fugletårne langs dæmningen.

Hele balladen blev først inddæmmet under 2. verdenskrig, herefter okkuperet af militæret. Nu er det kun Staten som forhindrer os i at gå ind i vildtreservatet. Men der er særdeles gode grunde til at gå den 10-11 kilometer lange tur rundt om reservatet, hvoraf ca 5 km af turen foregår på dæmningen. På en dag som denne, sol og blæst, en pragtfuld oplevelse af hav når det gnider tænder.

Solen forsølver havet på den mest betagende vis. Bølgerne bruser højt. Nyttesløst at snakke sammen pga lyden (og godt det samme). Smag af saltvand. Hud der bliver strammet op af havgusen. Lungerne blæses igennem af den friske vind. Så enkelt kan det være!

Jeg tog metroen derud, men man kan også komme til vildtreservatet ad Kalvebod Bro (der er færdsel for cykler og fodgængere), Kongelunden og andre steder. De omtrent 3 km Granatvej fører bl.a forbi Sundby Kogræsserforenings (af 2005) 20 herefordkvier som ligger mageligt henslængt og tygger drøv. Om ikke så længe ligger de formentligt knap så mageligt henslængt på et noget koldere sted, nemlig fryserne på de ca. 100 familier som holder køerne.

Bag Dæmningen ligger Klydesø. Der er adgang forbudt, og området er indhegnet. Kun køerne får lov til at afgræsse området.

Da området er fladt, fladt, fladt, kan det anbefales at bestige nogle af de såkaldte høje for at få et overblik. Fx Granathøj og Sydmøllehøj. Nogle er vist forhenværende holme i det tidligere hav, mens andre er nogle som militæret lavede. Militærets mangeårige tilstedeværelse på stedet er på det nærmeste næsten helt fjernet. Man skal kigge godt efter betonrester hist og pist og håbe ikke at løbe på en af de mere ubehagelige overraskelser, landminer. Men det er vist kun når man graver i jorden man risikerer det.

Højen Sydmølle er vist det eneste sted man kan gå ind på selve reservatet. Der er to høje, hvoraf det ene har dette underlige tårn. Det ligner noget fra militærets tid, og det ser ud som om nogen har skudt til måls efter det engang. Måske nogle danske jenser, hvem ved? Herfra kan man se de lange dæmning strække sig bagest gennem hele billedet og strandengen derimellem.

Turen rundt om reservatet falder nogenlunde i to dele: Landdelen og havdelen. Landdelen følger Reservatvej med udsigt fortrinsvis over engene, mens Sydmøllevej fører til den lukkede Klydesø og et lille fugleskjul stik syd for Sydmøllevej. Ellevehøjvej går gennem birkesumpe, som en dag som denne efter et kraftigt regnvejr er sumpagtig fugtig med tung luft og masser af guldsmede. Ingen myg! De høje træer skærmer for vinden, som desto mere føles når man helt mod syd bestiger dæmningen ved Søndre Pumpe.

Søndre Pumpe ligger og skutter sig i læ bag dæmningen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der vil ske hvis pumpen holdt op med at virke. Området ligger op til 2 meter under havets overflade. Svalerne svirrer omkring stedet på jagt efter insekter. Til venstre letter et fly fra lufthavnen. Men det hele overdøves af havet på en blæsende dag som denne.

De tre kilometer mellem Søndre Pumpe og fugletårnet kan man gå oven på den nye dæmning. Men på resten af den nordlige strækning er der adgang forbudt ovenpå, og man må følge den udmærkede Dæmningsvej, uden andre udsigter til vildreservatet end fugletårnene der er opstillet med jævne mellemrum. Til gengæld har man en solskinsdag som denne en fantastisk udsigt over havet. Kun de allerkraftigste fly fra lufthavnen er i stand til at brage igennem bølgerne som knuses mod stenene et godt stykke nede. Men som sender våde sprøjt helt op på vejen og op ad lårene på de forbipasserende.

På den lille forbindelsessti mellem Reservatvej og Svenskehomvej er der op til flere efterladenskaber fra militærets dage. De er lidt af en sjældenhed. Militæret ryddede godt op inden det forlod stedet. En lille bunker samt disse nu helt ubestemmelige betonklodser. I baggrunden Ørestadens sydligste del med byggeriet Ottetallet i centrum.

Fugle ser jeg ikke så mange af. Og jeg er heller ikke nogen speciel ørn til at se efter fugle. Jo, jeg kan se at der er måger, vipstjerter og skarv, samt en masse svaler. Hvis man kigger godt efter, kan man sikkert se mange af de mere diskrete og sjældne fuglearter også. Fugletårnene er højt placeret, og man kan skubbe vinduerne op for at få gode fotoer. Jeg så nu kun en person med fuglefotograferingsudstyr, så det er sikkert ikke sæson. Jeg forestiller mig det er bedre i forårs- og efterårsmånederne, når trækfugle søger nord eller syd.

Ud for Kongelunden holder windsurferne til. Der er mange! Hav og himmel går næsten i et i horisonten.

Ruten

Vestamager Metro Station. Granatvej. Sydmøllevej. Ellevehøjvej. Dæmningsvej. Reservatvej. Sneppestien. Kalvebod Sti. Vestamager Metro Station. Med smutveje til fuglskjul mm. omkring 20 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar