fredag den 15. november 2013

Turen går til Utterslev Mark - Nordvest

Mark, latrinaffaldsplads, forurenende industrier, kvartersløft. Nordvest var og er mere end et postnummer.

 

Nordvest? Vand med grønne planter og blomster? Det er der ikke meget af i nordvest, men det store vægmaleri i hjertet af området udtrykker måske de drømme som mange beboere i kvarteret har.

Utterslev Mark (-1880)

Utterslev Mark er i dag mere kendt som området mellem Lersøen-Nørrebro Station-Hyrdevangen-Godthåbsvej-Bispebjergvej/Bispebjerg Parkalle. Utterslev bestod gennem århundreder af ca. 10 gårde og lige så mange huse med 100 beboere. Gadekæret er der endnu og menes at være fra omkring svenskekrigene 1660. Landsbyen er der kun nogle enkelte huse tilbage af: ”Svenskehuset” (nogen påstår at det var en svensk tømrer der under svenskekrigene stod bag huset) huser AAB's Administrationskontor, Tages over 200 gamle Hus er i dag privatbolig og kirkens værested, men var tidligere landarbejderbolig. Menighedshuset fungerede som midlertidig kirke 1938.

Der er endnu ikke ryddet op i gadekæret efter orkanen for et par uger siden. På den anden side af kæret er Sokkelundlille, hvor der efter sigende skal være foregået både det ene og det andet siden Christian VII. Nu er der dog ganske fredeligt, og indrettet til børnekulturhus. I øvrigt et af mange, og mange forskellige slagser, i området.

Og så er der det markante Børnekulturhuset Sokkelundlille ved gadekæret. Oprindelig en kongelig Jagthytte fra 1770. Christian VII brugte det vist som horehus. Kært barn havde mange navne som Thranes Hus (efter ejeren 1892-1919, grosserer Thrane) og Schweitzerhuset. Gårdene lever dog videre i gadenavne: Tomsgård blev nedrevet 1938, landbruget dog kun til 1913 hvor kommunen havde overtaget den. Hulgård blev nedrevet da man byggede Genforeningspladsen 1918. Væk er desuden Gjerdesgård, Grysgård (nedbrændt 1901), Fogedgård, Fordresgård (nedrevet omkring 1915), Østergård og Vestergård (nedrevet i 1910'erne) og Utterslevgård. Bellahøj er en undtagelse og den er lige blevet flot restaureret.

Godt tænkt, men bare en forbier! I dag ligger Brønshøj Apotek, Lindeapoteket ved Brønshøj Torv. En fremsynet apoteker troede at vejkrydset mellem landevejene Frederikssundsvej og Bellahøjvej-Utterslevvej mellem Vanløse og Utterslev ville skabe et torv. Så på den øde Utterslev Mark byggede han sit apotek. Han havde bare ikke forudset at krydset i stedet ville blive et af Københavns mest trafikerede vejkryds. Nu ligger apoteket indeklemt mellem indfartsveje. Men der står stadig APOTEK BE 3822 i et af vinduerne.

Turen er lagt an efter et udpluk fra Københavns liste over bevaringsværdige huse, specielt for Utterslev.


Politivennen om bønder

Utterslev har kun været en integreret del af byen i lidt over 100 år. Og det var langt ude på landet. Endnu længere væk end brokvartererne, som dengang var ude på landet, hvad der fremgår af en notits i Politivennen fra marts 1801. Brokvarterne beboedes dengang af "mange" rørige mænd og karle, men de ligger uden for voldene, og man bevæger sig rundt med heste:
En del af mine bekendte herude på Nørrebro ønsker med mig gerne at vide, på hvad måde, eller i hvilket korps det må tillades os at vise vor iver for at forsvare vort fædreland og den stad vi er borger af, end skønt vi bor uden for dens volde?
Her, og især på Vesterbro er mange rørige mænd og karle, og da de fleste har heste, kunne der, ifald sligt måtte synes vor kronprins tjenligt, oprettes et ridende og tillige et velberidt korps, som ikke skulle være at foragte
Og forholdet mellem byboere og bønder er langt fra godt. I en anden artikel fra 1801 (s. 3514) fremgår beklager en byboer sig over at han og hans ven uden for Københavns vold er ved at blive kørt ned af en bondevogn. Den kunne såmænd komme fra Utterslev. Forarget råber han så efter bønderne, at
Der er vej for dig at køre, og ikke her hvor folk skal gå
Det er tydeligt at byboeren slet ikke kan se hvor fornærmende det egentlig er. Og bønderne sig da heller ikke i. De slår ud efter ham. Det er ved at udvikle sig, og det verbale slagsmål fortsætter med at passagererne på bondevognen giver igen:
Kør de hunde i grøften
Men det er ikke det værste. En af passagererne bliver identificeret som jøden Henriques fra Store Fiolstræde! Et kort glimt af det københavnske borgerskabs racisme, xenofobi og mistænksomhed. Andre steder i Politivennen beskyldes bønderne for at ødelægge landevejene, de efterlader møddinger på dem, sælger almindelig landbrugsjord under dække af et tyndt lag tørv og de får prygl af slagtersvendene ved Københavns porte. Kort sagt, fjendtlighed og mistænkelighed mellem befolkningen i Københavns bydele er ikke noget nyt!

