fredag den 28. august 2015

Ramsø og Lavringe Kildepladser (Lejre Vandværk)

Skjoldungestierne, Gudernes Stræde, Ramsøfredningen og Ramsøstien er noget af hvad å-vandring til Københavns Vandforsynings (nu HOFORs) kildepladser byder på


En af de store fornøjelser ved denne tur er det meget rige insektliv langs næsten hele ruten: Sommerfugle, guldsmede, bier osv. Insekterne har masser af gode betingelser, især i Ramsøfredningen. Det betyder flere fugle, flere dyr og også trivsel for vandrere som holder af den slags.

Både Ramsø (29 ha) og Lavringe Kildeplads (9,1 ha) blev anlagt i 1937 langs åer, hhv. Langvad Å og Lavringe Å. De er beskrevet indgående i redegørelsen Lejre eksisterende forhold. De repræsenterer nogle af de problemer som vandforsyning er ramt af: Det ene er at den massive udvinding af vand tørlægger store områder til skade for åer, moser og andre vandområder. Ramsø Kildeplads har fx måttet indskrænke udvindingen af vand til det halve (fra 2.8 mio til 1.4 mio m3 vand om året). Det andet problem er forureningen af grundvandet. Denne forurening kommer dels fra landbruget, dels fra spildevand som skylles ud ikke bare i de to åer, men også i de andre vandløb som løber ud i dem. Lavringe Kildeplads har fx måttet foretage afværgepumpninger pga landbrugspesticider i vandet. Der er dog ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringerne på Ramsø Kildeplads.

Langvad Å er langt den mest idylliske af ruten to åer. Her ved Skjoldungestien tæt på Roskilde er terrænet stadig behageligt og let vandreområde. Men bevæger man sig længere mod øst, begynder man at få problemer.

At landbruget stadig er en trussel mod grundvandet fremgår af efterårspløjning og harvning som var i gang flere steder. Før i tiden blev der rodet en masse regnorme op når landbrugsredskaberne begyndte at rode op med jorden. Og det betød at der næsten som på de gamle storebæltsfærger var skarer af fugle bag ploven som mæskede sig i ormene. Det ser man ikke længere. Jeg har i hvert fald ikke set et eneste sted hvor det er sket. Så enten må regnormene være døde eller fuglene eller fuglene har skiftet smag.

Det er vel sådan vi godt kan lide det danske landskab? Frodige markplanter på stien, køer og marker klar til at blive høstet?
 

Ramsø Kildeplads

Ruten er på kortet rimelig enkel: Man følger åerne, og langs såvel Langvad Å som Lavringe Å kommer man ad Skjoldungestierne. Strækningen fra Lejre ned mod Ramsø Kildeplads' vestlige hjørne er den mest strabadserende del af ruten. Den går gennem lårhøjt græs, brændenælder, siv mm. Om morgenen er detvmeget vådt, skulle jeg hilse og sige. Har man først været igennem det stykke, er det lille stykke lettere oversvømmede område på kildepladsens østlige del det rene barnemad. Kildepladsen ligger midt i Ramsøfredningen og der findes et udmærket kort over området. Hele tre stisystemer har valgt at gå gennem kildepladsen: Gudernes Stræde, Ramsøstien og Skjoldungestierne.

Ramsøfredningen. Og Ramsø Kildeplads. Et typisk område i den mere vilde del af fredningen. Der i øvrigt byder på et meget varieret moselandskab inklusive ellesumpe.

Selve kildepladsen er en af HOFORs mellemstore kildepladser. Ramsø kildeplads er i perioder stedvis oversvømmet, hvorfor adgangsvejen her ikke altid er farbar i vinterhalvåret. 3/4 af arealet mod øst er fredet helt til Gadstrup. For enden af kildepladsen ligger den delvist udtørrede sø Ramsø som man formentlig engang i fremtiden vil forsøge at genskabe. Søen markerer samtidig vendepunkt for dagens rute. I stedet for at gå tilbage valgte jeg at gå ned til Syvvejen. Den er lidt befærdet (ikke overvældende), men hele turen har man en glimrende udsigt til å-dalen. Og man kommer igennem enkelte småbebyggelser, passerer nogle gamle gravhøje, bondegårde mm. Vejen er ikke værre end at cykelrute 85 går her. Uden egentlig cykelsti.

Langvad Å


Langvad Å med tilhørende bi-åer løber ud i Kattinge Vig. Langvad Å er i god økologisk tilstand. På den nedre strækning fra Lejre til udløbet hedder vandløbet Kornerup Å. Kornerup Å deler sig i et hovedløb og et biløb. Oplandet til Langvad Å systemet består overvejende af landbrugsarealer og kun i mindre grad bebyggede områder. Størstedelen af vandløbene inden for Langvad Å-systemet er reguleret, og der har været drift af vandmøller på den nedre strækning af Langvad Å. Faldforholdene i Langvad Å er overvejende ringe, dog med lange stræk med gode varierende faldforhold.

Langvad Å slynger sig gennem landskabet. Der er forholdsvis plant, så man skal ikke forvente stærk strøm.

Kildepladsen indeholder en del § 3-beskyttede arealer som eng, mose, overdrev og et meget lille søareal. 11 naturtyper registreret inden for kildepladsen, nemlig: græsmark, overdrev/tørt og åbent græsareal, fersk eng, højstaudeeng, mose med væld påvirkning,mose med undertypen starkær, mose med undertypen rørsump, pilesump, skovsump,skræntsump med væld samt løvskov. Der er en ældre folder om Ramsø.

Ramsøs vestlige del. Området frister til at gå på opdagelse. Men missionen er at besøge Lavring Kildeplads også, så det bliver ved kikket, og så ellers en vending tilbage ad Syvvejen.


Lavringe Kildeplads

Fra Syvvejen må man bide i det sure æble og gå de to kilometer ad Hovedvejen til Langvad Å. Umiddelbart nord for Rorup står en mindesten for 11 faldne fra besættelsen 1944. En lille massakre. Kildepladsen er under renovering og der er lavet en meget bred arbejdsgrusvej gennem hele pladsen som samtidig også skal gøre det ud for en Skjoldungesti. Det er uretfærdigt at brokke sig over det før man har set hvordan det kommer til at se ud. Men pt er der altså ikke så fredeligt som der kunne være. Det er der til gengæld på stykket mellem kildepladsen og Lejre langs Skjoldungestien. Her passerer man seværdigheder som åsen Egebjerget og Tvethøjene.


På vej mod Lavringe Kildeplads et sidste kik over Langvad Ådal fra Syvvejen. En udsigt som holder hele vejen til Hovedvejen. Bebyggelserne i baggrunden må være Gøderup og Gøderup Huse som ligger på den anden side af Langvad Å.

Selv kildepladsen ligger langs en 1,7 km strækning af Lavringe Å. Lavringe Å støder til Kornerup Å lidt vest for kildepladsen. Der er ringe fald i den øvre del af vandløbssystemet, hvorefter der ses et varierende jævnt fald. Pga. tidligere hårdhændet oprensning er der imidlertid strækninger, hvor bunden kun stedvist består af rent grus og sten på trods af gode faldforhold. Der er spredte stryg og styrt i størstedelen af vandløbet.

Infotavlen for Skjoldungestien står der endnu, men ellers er hele kildepladsen ved at blive renoveret, nye rør lagt ned og en ny arbejdsvej til de tunge gravemaskiner er etableret. Pt kan en tur ikke anbefales, men når HOFOR er færdig med det hele, skal det nok blive godt igen.

Størstedelen af kildepladsen er registreret som § 3 mose, men der findes også et stykke § 3 eng midt i kildepladsen, samt et § 3 overdrev i det nordlige hjørne. Kildepladsen byder på landskaber som eng/græsareal, mose/kær, vandhul og overdrev. Åen selv er plaget af rød hestehov. Den naturlige vandkvalitet på Lavringe kildeplads de sidste 10 år har været stabil. og uden problemer. Målinger viser dog at der er en stigning i ionbytningsgraden og en optrængning af saltvand.

Lavringe Å

Åen er lille og er præget af det tilførte spildevand fra Viby renseanlæg, spredt bebyggelse og regnvand fra bl.a. Viby og Osted Renseanlæg. Derudover modtager vandløbet små mængder mekanisk renset spildevand fra spredt bebyggelse og landbrugsejendomme i oplandet. Store dele af åen er overgroet med meterhøje rød hestehov.

Lavringe Å fra sin bedste side, og med Tvethøjene i baggrunden. I hvert den som stadig kan anes i landskabet. Men kik på bredden: Det hele er vokset til med rød hestehov. 
 

Se flere fotoer af bl.a. Ramsøfredningen, bygningsværker på ruten, mindestenen for de faldne i 2. verdenskrig, en kilometersten og meget mere på Flickr-album for Lejre og Roskilde.


Lejre - turens start og slut

Den historisk set mest interessante del af Lejre befinder sig langs Gammel Bygade som også har tæt forbindelse til Lavring Å. Her er mange gamle huse (fx Røgmandens Hus) og terrænet skråner lidt opad så der er lidt "bjergbyagtigt" over  denne bydel. Øverst er Allerslev Kirke. Kirker interesserer mig ikke så meget, men litteraturkendere vil måske elske at forfatteren Martin A. Hansen (1909-55) ligger begravet her. Ellers er forretningslivet koncentreret syd for stationen, med to supermarkeder og en bager.

Å-vandringen er en opfølgning af en tidligere tur til Lejre Vandværk. Som igen er en del af min omfattende tur til samtlige Københavns vandværker og kildepladser. Værkets kildepladser ligger på et så stort område at jeg må fordele det på flere vandringer. Den første vandring omfattede området omkring Gl. Lejre og vikingelandskaberne der. Men derudover har værket også 3 kildepladser syd for Lejre. Hvoraf nu altså kun mangler Hule Mølle Kildeplads.

Ruten

Lejre Station. Kornerup Å. Langvad Å og kildeplads. Brordrupvej. Syvvejen (let trafikeret, udmærket udsigt mod ådalene og mod syd). Hovedvejen (2 kilomenter der hurtigt skal overstås). Lavringe Å. Lejre St. Ca. 20 km. .

fredag den 21. august 2015

Vinge - ny by mellem Frederikssund og Ølstykke

Jeg satte mig for at sikre fotoer for eftertiden af det område på ca. 3 gange 1-1½ km hvor der om få årtier ligger en ny by


Sydvest Vinge set fra Tokkehøjgård mod nord. Jernbanen krydser (broen), og uden for billedet til højre vil den kommende S-togsstation ligge. Dalvejen anes efter jernbanen, Skiftestensvej på toppen af bakken i baggrunden med alletræerne. Gården Skiftesten er jævnet med jorden. Kirken mellem træerne i horisonten er Oppe Sundby Kirke.

Endnu eksisterer Vinge kun som ideer og planer i byplanlæggeres hoveder. Godt nok kører der tunge lastbiler frem og tilbage på Gammel Slangerupvej på vej til og fra Deltakvarteret i det kommende Vinge. Men ellers tyder intet på hvordan området engang vil komme til at se ud. Markerne er just blevet høstet, landmændenes store maskiner kører fortsat rundt. Køer græsser fredeligt. Kort sagt ligner byggeplads Vinge mere et typisk område med (intensivt) landbrug. På de ikke-opdyrkede arealer blomstrer aktuelt rejnfan, gederams, margueritter så det er en lyst.

Køer græsser fredeligt ved Tokkehøjgård, uvidende om hvad der skal ske om føje år. Til højre i billedet skal Det Grønne Hjerte gå som et langt bånd midt gennem Vinge. Fotoet viser nogenlunde den sydvestlige fjerdedel af Vinge som den ser ud i dag. Formentlig vil man om nogle årtier ikke kunne se til Oppe Sundby Kirke for højt byggeri.


Visionen Vinge

Nu skal der laves om på det. Visonen med Vinges ca 370 ha. er at der engang skal bo ca. 20.000 mennesker her. Med egen S-togsstation til 55 mio kr og færdig i slutningen af 2017. Derudover skal byen have skole, daginsititutioner, idrætsshaller, bibliotek mm. Og huse 4.000 arbejdspladser, bl.a. et højteknologisk erhvervsområde, Haldor Topsøe Park (nord). Der står såmænd allerede et skilt på Strandvangen ud for Gammel Slangerupvej (se foto nedenfor).

Nogenlunde her langs den nuværende Gammel Slangeupvej vil Vinges midterakse, kaldet Det Grønne Hjerte komme til for forløbe. Til venstre for vejen græsser køer ud for gården Isleholm. Foto taget mod nord omtrent ud for gården Vejleholm. På vejen en traktor, som nok bliver et sjældent syn. Allerede nu er de i antal overhalet af store lastbiler som kører til og fra Deltakvarteret. 

Poetisk skal Vinges midterakse hedde Det Grønne Hjerte - en "byfælled" nogenlunde langs den nuværende Gammel Slangerupvej. Og helt i tråd med tidsånden alt sammen bæredygtigt. Så måske vil der i stedet for de nuværende stubmarker engang komme et regulært dyre-, fugle- og insektliv i området? Byen er kommunalt finansieret, antageligt over 400 mio. over de næste 4-8 år. Frederikssund By er på 200 år vokset fra at være en lille by på 250 indbyggere til at være en ambitiøs kommune med store projekter som Vinge og ny forbindelse over Roskilde Fjord. Og Frederikssundmotorvejen.

Vinges østlige del ligger til venstre for vejen (Dalvejen). Til venstre, lidt uden for billedet Deltakvarteret, og det kommende stationsområde. Endnu kører der landbrugsmaskiner på vejen (høstarbejde?). Dette vil formentlig mere og mere blive et særsyn.


Den spæde start

Starten er skudt i gang med det såkaldte Deltakvarteret ved Dalvejen mellem gårdene Fredtoft, Dalen og Damgård. Det skal både rumme villaer, rækkehuse, lejligheder og bofællesskaber. Og det er det eneste sted der pt graves på livet løs. Der har allerede været åbent hus søndag den 16. august, hvor Deltaområdet (lokalplan) blev præsenteret til eventuelt kommende beboere. Det bedste sted at følge med er på Vinges Facebookside. Der er åbent hus igen 27. august 2015. Fra Facebooksiden kan man også tilmelde sig enkelte lukkede grupper.

Deltakvarteret set fra nord fra stikvejen til Tvinsmosegård. Man kan ane støvskyerne fra gravemaskiner og lastbiler efter træerne. Man fornemmer også at området ligger i en dal. Stationen kommer til at ligge i dette område.

Lidt nordvest for Deltakvarteret kan man dog se et andet forvarsel: Gården Skiftesten som engang lå for enden af den idylliske Skiftestensvej, er helt forsvundet. Kun et par brosten og stumper af mursten vidner om at her lå engang en gård. Det hele er nu ved at være overgroet, og man kan end ikke ane konturerne af gården. Til gengæld kan man nyde den udmærkede udsigt især mod syd.

Vinges sydlige del, set fra Skiftestensvej - et glimrende udsigtssted og flot gammel alle. Jernbanen deler nogenlunde billedet horisontalt. I baggrunden Tokkehøjgård. Her er intet tegn på at der engang vi ligge en fuldt udbygget by.

Hvis man gerne vil se udsigter, så er der udover Skiftestensvej også Snostrupvej tættest på Snostrup med et godt overblik mod nordvest. Snostrup er en diminuitiv landsby med egen kirke, så måske venter der gyldne tider for sognepræsten? Området omkring gården Tokkehøjgård er nok det nærmeste man kan komme et samlet overblik over området, Gammel Slangerupvej har ligeledes nogle udsigter mod nord og vest tæt på Vejleholm og Isleholm. Og endelig stikvejen ned mod Tvinsmosegård.

Man skal ikke sælge skindet før ... men skiltet kan man godt sætte op før parken er der! Sådan ser den nordlige del af Vinge ud. Den del der engang skal blive det som skiltet skriver. Silleåen danner diskret Vinges nordgrænse, den løber skjult tværs gennem billedet i en dyb kløft. Så vidt jeg kan se må gården i baggrunden tilhøre Sundbylille, måske Magleholm?

Omgivende natur

I salgsmaterialet nævner man Skenkelsø Sø og Hagerup Sø. Det er også rigtigt at disse ligger meget tæt på Vinge. Hvad angår Hagerup Sø er den pt en mose hvor der for størstedelens vedkommende  er adgang forbudt for offentligheden (jeg har tidligere forsøgt at trænge ind i området). Det samme gælder delvis også Skenkelsø Sø, som jeg efterhånden har besøgt adskillige gange. For begges vedkommende gælder at man kun kan se ud over dem fra nogle udvalgte udsigtspunkter eller nogle begrænsede offentlige stier. Resten sker på lodsejernes nåde, og den rækker ikke langt.

Vinge Nord. Nogenlunde sådan ser området ud i dag, her set mod syd fra indkørslen til gården Kongstedgård. Det grønne område bagest er Oppe Sundby Mose, og bag ved det ligger Hagerup Mose (tørlagt sø). Noget bevaringsværdigt naturområde kan man vel ikke kalde området. Men sikkert udmærkede til landbrug.


Silleåen

Denne å og tilhørende ådal fortjener særlig opmærksomhed. Den udgør Vinges nordlige grænse (ca. 1 km), og i dag fremstår den som en lille, men meget flot å som løber i en kløft. Den skal samtidig være nabo til den kommende Haldor Topsøe Park. Jeg håber at planlæggerne ikke har tænkt sig at omdanne dette område til et friseret område med terrasser og lignende, men forsøger at bevare det som et naturområde med behørig afstand til bebyggelser. 100 meter åbred ville ikke være for lidt. Måske ikke økonomisk rentabelt, men man kunne (gen)skabe et pragtfuldt naturområde her. Hvor der i dag er stubmarker helt ned til skråningen.

Silleåen ved Vinges nordgrænse. Forhåbentlig får man nogle eksperter i naturgenoprettelse til at se på området og ikke nogle parkspecialister som får åens smukke og dramatiske kløft til at ligne ethvert andet parkanlæg.

Mod vest fortsætter Silleåen forbi først en stinkende Vestforbrænding, dernæst et byparkområde, hvor man har forsøgt at lade åen komme til sin ret samtidig med kælkebakker, naturfitness, shelters, fiskebro, boldbaner, osv. Men måske kunne man bare lade området i Vinge være et mere "vildt" og fredeligt område. Tør man håbe på det?

Læs mere

Man kan læse mere på fx Frederikssund Kommunes side om Vinge, Vinges egen hjemmeside, arkitektfirmaet Henning Larsen, og de fem forslag til den kommende station. Ikke alle synes det er en god ide, og Liberal Alliance har anbefalet at man helt dropper projekt Vinge.

Se flere billeder af Vinge på Flickr-album for Frederikssund, her er også friske billeder fra den 2,5 km lange tur fra Vinge til Frederikssund Station langs Silleåen.


Ruten

Ølstykke Station. Jernbanestien. Snostrup. Tokkehøjgård. Dalvejen. Skiftestensvej. Gammel Slangerupvej. Langs Silleåen til Frederikssund Station. I alt ca. 12 km.

torsdag den 13. august 2015

Sjælsø og Usserød Å

Mens Sjælsø har bevaret natur, er Usserød Å mærket af landbrugets udretning af åen, industriens udnyttelse af vandkraften og urbaniseringen


På min sidste tur til Nivå opdagede jeg at der findes en sti langs Usserød Å. Den er omtrent 9 kilometer lang og hedder logisk nok Usserød Åstien, 9 km lang. Se også folder. Ved at kombinere den med en tur langs sydbredden af Sjælsø hvor åen starter, kan man få en ganske frisk og god tur ud af det. Det meste af turen går ad fredfyldte grusstier langs smukke landskaber eller byområder. Og udover naturen kan man også opleve Birkerød og Hørsholms diskret charmerende villakvarterer

Udsigt over Sjælsøs vestlige del fra Plejecenter Sjælsø. Sjælsøstien fortsætter til højre ud af billedet mod Eskemose Skov. Og indtil man når dertil, har man god udsigt til søen. Et andet godt vy over området får man fra bakken syd for idrætspladsen ved Byagervej. Flot udsigt over Sjælsøs vestlige del. Men ellers er stort set hele Sjælsøstien en lang udsigt.

