mandag den 11. februar 2013

Lille Rørbæk - tidslomme ved Roskilde Fjord

Temaet for dagens vandring: "Det tætteste man kan komme på hvordan landbrugssamfundet så ud, og helst så gammelt som muligt". Jeg kunne være taget en tur på Frilandsmuseet. Men jeg havde fået et tip om at det måske var lige så  godt at tage til Lille Rørbæk. Og i Frederikssunds lokalplan for Lille Rørbæk beskrives landsbyen nærmest som et frilandsmuseum. Området mellem landsbyen og Roskilde Fjord som enestående. Faktisk er strandengene fredet. Det skete i 1996 med "Lille Rørbæk-fredningen": 385 ha med landskabelige, kulturhistoriske, rekreative og biologiske værdier, som det hedder i en rapport fra Skov & Landskab (s. 17-18).

 De fredede strandenge ud for Lille Rørbæk. På den anden side udpeger en mand stedet hvor man fandt Skuldelevskibene, og hvor også soldater fra 1864 fik tildelt jord. Manden påstod at vandet var så lavt mellem de to småøer at han engang var gået på grund med sin kajak.

Strandengene ser nu ikke ud af så meget på denne frostklare vinterdag. Det ligner såmænd bare nogle marker. Men der er lyde af et rigt fugleliv. Jeg mener at kunne høre krager, ænder, gæs og et mylder af for mig helt ukendte fuglestemmer.

Jeg kan ikke bare mig for et modlysbillede hen over strandengene syd for Frederikssund. Solen står højt og varmer. Men det er altså frostgrader. Ikke mange mennesker er at se her. Mod nord, tæt på Frederikssund er engen selv en dag som denne meget velbesøgt.

I Lille Rørbæk er landbruget for længst en saga. Ligesom på Frilandsmuseet kan man se huse, redskaber mm. som bønderne brugte for mange herrens år siden. Men landskabet, omgivelserne, udsigterne - dem kan Frilandsmuseet aldrig genskabe. Omvendt ved jeg da godt at husene i Lille Rørbæk er beboede af moderne mennesker med computere, elektriske køkkenredskaber og dyre biler. Men alligevel. Ved at kombinere de to ting ... og så kommer der måske også en hel lille tur ud af det.

Husene ligger i spredt orden omkring gadekæret, og der er kun en gennemgående vej, Bygaden. Gårdene ligger lidt trukket væk fra kæret, her er der mest mindre huse. Alle ser meget vedligeholdte ud og i god stand.

Der er ikke meget baggrundsmateriale om Lille Rørbæk på internettet. Lokaliteten er åbenbart så vild at der stadig er krybskytter i området! Slægtsforskerne har været i gang. Der er en oversigt over Frogårdsslægten og  Gyldenstrand.

 Motiverne hober sig op på den korte tur gennem Lille Rørbæk. Det fleste huse fortjener faktisk at blive foreviget. Men jeg vælger kun at bringe et lille udpluk som fx dette hus. Kun traileren og den røde bil ødelægger illusionen om at være hensat til år 1900. Eller 1800 for den sags skyld.

Men mest interessant er måske en beretning fra Fin Dahl (f. 1936 på gården Elsenborg) om sine minder fra Rørbæk. Hans beretning fortæller en del af livet på landet i sidste halvdel af forrige århundrede. Han beskriver landsbyen således:
I Lille Rørbæk ligger der fem gårde, to mindre ejendomme og 15 huse rundt omkring det store gadekær. De fem gårde har nogle fine navne, som lyder: Frydendal, Gyldendal, Stjerneholm, Frogården og Elsenborg – meget idyllisk.

Elsenborg er en meget flot rødmalet gård, hvor man nu reklamerer med antikviteter. Men lidt lugt af "land" hænger der dog stadig over landsbyen hist og her. Men nogle fritgående dyr kan jeg ikke få øje på. Lille Rørbæk ligger 'nede' i en dal, lige som Husum Landsby gjorde det. Så jeg lukker øjnene og forestiller mig at nu er jeg i Husum for 60 år siden.

Elsenborg ligger i udkanten af Lille Rørbæk mod Ølstykke. Det er en meget flot rødmalet gård, og jeg har nænsomt undgået at få skiltet med "Antikviteter" med. På denne gård blev Fin Dahl født og opvokset. Jeg var nu ikke henne og banke på.

I størrelse passer det meget godt med tidligere landsbyer som Utterslev, Brønshøj, Husum, Hvissinge, Ejby, Rødovre, Mørkhøj og andre steder som byerne nu for længst har opslugt og udslettet. Men området omkring Lille Rørbæk burde altså kunne give et visuelt billede af hvordan de måske kan have set ud for et par generationer tilbage.

 Et kig over gadekæret. Bygaden løber mod højre, og fortsætter efter det hvide hus i midten af billedet. Det var så det. Lille Rørbæk er passeret. Der ligger endnu nogle gårde efter kæret. Men så er man på landet igen.

Menneskene der opførte og arbejdede i husene som de oprindeligt var tænkt som (landbrug) er selvfølgelig længst døde og borte. Formentlig er tilværelsen med brølende køer og op kl. 5 om morgenen med hønsene nu afløst af fortravlede pendlere og hundeposer. Lidt ude af Lille Rørbæk er jeg allerede gået galt, men ved en luftnavigeringsstation møder jeg en lokalkendt som er ude med sin hund. Han er tæt på de 70 og fortæller at på den anden side af fjorden fandt man Skuldelevskibene. Og tæt på er der nogle grunde som tilhørte veteraner fra 1864 som var blevet lovet standgrunde. Det fik de også. Nogle smalle striber godt nok.

På vej ud af landsbyen mod Frederikssund støder man på denne statelige stråtækte gård. Herefter er asfaltvejen ved at være slut, og så står der grusveje for resten.

Det tager omtrent en halv time med s-tog til Frederikssund, og turen fra Frederikssund St til Ølstykke St  ind over landet med Lille Rørbæk halvvejs er en frisk tur på omkring 15 km. Fra Lille Rørbæk till Frederikssund kan det bedst betale sig at følge de små skilte "Fjordstien", for der er ingen vejnavne på grusvejen. Jeg har tidligere besøgt området for at nyde Skenkelsø Sø. At jeg ikke opdagede Lille Rørbæk, selv om jeg nærmest gik forbi, bekræfter endnu engang at det godt kan betale sig at være forberedt og have præcise mål. Lidt lige som forskellen mellem at gå i et supermarked med eller uden huskeseddel.

Udlodsvej markerer Ølstykkes overgang fra by til land. Man kan stadig støde på store landbrugsejendomme med stråtag. Idyllisk ser det ud som de ligger der. Men på den anden side af vejen har Ølstykke allerede bredt sig, og måske kommer denne gård til at lide samme skæbne som Hvissings bondegårde.

Og så bemærkede jeg at solen faktisk varmer! Det luftede det meste af turen, men på vej gennem et vindstille område, kunne jeg mærke solen har fået magt, og ikke bare afgiver lys, men også varme! Dejligt.

Det er svært at sige noget om hvad der er historien bag stuehuset til denne gård. Hvis lade og udhus er i endnu mere forfalden tilstand. I laden står stadig trillebøre og andre landbrugsredskaber. Blev den forladt over hals og hoved? Eller tjente beboerne tykt på at sælge huset? Det får stå hen i det uvisse. Det er nok ikke til at redde. Men terrassen, haven og alt andet vidner om forne tiders storhed.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.