Utterslev bebygges (1880-1990)

Ved Utterslevs indlemmelse i København 1901 havde landsbyen stadig kun omkring 1.250 indbyggere. Men urbaniseringen er i gang. Et af husene fra den tid (1887) på hjørnet af Thoravej og Provstevej var så bevarelsesværdigt at det blev fragtet til Den gamle By i Århus. Området er nu en blanding af moderne etagebyggeri og landsbyagtige småhuse.

Et ikke helt utypisk indblik i Utterslev Marks brogede byggeri. Provstevej/Thoravej, hvor hjørnehuset er blevet flyttet til Århus. Små landsbylignende buse, i baggrunden et moderne etagebyggeri, i baggrunden endnu et tidstypisk byggeri.

Syd for Frederikssundsvej var der latrinlosseplads i 1870erne, så Sangfuglekvarteret - eller om man vil pipfuglekvarteret - blev først bebygget o. 1917-1920. På Glentevej tæt på Hillerødgade kan man på Projekt Hjemløs' hus se at området vitterligt tilhører Utterslev. Her står et skilt: "Mat nr 192 Utterslev". Området langs Frederikssundsvej plastres til med industrier: Sæbefabrikken Schou, køkkendudstyr på Glud og Marstrand ("Madam Blå"), vaskeriet Thor. Så mange at forureningen gjorde området uegnet til beboelse. Det gjorde folk så alligevel. Det ændrede sig først da industrialderen rindede ud i 1970'erne. Store dele af kvarteret blev revet ned omkring 2008.

Gamle industribygninger som stadig er i brug, dog med vidt forskellige formål. I forgrunden en autoforretning, i baggrunden til højre Projekt Hjemløs. Glentevej. Småindustrier med biler var og er ikke ualmindelige i Nordvest. Men meget er enten revet ned eller restaureret til andre formål. Et matrikelskilt på bygningen i baggrunden bekræfter at vi er i Utterslev.

Hvis vi ser bort fra det gamle landsbymiljø omkring gadekæret, så synes jeg man groft kan dele Utterslev Mark op i 3 dele:

Området omkring Bispebjerg Torv, der er et gennemført stykke byplanlægning i særklasse. Et helt kvarter øst fra Bispebjerg Kirkegård er opbygget og planlagt i mindste detalje.

En hel bydel omkring Bispebjerg Torv er opbygget, planlagt i mindste detalje. I dag ligger der såvel en bedemand som en restaurant på torvet. Noget særligt liv eller centrum er der dog ikke på torvet. Det virker lidt øde og forladt. Så som samlingspunkt for bydelen synes ideen ikke at være blevet realiseret.

Området indkranset af Skoleholdervej, Tagensvej, Lygten, Hillerødgade, Borups Alle og Utterslevvej er en kaotisk og herlig blanding af gammelt og nyt, boliger og industri, islam, religiøse sekter, kulturhuse og meget andet. Og det skifter næsten for hvert gadehjørne, selvom der er meget højt etagebyggeri her.


Det synes ufatteligt at denne lille sidegade til Tomsgårdsvej (Gravervænget) skulle have været centrum for myten om Nordvest som et røverkvarter hvor end ikke taxier turde bevæge sig ind. Husfacaderne til højre (ikke i billedet) er fyldt med parabolantenner. Nu er der ganske fredeligt at gå igennem, og jeg føler mig på intet tidspunkt utryg.

Området Borups Alle, Hillerødgade, Godthåbsvej, Bellahøjvej. Dette område er præget af egentlig meget fint lavt etagebyggeri, rækkehuse, småhuse og lignende i vist nok meget solid kvalitet. Det hele ville sikkert være meget attraktivt, var det ikke fordi man har valgt at gøre de brede veje til et trafikinferno. Borups Alle med de fine bygninger fra omkring 1920, fx Byggefagenes Samvirke (1922). Rød- og Hvidkildevej med rækkehuse.

Hvis man kan abstrahere fra larmen fra udfaldsvejen mod hareskovvej på Hulgårdsvej, så virker dette jo nærmest helt forstadsagtigt med rækkehuse med små forhaver Faktisk er hele trekanten Borup Alle- Bellehøjvej- Hillerødgade præget af sådant byggeri og af lavt etagebyggeri i solid kvalitet. Mon bilisterne overhovedet bemærker det?

Klokkergården (1939) er ikke med på listen. Den blev designet af  (Povl Baumann & Knud Hansen) samt havearkitekten C. Th. Sørensen. Han var arkitekt på mange kommunale og almene byggerier. Der er en diskret indgang fra Skoleholdervej, og den er et besøg værd. Det er næsten en lille park, eller oase. Over for ligger Utterslev Skole. Her lå De røde Barakker, eller ”svenskehusene” fordi de blev skænket af Sverige til Danmark efter 2. verdenskrig (1946) og de lignende da også svenskrøde enfamiliehuse. Beboerne var de "De rejsende Folk", , som boede her og som ikke ville bo i lejligheder. Det var ikke rigtige sigøjnere, men noget "beslægtet", som man forsøgte at hjælpe til at blive fastboende.