Sjælsø

Sjælsøstien går cirka midtvejs oppe på det sydlige bakkedrag. Stien er tillige den nordlige del af  den 42 km lange Rudersdalruten, altså godt en marathon - hvis man er til det. Undervejs passerer man Eskemose Skov hvor vand pibler ud næsten alle vegne i skråningen. Et enkelt sted er der indrettet en kilde og et lille springvand. Søen må være ganske ren, for der er indrettet en badebro hvorfra der er en enkelt badegæst denne formiddag. Øst for skoven ligger en slugt, Slugten med et stort afgræsningsområde for gallowaykvæg, udlejet af Naturkvæg. Viber skulle være vendt tilbage til området. Man kommer ned til Usserød Å via Nebbegårds Alle som er en ca 300 meter flot kastanjealle.

Udsigt fra enden af Nebbegårds Alle tæt på hvor Usserød Å udspringer. Udsigt mod Ravnsnæs. Der er en cykelsti som fører et stykke nordover langs Sjælsø. Men hvis man vil forfølge Usserød Å er det herfra og næsten stik nord.


Ussserød Å

Området ved udspringet i Sjælsø dækket af siv, men meget seværdigt. Det er til gengæld ikke de første kilometer når man kommer op fra Nebbegårds Alle. Det er nærmest en prøvelse gennem Isterød langs stærkt befærdede bilveje. Man kan nemlig ikke gå langs åen, og i følge Danmarks Naturfredningsforening skulle der for øvrigt heller ikke være så meget at se, da åen her mest hårdhændet har været udsat for udretning. Det forekommer derfor som en stor lettelse når man efter motorvejen kan dreje af til området syd for Mortenstrupvej og til freden og idyllen som vandrefolket holder så meget af. Herfra bliver det ellers bare bedre og bedre jo længere nordpå man kommer.

Mortenstrup. Ifølge folderen er dette område det eneste hvor det gamle landbrugslandskab endnu er nogenlunde bevaret. Så det er her man kan visualisere historie nogle hundrede år tilbage.

Omkring gården Mortenstrup er bevaret lidt af atmosfæren fra før urbaniseringen. Og hvis man tager skyklapperne på og abstraherer fra bebyggelserne, ligner det noget fra en Morten Korch film. Udover et område med endnu et ko-udlejningsfirma, Rent a Cow, græsser Usserød Ådals kogræsserforenings kvier langs åen op til Mortenstrup. Måske ser man her endelig resultaterne af det EU-støttede Usserød Åprojektet, hvis aktiviteter kan læses i foreløbig 3 nyhedsbreve. Formålet med dette er dels at begrænse risikoen for oversvømmelser, dels at "bevare åens værdi som naturressource og rekreativ ressource".
.
Den midterste og mest tilgængelig af de tre damme, Fabriksdammen er den eneste man denne dag kan gå langs. Mølledammen er pt spærret og åbner først igen i 2016. Bortset fra det lugtgener fra menneskets bedste ven går stien gennem et skyggefuldt og fredfyldt område.

Efter Mortenstrup går man gennem et ca. 1 km langt område med boliger indtil lidt nord for Kokkedal station. Åen er nu meget synlig. Og det er tydeligt at åen ikke bare bliver bredere og bredere, men strømmen tager også til. 


Usserød Å ved industrikvarteret. Åen har i dette område en ganske betydelig bredde og er også dybere end ved Sjælsø. Der ser ud til at være lavvande.

Nord for dammene skulle det være muligt at tage en vandresti mellem Ullerødvej og Nivå Kirke. Den var godt nok svær at finde. Jeg fik forvildet mig ud blandt køer, og måtte skyndsomt fortrække op mod en tennisklub. Hvor jeg så fandt en anden slags sti som vist ikke er Usserød Åstien. Men endte dog alligevel ved skovområdet syd for Nivå Kirke hvor der var et meget gammelt, næsten ulæseligt skilt ved en ikke-eksisterede sti midt ude på en mark om at man var i gang med at flytte Usserød. En sti, eller måske snarere noget som dyrene har gået ad fører dog op gennem skoven syd for kirken. Og så er man tæt på Nivå Mølle hvor Usserød Å løber sammen med Nivå.


Foto fra broen for enden af Byengen, Kokkedal. Her slynger åen sig gennem et åbent landskab. Guldmede svirrer om ørerne på en og alt ånder fred.

 

Vandkraftbaseret Industri

Tilbage til industriområder og dammene. Nord for Mortenstrup ligger der tre damme som alle har haft industrielle formål. Den sydligste (Stampedammen) ser man ikke meget til. Den midterste (Fabriksdammen) meget flot, og ved nordbredden ligger Kongelig Militær Klædefabrik fra 1860 med et tilhørende farveri fra 1889. Der har dog været endnu ældre bygninger helt tilbage til 1791. Fx omtaler Politivennen 22. november 1800 at en skorstensfejer fra Nørrebro har været tilkaldt til Usserød Fabrik. Det må næsten være den. Energien til valkemøllen kom fra en vandmølle. Produktionen varede helt op til 1970erne da Forsvaret flyttede klædeproduktionen til Ryvangens Kaserne. Bygningerne er med rette blevet fredet og huser i dag andre virksomheder.

Den Kongelige Militære Klædefabrik. Disse bygninger er fra 1860, men der skal have været fabrikker langt tidligere, tilbage til 1761. Bygningerne huser i dag en del private virksomheder og fremstår meget flot renoveret og klinisk rene. Det er svært at forestille sig at langt tilbage i tiden arbejdede der 700 her, halvdelen fattige og børn.

Som nævnt er stien til den nordligste dam spærret indtil 2016. Men man kan se denne nordlige dam (Mølledammen) fra Usserød Mølle. Den får ikke megen omtale på internettet. Men området langs åen er et besøg værd. Langs åen kan man tydeligt se at der er fald på åen her. Vandet bruser så man kan høre det langt væk.

Usserød Å ved Usserød Mølle, set fra nord. Ved den gule bygning kommer Usserød Å brusende og har forventligt trukket et vandmøllehjul her. Der er dog ikke noget spor af hjulet.


Minusser og plusser

Jeg bliver nødt til at advare vandrere om at man desværre er nødt til at passere nogle kedelige vandrestrækninger: Ravnsnæsvej og Frederiksborgvej, hvor man går ca. 2 km på en dobbeltsporet cykelsti. Det eneste plus ved denne vej er et bakkedrag et par hundrede meter syd for Nebbegårds Alle på Ravnsnæsvej hvorfra man har udsigt over Sjælsøs østlige del.


Usserød Ås vandkvalitet

Åens vandkvalitet skulle være for opadgående, men med lejlighedsviss blågrønalger fra Sjælsø. Fiskedød er ikke et ukendt fænomen, især efter kraftig regn som skyller opspædet spildevand og urent overfladevand fra afløbssystemet ud i åen. Sportsfiskeren beretter om en katastrofe i form af fiskedød i åen, oktober 2014. Forureningen skyldes en strømafbrydelse på rensningsanlægget i Hørsholm natten mellem fredag den 3. oktober og lørdag den 4. oktober 2014.

Se flere fotoer på Flick-album for Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg Kommuner.


Ruten

Birkerød St. Kajerødvej. Sti til Sjælsø. Sjælsøstien (del af Rudersdalruten). Ravnsnæsvej. Nebbegårds Alle. Frderiksborgvej. Mariehøj Alle. Usserød Å-stien. Nivå St. I alt ca. 20 km