Utterslev og Nordvest (1990-)

Utterslev lugtede måske for meget af svinestald og gadekær. Hvad der også fremgår af  en kvartersvandrerfolder. Men i 1939 blev posthuset København NV bygget på Glasvej. Senere kom lokalavisen Nord Vestavisen, og siden 1990'erne blev Nordvest indbegrebet af  indvandrerghetto, bandekriminalitet og samlingssted for alskens udskud. Jeg erindrer at have hørt at kvarteret endog lavede sin egen slagsang, Nord Vest, på melodien af Pet Shop Boys' Go West. Michael Noers film Nordvest fra i år lever sikkert op til mediernes billede af Nordvest. Raske Penge, alias Rasmus Poulsen, og hans nummer "Bor Her" handler om Nordvest, Videoen viser en del sorthvidfotoer fra kvarteret, og det er også hvad jeg ser denne grå torsdag. Den har haft knap 900.000 hits på YouTube. Teksten kan findes på Raske Penges hjemmeside. Her er et lille udpluk:

Godt med byggetomter, autoværksteder,
kommunister som der holder ud som stærk læder.
Det er ikke for smart endnu. Det er stadigvæk lokalt
og internationalt. Sjollere tror, det er gået galt.
Men verdens sprog mødes inde i 5Aeren.
Atmosfæren er salaam med creme hos bageren.

Der er pole-dance studie i mit nabolag.
Og de har koranskole ved siden af.
Og der er et ungdomshus som var nabo til Shell.
Og bolsjefababrikkerne fremstiller hippierne selv.
Nogen de føler noget utryghed,
så de sidder og kukkelurer i deres lejelighed.

Ingen tvivl om at det alternative miljø trives i området, og hvis man googler Nordvest på YouTube er der adskillige videoer med lavt seertal, som fx denne der udmærker sig ved mange billeder fra området. Et af de værste kvarterer ligger ikke mere end 500 meter øst for Utterslev Torv. I 1990'erne var Gravervænget et af de steder som var med til at gøre Nordvest berygtet. Rygter vil vide at selv taxaerne ikke kørte herind. Det var også et af de kvarterer som Københavns Kommune investerede store summer i til kvartersløft.

Jagtvej 69 - Ungeren, Ungdomshuset - lever stadig, i hvert fald i drømmen og visse unges fantasi på Dortheavej 57. Retorikken er ikke til at tage fejl af. Hvad der foregår inde bag væggene, vil jeg overlade til andre at udforske.

Måske skyldes meget af de unges utilfredshed at de gang på gang er lovet boliger, som aldrig blev til noget. Fechtels Hospital på Frederikssundsvej 78A (1908) var oprindeligt et hjem for ældre. Så blev det solgt for at oprette ungdomsboliger, men i dag er det en andelsboligforening. Alderdommens Trøst i starten af Nørrebrogade blev i 1980'erne forsøgt omdannet til ungdomsboliger. Men det er den bestemt ikke i dag. Ritt Bjerregård blev i 2004 overborgmester, bl.a. på et løfte om at oprette 5.000 billige boliger. Pensionerede journalister og deres enker beboede tidligere Journalistgården (1935) ved Tuborgvej og den lille gade Bjergvænget bag Bispebjerg Torv. Den er gået konkurs, og forventes solgt til Lejerbo - som ungdomsboliger. Ser vi et mønster her? Eller er det blot tilfældigt?

Journalistgården ved Tuborgvej set fra Bjergvænget. Bliver den endnu et eksempel på ældreboliger der stilles i udsigt til at blive omdannet til ungdomsboliger, for så at ende med at blive (halv)dyrt ejer/andelsbolig?

Sådan rykker de sociale problemer rundt i København. Da jeg flyttede til København i 1974, var det "Brokvartererne", dvs. Nørrebro og Vesterbro. Så blev først Nørrebro (i 1980'erne), og senere Vesterbro (det pågår endnu) bysaneret, og problemerne rykkede til Ydre Nørrebro, senere Nordvest i 1990'erne. Nu har Sydhavnen fået aben.

Litteratur


Lars Cramer-Petersen: Utterslevvej, Bellahøjhøj (Brønshøj Museum, 2003)
Asger Fog: Utterslev: Fra landsby til storbyforstad (Brønshøj Museum 1996)
Christian Kirkeby: Fra Utterslev Mark til Nordvestkvarteret. Om kvartersløftet. (Lokalhistorisk Selskab, 2002) og Utterslev: Fra landsby ti åndehul i storbyen. (Lokalhistorisk Forening, 2000)

Ruten

Denne er næsten umulig at beskrive pga de talrige veje. Her blot nogle klumper: Området omkring Utterslev Torv. Omkring Bispebjerg Torv. "Nordvest"-kvarteret i trekanten Skoleholdervej-Tagensvej-Rentemestervej. Genforeningspladsen og området øst for det. Min rute startede og sluttede ved 350A's holdeplads på Bellahøj, i alt mindst 15 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar