torsdag den 11. september 2014

Slangerup Vandværk med kildepladser

Efterkrigstidens forholdsvis hurtige overgang fra landsbrugs- til industrisamfund satte sit præg også på vandforsyningen - og Slangerup Vandværk


Med Slangerup Vandværk og tilhørende kilder er jeg nået op på at have besøgt 35 ud af HOFORs i alt 46 kildepladser til 6 vandværker. HOFOR har 7 vandværker som leverer vand til København og 8 til regionale behov. I alt er der 57 kildepladser under de 7 første. For de vandværker jeg hidtil har besøgt, gik der under 10 år fra Københavns Vand havde fundet nye områder for vandudvinding til vandværket stod der. Lejre Vandværk blev planlagt samtidig som Slangerup, men nåede at blive opført før krigen (1939). For Slangerup Vandværk kom der en verdenskrig i vejen.

Hørup Kildeplads starter nærmest i Slangerup, men går derefter ud mod den lille landsby Hørup og følger Græse Å. Den er ikke særlig lang, 2-3 km, men byder på ro og afslapning. Slangerup Speedway Center ligger på nordsiden. Her er der 50cc mikro træning i dag kl. 16:30 i dag, og da er jeg for længst nået hjem igen.

Slangerup Vandværk

Undersøgelserne stod på 1939-1942. Københavns Magistrat kunne dengang få tilladelse fra en landvæsenskommission under indenrigsministeriet. Og fik det. Dog ikke uden videre. Det er betegnende for datidens forskel mellem by og land, at omtrent 100 år efter at København gik væk fra at få vand fra den indre bys 5-600 brønde og overfladevand, så var der i landdistrikterne i hele Danmark stadig ca. 100.000 gravede brønde. Det var sådanne brønde som vandudvindingen truede med at udtørre. Derfor måtte Københavns Vand kompensere de lokale beboere ved at finansiere halvdelen af et lokalt vandværk, Harløse Andelsvandværk (1959), som stadig eksisterer - dog ikke tegnet af en fin arkitekt som det i Slangerup. Nogle beboere påstod at deres brønde var udtørrede og de krævede en finansieret forbindelse til Harløse. Men Københavns Vand havde dokumentationen klar og fik rettens ord for ikke at skulle finansiere noget

Slangerup Vandværk ligger usædvanlig idyllisk nærmest inde i Lystrup Skov. Det ligger for enden af Strø Kildeplads' østende. Mens funktionærboligerne og andet ligner andre vandværksbyggerier, er denne hal noget usædvanlig, med afrundet tag.

Værket blev opført 1950-1954. Arkitekt var Ove Huus som tidligere er nævnt i indslaget om Søndersø Vandværk). Formentlig har Marshall-hjælpen (1948-1953) skubbet på den økonomiske udvikling også på vandværksområdet  Værket er opført i hvad man kalder den økonomiske stop-go-periode mellem 1950 og 1957 hvor konjunkturerne skiftede voldsomt, med nedgang 1951-52. Det blev moderniseret 2003-2006  med en indvending ny coplator, dvs. iltning. Værket sørger sammen med Søndersø Vandværk for Herlev Kommunes vandforsyning. Man kan læse mere i HOFOR baggrundsnotat om Slangerup Vandværk, maj 2013.

Ferguson-traktorerne blev nærmest symbol på Marshall-hjælpen. I omegnen af 100.000 styks blev der indkøbt i 1950'erne. Den betød stort set at landbruget afskaffede hestekræfterne. Uden at være traktorekspert, kunne det ligne en TE-20. Og den ser faktisk ud som om den stadig er i brug.

Til vandværket er knyttet 5 kildepladser, hvoraf denne tur kun omfatter to: Strø og Hørup. Havelse er ikke i drift og planlægges flyttet. Attemose og Æbelholt ligger simpelt hen så langt ude at det er langt fra mit nuværende vandrerepertoir at tage hele turen på en gang. Attemose Kildeplads er HOFORs længste på 7 km. Tæt på, langs jernbanen udgravede Nationalmuseet i 2007 en stenalderboplads, 3900-1800 fvt.

Strø Kildeplads mellem Frederiksborgvej og Strøvej er meget naturskønt. Der er et rigt fugle- og planteliv. Og formentlig også dyr. Nord for Strøvej løber kildepladsen gennem et meget åbent landskab langs Havelse Å.


Strø Kildeplads og Strø Bjerge

Strø Kildeplads forløber langs Gørløse Å. Den er omkring 5 km lang. Men det er fristende halvvejs at forlade kildepladsen for at kigge på Danmarks største bakke. Ikke sådan højdemæssigt, det overlader vi gerne til Himmelbjerget, Yding Skovhøj, Møllebakken eller Ejer Baunehøj. Men hvad angår kubikmeter, omfangsmæssigt, altså når vi også indddrager bredde og længde, så vinder Strø Bjerge. Den næsten 22 km lange bakkeformation fra Arresø til Lystrup Skov rummer en bakke på 7 km gange 400 meter, intet steds næppe over 20 meter høj.

Lidt øst for gården Dyrelund er der en lille græssti op på Strø Bakke hvorfra man har denne udsigt mod nord til Strø Enghave. Bag træerne kan man lige ane det flade område hvorigennem Strø Kildeplads løber. Bakken øst for er ellers mest opdyrket, og som sådan ikke noget seværdigt. Men længere vest på er der godt vandreterræn med udsigter.

Den kedelige geologiske forklaring er at det er isen der har dannet Strø Bjerge. Den mere spændende at en trold så sig så gal på Farum, at han ville begrave byen i jord. Jorden hentede han fra det der nu er Arresø. Uheldigvis gik der hul i hans sæk. Han prøvede ad flere gange at stoppe hullet med en finger, men der gik hul igen. Den jord han tabte, blev til Strø Bjerge. Og da han til sidst opgav, smed han resten i retning af Farum og dannede så Vildbjerg ved Gørløse.

Der er flere steder og måder at krydse Strø Bakker: Slangerupvej er vejen op over, og der er en lille rasteplads på toppen med udsigt mod nord. Eller igennem som her gennem Skåret. En affældig vej som fører gennem et "pas". Undervejs er der spredt bebyggelse, med mange noget forfaldne byggerier. Huset til højre i billedet er i god stand, og det er til salg, hvis nogen skulle være interesserede.

Strø landsby er ganske nydelig, med store træer i et ellers udpræget åbent landbrugsområde. Parcelhuse fylder mellemrummet mellem gårdene ud i midten af landsbyen.

Pumpehuset på Strø Kildeplads (1954) hvor pladsen krydser Strøvej. I baggrunden anes Strø Bakker. I forgrunden løber Gørløse Å.

Strækningen fra Hørup Kildeplads til Slangerup Vandværk er et studium i dansk landbrug. Manderupvej og Kvinderupvej byder på adskillige udsigter hvorfra man kan se de bare marker med gårdene spredt ud over landskabet i et næsten regelmæssigt mønster. Et livløst, goldt og særpræget syn af afspillede marker. I dag hvor vejret ellers er fint og skolen skinner, er der ingen tegn på liv. Et par enkelte krager og duer kredser rundt. Et krat hist og pist, en ansats til levende hegn. Men ellers - ingenting. Ingen duft af Moder Jord eller summen af insekter.

Havelse Å

Hovedåen i Slangerup Vandværks område er Havelse å som er 22 km lang. Men regner man hele åsystemet med, kommer man op på 135 km. Et så omfattende åsystem har også et omfattende regulativsystem. Systemet er plaget af spildevand, især fra Kollerød Å, og generelt er vandløbene i dårlig fysisk stand. Ekstremregnen og oversvømmelserne har startet en debat hvor lodsejerne klager om oversvømmelser af deres landbrugsarealer. Landbruget har gennem tiderne reguleret åsystemet, rettet ud og endog rørlagt. For langt hovedparten af åsystemet ligger i landbrugsområder. Så hvad er kunstigt og hvad er modificeret natur?

Hørup Kildeplads' pumpehus er identisk med det som står på Strø Kildeplads. Og det er også opført omtrent samtidig (1955). I forgrunden noget af kildepladsen. I baggrunden indkørslen fra Hørup Skovvej. Der er nu ikke meget skovens dybe stille ro her. Det er en trafikeret vej.

Mange interesser er i spil. Glem alt om romantikkens og senere romantiske Morten Korch-agtige forestillinger om bonden eller landboeren som levede i pagt med naturen. For moderne tiders landmænd og lodsejere er naturen noget besværligt noget som ligger i vejen for intensiv udnyttelse af jord. Det fremgår fx af Havelse Ålaugs formål som er at "forbedre åens vandføringsevne, så vi kan få vandet bedre væk fra marker, enge og ikke mindst de befæstede arealer i byen". Det varetager de private lodsejeres interesser, og sørger for kontakt til kommuner og myndigheder. Fx i forbindelse med planlægning, fredning og ændringer i regulativer.

Ålauget er opstået som reaktion på at man fra 1989 og især i de sidste 10 år forsøgte at gennemføre forskellige naturgenopretningsprojekter som har givet mere fysisk variation i vandløbene og mere variation i dyre- og plantelivet. Det er ikke ubetinget noget som lodsejerne synes er en god ide. De stiller fx spørgsmål om hvad der er naturligt vandløb og menneskeskabt. Tre å-laug  (Havelse, Værebro og Gribskov) stævnede i 2012 staten for at have udpeget vandløb for naturlige, hvor laugene mener at have dokumentation for at de er afvandings- og drænkanaler.

Usynlige grænser

Å-systemet har i tidernes morgen været selvproducerede ørredvand, og det er nu ved at vende tilbage igen. Der må fiskes på en del af strækningen på Attemose Kildeplads, bl.a. ørreder. Men det er ikke bare naturfænomener som åer der skaber konflikter. Frederiksborg Amts Avis skriver således (19. november 2013) om følgende episode ved Havelse Mølle, hvor åen deler Halsnæs, Hillerød og Frederikssund Kommuner:
Kort før den løber ud i Roskilde fjord tager åen et skarpt drej mod syd og skærer Havelse Møllevej over. .. Således ligger de to første ejendomme, når man kører ind fra Frederikssundsvej, i Halsnæs kommune, mens resten af Havelse Mølle sydøst for åen hører til Frederikssund. .. Hele Havelse Mølle har postnummer 3600 Frederikssund og hører telefonmæssigt til den gamle Frederikssund-central, men på Havelse Møllevej 33 hører ægteparret Susanne Staun og Fritz Henglein til Halsnæs kommune.
---
På Halsnæs-siden af Havelse Mølle er der hverken offentlig vand, kloakering eller gadelys.
---
Et konkret eksempel på problemerne var da beboerne i Havelse Mølle ønskede at få chikaner for at sænke farten på den smalle vej, som nogen brugte for at skyde genvej, hvis der var kø på Frederikssundsvej. Det måtte man i følge Susanne Staun opgive fordi de to kommuner ikke kunne finde en fælles løsning. Og selv om børn på den ene side af kommunegrænsen er gode venner med naboens på den anden side, så har de ikke kunne gå i samme institution og skole.

 

Vand(rings)værker

Middelalderen til Københavns Vandværk. (Indtil og med år 1859). Overfladevand fra søer. Pumpevand fra undergrunden.
Kilderne langs Harrestrup Å. (1859-nutiden). 7 (8) kilder: III, VI, VII, (VIII), X, XI, XIII, XIV.
Søndersø Vandværk med kilder. (1891-nutiden). 5 kilder: Øst, Vest, Bogøgård, Bjellekær, Egholm (mangler Kildedal og Tipperup).
Thorsbro Vandværk (1905-nutiden). 10 kildepladser: A, C, D, Ishøj, Torslunde, Solhøj, Vardegård, Lyksager, Karlslunde, Havdrup. Mangler Tåstrup-Valby, St. Vejleå og Vallensbæk.
Nybølle (1923). 6 kildepladser: Nybølle, Nybølle Øst og Vest, Hove, Tyskemose og Værebro. Mangler: Kathrinebjerg.
Marbjerg (1934). 3 kildepladser: Marbjerg, Maglemose Å, Brokilde.
Lejre (1939). 4 kildepladser: Ledreborg, Assermølle, Kornerup, Gevning. Mangler Ramsø, Lavring og Hule Mølle.
Slangerup Vandværk (1954). 2 kildepladser: Hørup, Strø, Mangler: Havelse/Ny Havelse, Attemose, Æbelholt

Resterende vand(rings)værk

Regnemark (1964)
Opsamlingsgruppe: Islevbro Vandværk og beholdere gennem tiderne.

Ruten

Slangerup. Hørup Kildeplads. Hørup. Hørupvej. Manderupvej. Kvinderupvej. Slangerup Vandværk. Strø Kildeplads. Strøvej. Skåret. Strø Kildeplads. Strøvej. Gørløse. Når bortset fra korte stykker ad Hørup Skovvej og Frederiksborgvej, er det udmærkede vandreveje. Strøvej er fx meget rolig. Turen sneg sig op på ca. 20 km.

fredag den 5. september 2014

Gammel Lejre - og Lejre Vandværk (1939)

I 1939 strakte Københavns vand-sugerør sig 45 km ud forbi Gammel Lejre. Og stak dermed snabelen ned i "Danmarks Riges Vugge"

 

Lejre Vandværk var det overordnede mål for denne tur. Men - som sædvanligt - blev turen dertil vigtigere end målet. Om end målet naturligvis også var vigtigt.

Københavns Magistrat var åbenbart fremadrettede hvad angår vandforsyning. Allerede før den havde købt grundene til Marbjerg Vandværk (se Vandringsløse Tidende 23. maj 2014), pegede vandforsyningens ledelse i 1925 på tre fremtidige områder for indvinding af vand. Alle disse planer blev senere realiseret som de tre nyeste af Københavns vandværker. De er samtidig også målet for de tre sidste vandværksvandringer, som jeg hermed har taget hul på:
  • Lejre Å/Kornerup Å og Lavring Å. Penge til det blev bevilliget i 1932 til køb af arealer nord for Lejre stationsby, hvilket skete 1933-34. Lejre Vandværk blev opført 1934-1939.
  • Syd for Arresø/ved Græse Å, Gørløse Å, Havelse Å og Æbelholt Å. Det førte senere til opkøbet af Slangerup Vandværk (1954).
  • Køge Å. Det skulle senere blive til Regnemark Vandværk (1964).

Det er tvivlsomt om man overhovedet tog i betragtning at København dermed havde sikret sig nogle af de smukkeste naturområder: Ved Lejre Vandværk flyder Lavring Å og Langvad Å sammen i Kornerup Å og gennem søer til Kattinge Vig. Området har et komplekst åsystem. Se fx Beretning om Langvad Å system. Nogle er forholdsvis uspolerede, fx Ledreborg Å, mens andre som Lavring Å er præget af at være et "spildevandsteknisk anlæg", læs kloak. Søerne beskrives som i generelt god økologisk stand. Sæt dertil nogle pænt høje bakker og man har noget nær et perfekt vandringsområde.

Kornerup Å løber ud i St. Kattinge Sø, her set fra Kongemarksvej/Kongemarken. Søerne skal efter sigende være i god stand. Uden for billedet til venstre ligger Lille Kattinge Sø, som markerer Kornerup Kildeplads' nordlige grænse. For at komme til kildepladsens nordligste ende, skal man gennem krat og marker. Området er smukt kuperet og langt fra støjende veje.

Lejre Vandværk

Lejre Vandværk blev opført 1934-39 efter tegninger af Ove Huus. Det er senere blevet renoveret i 1990 og 2010-11. Rødstenshuset ved den vestlige indgang stod der da Københavns Kommune købte området og blev brugt som tjenestebolig. Vandværket betegnes som et typisk eksempel på vandværker, som Københavns Kommune opførte i denne periode. Arkitekten tegnede også Søndersø Vandværk (1941-43, se Vandringsløse Tidende 23. januar 2014) og Slangerup Vandværk (1950-54). Stilen angives som stram, klassicistisk med enkle, gennemgående dekorative elementer, der holder sammen på de i deres funktion uensartede bygninger. Og de senere ændrede tagformer skal være udført med stor respekt for det oprindelige udtryk. Tjenesteboligen nærmest indkørslen fra øst er nu frasolgt til private.


Broen der fører Ledreborg Alle over Kornerup Å er en flot granitbro med to buer og et jerngelænder. Årstallet 1755 er hugget ind i den. Her er Kornerup Å lavbundet, men åen er stadig bred og ikke sådan lige at komme over. Man kan i hvert fald ikke springe over. Man kan lige ane taget til nogle af funktionærbygningerne til Lejre Vandværk. De er nu privatboliger.

Hvis man er københavner, kan man ikke afgøre om ens vand kommer fra Lejre. Det bliver nemlig blandet sammen med vandet fra Marbjerg Vandværk og flyder videre mod København. Undervejs leverer ledningen også vand til Roskilde, bl.a Universitetet og Sankt Hans Hospital, Albertslund, Høje-Tåstrup, Glostrup og Ballerup. Ca. 1/3 af vandet når aldrig frem til København. Man kan læse mere om dette og andet i Vandforsyningsplanen 2012 og Teknisk baggrundsrapport om Lejre Vandværk, maj 2013.

Kildepladserne

Umiddelbart op ad vandværket ligger Ledreborg Kildeplads, hvis udvinding er stoppet ad flere omgange. Først en halvering omkring 1998, fra 2004 er udvindingen stoppet helt. Samt Assermølle Kildeplads syd for Ledreborg Alle Her er også en smuk bro, Maglebro med to granithvælvinger og greven og grevindens inskriptioner. I området lå 1751-69 en fabrik (Blæsenborg) i en bebyggelse som ikke eksisterer længere, men der er stadig idyllisk. Det var der formentlig ikke for de fattiglemmer som leverede arbejdskraft.

På trods af at jeg har vandret meget rundt i naturen, er dette den første snog jeg nogensinde har set.  Snogen skulle ellers være nogenlunde almindelig. Denne hvæser ad mig før den dovent slanger sig væk. Den lå i bunden af den gamle møllebæk til Svogerslev Mølle som ikke eksisterer længere.

Der er 7 kildepladser til vandværket. En tur rundt til dem alle på en gang er mere end hvad jeg kan klare. Jeg koncentrerede mig om Ledreborg, Assermølle, Kornerup (den tredjestørste) og strejfede Gevninge (den næststørste). Jeg nåede således slet ikke i nærheden af Ramsø (langt den største), Lavring og Hule Mølle. Udvindingen af vand har i visse områder betydet at grundvandstanden er faldet ganske betydeligt og indtil man halverede udvindingen i 1980'erne betød det at mange vandløb udtørrede.

Sådan en har jeg ikke set på andre kildepladser. Jeg har lidt på fornemmelsen at de normalt skal befinde sig inden i en bygning i stedet for som her midt i de fri. Vandværkskyndige kan sikkert fortælle hvad det er. Jeg gætter på et iltningsanlæg, selvom de plejer at være på selve vandværkerne. Vandet risler lystigt igennem, men det ser noget anløbent ud.

Gl. Lejre frister ...

På turen er der masser af fristelser til endog meget lange afstikkere i området. Man skal huske målet og vælge: Vandforsyning eller danmarkshistorie. For Gl. Lejre er en kæmpefristelse, et historisk sted i Danmark. Lidt højtflyvende kaldet "Danmarks Riges Vugge". Litteraturen fortæller om mytologi, vikinger, Odin og Thor, Rolf Krake, Frode Fredegod og Harald Hildetand. Vi snakker perioden 500-1000. Virkeligheden er nok mere prosaisk, omend ikke mindre spændende og nærværende. Der er ingen tvivl om at her har boet mennesker siden kort tid efter istiden. De mest kendte, endda internationalt kendte, fund er nok de mindst fire store skibssætninger, altså stensætninger som skulle symbolisere det skib der skulle sejle de begravede hinsides. Især tæt på vandværket er der snesevis af fredede fortidsminder.


Kildepladserne blev anlagt sammen med vandværket, så Kirsten Nielsen må siden 1939 fra denne plads i Gl. Kongsgaards have have kunnet følge boringerne og vandværksfolkenes virke i lavlandet umiddelbart nedenfor på Gevninge Kildeplads. En idyllisk udsigt. I dag er det mest de frivillige som vedligeholder gården, som kan nyde godt af det.

Gl. Kongsgaard

Gl. Lejre er en stor fristelse til at skifte fra vandværksvandring til danmarkshistorie. Og jeg kunne da heller ikke dy mig for at gå rundt i Gl Kongsgaard i Gl. Lejre. Undskyldningen var at den ligger ned til Gevninge Kildeplads, og gårdens sidste ejer, Kirsten Nielsen kan have nydt udsigten over kildepladsen. Gården er stuehuset til en over 300 år gammel gård, fra o. 1700, og var indtil 1910 fæste af samme familie siden 1749. De andre bygninger er nu kun markeret i gårdspladsen. Kirsten Nielsen flyttede ind i 1925 og gemte de gamle møbler indtil sin død i 1959. Det er umuligt at beskrive huset i foto eller på skrift. Enhver bør gå en andægtig tur rundt i huset. Det var lidt som at træde ind i nogens private hjem - for flere hundrede år siden. Jo, der er Frilandsmuseet, men dette hus står hvor det altid har stået. Gårdens indbo, haven og landskabet udgør et hele som ikke kan genskabes på Frilandsmuseet.

Lejre Å er slet ikke af samme dimensioner som Kornerup Å, og den går heller ikke igennem søer. Jeg vælger pga kilometrene ikke at gennemtrave hele Gevninge Kildeplads, men blot studere den sådan lidt fra oven fra området neden for Hyldehøj og følge den et lille stykke langs åen til Gl. Lejre. Kildepladsen løber i lavningen lige foran gårdene.

Gevninge Kildeplads: Protester

Gevninge Kildeplads er et af de største indvindingsområder for København. Men i dag er det reduceret til under det halve, fordi der er fundet klorider på pladsen. I 1999 protesterede Danmarks Naturfredningsforening imod Københavns Vands planer om en vej langs Lejre Å. I aviserne blev det fremstillet som en fight mellem moderne boremaskiners krav om transport på tunge lastbiler kontra planter, dyreliv og historiske og arkæologiske levn. Et af argumenterne var at kildepladserne netop har forhindret området i at blive forvandlet til landbrugsjord, og som sådan netop bevaret "naturen". Det samme kan man vel sige om de gamle fæstningsanlæg som trods deres krigeriske fortid nu er nogle af Københavns bedste rekreative områder. Men kildepladserne ligger jo på landet. Og prisen er at de er forpligtede til at levere vand til en million mennesker over 40 km længere væk. Kildepladsen løber langs Lejre Å som er et meget lille vandløb (modsat Kornerup Å). Hvis man skal vælge (og det gjorde jeg), kan det bedre betale sig at vælge ....

 Svogerslev Sø er større end Kornerup Sø, men til gengæld ret fladbundet (2 m). Kornerup Sø skulle være omkring 8 meter dyb. Kildepladsen løber langs østsiden af søen. Den hænger kommunalplanmæssigt sammen med markområdet ned til Holbækmotorvejen, og er senest ifølge kommuneplan 2013 beskyttet "grundet vandindvinding".

Kornerup Kildeplads

... Kornerup Kildeplads. Den er ikke bare meget lang, 4 kilometer, den aspirerer også til at være en af HOFORs allersmukkeste vandringskildepladser. Ikke for ingenting går en af Skjoldungestierne gennem næsten hele pladsen. Den ser nu ikke ud til at være brugt meget. Visse steder er den helt tilgroet, men dog et synligt trampespor. Der står pæle med oplysninger om fx søerne. I nordenden er der noget så usædvanligt som en trækfærge som fører over Kornerup Å, der er meget bred på hele strækningen mellem Svogerslev Sø og Lille Kattinge Sø. Færgen fører over til det private økologiske landbrug Hesselbjerggård. Men de har ikke noget imod at man passerer deres jorder mellem kl. 6 og solnedgang, fremgår det af et skilt. Man skal bare passe på dyrene og ikke ødelægge noget.

En af turens overraskende opdagelser er denne trækfærge over Kornerup Å i Kornerup Kildeplads' nordende. Færgen sejler over til Hesselbjerggårds jorder. Såvel færge som jordene er tilgængelige for publikum fra kl. 6 til solnedgang. Jeg prøvede at trække i tovene, og kunne måske med noget besvær have trukket mig selv over, men det blev ikke i dag.

Kildepladsen passerer hele tre søer: Lille Hattinge Sø længst mod nord, Svogerslev Sø og Kornerup Sø mod syd. Alle meget smukke i solskin. I sydenden af Svogerslev Sø fører et lille vandløb tværs over kildepladsen. Det ser ikke ud af ret meget, men det leverede engang vand til den nu længst forsvundne Svogerslev Mølle. Man bør gå en tur langs det tidligere vandløb. Det ser meget dramatisk ud selv om det nu er helt udtørret. Og jeg så for første gang i mit liv en snog live. Bækkens udløb ligger ved noget man i første omgang måske godt kunne tro var en forladt bådebro. Men den tilhører LSK, Lejre Sportsfisker Klub. Her er adgang forbudt. Plankernes tilstand indbyder nu heller ikke ligefrem til at forsøge sig med om de holder. Billedgalleriet afslører at der har været brobyggeri af en vinge til hovedbroen i 2009 ...

Hele den sydlige sti er en næsten overgroet trampesti. Syd for Åbrinken lå Munkebro (1780) opkaldt efter en vandstandssten, "Munken". Her gyder havørreder og i juni-juli skulle der være fyldt med blomstrende iris. Det kom jeg så for sent til at se.

Kornerup Sø med udsigt til Kornerup, den tidligere herregård Kornerupgård, der har en af Haveselskabets Haver, og Kornerup Kirke (en af danmarks mindste kirker) på den anden side af søen. Kornerupgård er siden 1926 en almindelig gård og herregården udstykket.

Udsigtspunkter

En blandt mange gode ting ved denne tur er at der er mange udsigtspunkter. Det er næsten svært at nå dem alle sammen. To af dem ligger mellem Gevninge og Kornerup Kildepladser: Ravnshøj ved Ravnshøjgård og Hyldehøj list vest for. Ved Ravnshøj ligger den flot gulmalede Ravnshøjgård fra 1852. Den ejes af Østagergård, og her uddanner man elever med særlige behov til landbruget. Mysselhøj skulle vist være den bedste med overblik over en stor del af området.

Ruten

Roskilde Station. Golfbanen. Kongemarken. Kornerup Kildeplads. Ravnshøjvej. Gevninge Kildeplads (syd). Ledreborg Kildeplads. Lejre Vandværk. Assermølle Kildeplads. Lejre Station. Den lige vej er ca. 16 km. Men jeg foretog lange svinketure, så alt i alt nok omkring de 20 km.

Andre vandværks-vandringer:

Middelalderen til Københavns Vandværk. (Indtil og med år 1859). Overfladevand fra søer. Pumpevand fra undergrunden.
Kilderne langs Harrestrup Å. (1859-nutiden). 7 (8) kilder: III, VI, VII, (VIII), X, XI, XIII, XIV.
Søndersø Vandværk med kilder. (1891-nutiden). 5 kilder: Øst, Vest, Bogøgård, Bjellekær, Egholm (mangler Kildedal og Tipperup).
Thorsbro Vandværk (1905-nutiden). 10 kildepladser: A, C, D, Ishøj, Torslunde, Solhøj, Vardegård, Lyksager, Karlslunde, Havdrup. Mangler Tåstrup-Valby, St. Vejleå og Vallensbæk.
Nybølle (1923). 6 kildepladser: Nybølle, Nybølle Øst og Vest, Hove, Tyskemose og Værebro. Mangler: Kathrinebjerg.
Marbjerg (1934). 3 kildepladser: Marbjerg, Maglemose Å, Brokilde.
Lejre (1939). 4 kildepladser: Ledreborg, Assermølle, Kornerup, Gevning. Mangler Ramsø, Lavring og Hule Mølle.
Slangerup Vandværk (1954). 2 kildepladser: Hørup, Strø, Mangler: Havelse/Ny Havelse, Attemose, Æbelholt

fredag den 29. august 2014

Tunestillingen: Roskilde - Mosede Fort

En tur på det der i fire år, 1914-18, under 1. verdenskrig for 100 år siden kunne være blevet en dansk krigsskueplads

 

Sprøde efterårsfarver. Måske lidt atypisk at anbringe dette foto fra bunden af en forlængst forladt grusgrav nord for Sjællandsringen/ FDMs køretekniske anlæg. Men det var i dette område (før grusgravenes tid) at Tunestillingen blev anlagt. Måske er nogle af planterne vendt tilbage, efter skytte- og senere grusgravenes hærgen. Nu er det hele ved at blive omdannet til et bakkelandskab.

Da 1. verdenskrig brød ud i august for 100  år siden, skændtes politikerne i Danmark om Danmarks, dvs. mest Københavns forsvar. Vestvolden der ikke var mere end 20 år gammel, var allerede sakket bag af udviklingen, og resultatet blev den meget nødtørftige Tunestilling. (Følg linket for Michael H. Clemmensens militær-politiske gennemgang af stillingen). Et system af skyttegrave, "huler", fort(er) som der i dag stort set intet er tilbage af, med den vigtige undtagelse Mosede Fort.

Mosede Fort set fra syd. Til højre er Køge Bugt. Batteriets museum ligger nedenfor de istandssatte grå betonarmeringer.

Jeg har tidligere på en tur til Hedeland været ved at overse et af de anlæg, "huler", som stadig findes. På denne tur prøvede jeg at finde nogle andre, nemlig lidt vest for Vindinge ved Lillevangsvej, og ved Herredsfogedhuse. Det lykkedes imidlertid ikke. Men belært af erfaringen fra sidst med overgroede, nedgroede anlæg, søgte jeg nu heller ikke grundigt efter dem. Og de ligner formentlig også den på fotoet fra mit tidligere indslag.

I området syd for Vindingevej graves der stadig grus. Her Vindinge Grus HCS. Firmaet oprettedes under 2. verdenskrig (1941) af købmand Hans Chr. Svendsen (heraf HCS), men begyndte dog først efter krigen af grave grus. Sønnen solgte firmaet i 1990 til A/S Rich Frederiksen & Co. Lidt længere østpå er det Roskilde Sten & Grus.
 

Hedeland

Denne sydlige del af Hedeland er nok der hvor grusgrave og industri stadig sætter grænser for naturoplevelser. Markant er fx DK Betons høje beholdere i krydset Vindingevej-Tunevej. Eller som der står med småt (og kik på hjemmesiden) Heidelberg Cement Group. Store områder er ikke åbent for publikum.

Vindingevej er en stærkt trafikeret vej gennem Hedeland, her ved DK Beton. Store lastbiler er overrepræsenteret på vejene, og er ikke for vandrere med sarte nerver. Men alt i alt viser bilisterne nu det hensyn som man nu kan byde vandrere, når nu der hverken er cykelsti eller brede rabatter: De kører i en pæn bue udenom, og ikke i høj fart.

Men til gengæld er der en af Hedelands bedste udsigter, nemlig bakkedraget mellem Sjællandsringen, Herredsfogedvej og Tokshøjvej. På denne klare dag har man en udsigt mange kilometer til alle sider når man bevæger sig rundt i området. Og der er sågar "in the middle of nowhere" et rent og velholdt toilet med rindende vand og lys!

Selv om der er meget industri i dette område af Hedeland, er der dog også storslåede udsigter over de nu overgroede og forladte grusgrave.

Tune og Karlslunde

Ellers byder området på to landsbyer: Tune og Karlslunde. Især den sidste er værd at kigge nærmere på. Mange af husene må være fra det tidsrum, og  i hvert fald den velbevarede Karlslunde Skole fra 1908. Hvor der nu er børneinstitution og kulturhus, Karlslundehuset. Såvel Karlslunde som Tune består af en rest af de gamle landsbyer og moderne parcelhuse. Sidstnævnte langt hovedparten af byområdet. Forretningerne ligger ikke i de ældre dele, men til gengæld er der på dette tidspunkt af året rigeligt at tage i vejkanten: Æbler og blommer.

I dette område ligger der et par huler fra Tunestillingen. De er dog ikke tilgængelige. De ligger på privat grund. Til gengæld kan kan her få et indtryk af terrænet, fordi der ikke er gravet grus i dette område.

Vejene fra Roskilde over Tune til Karlslunde er stærkt trafikeret. Det kan måske interessere landbrugshistorisk. De fleste gårde langs vejen er ofte omlagt til virksomheder som fx Moeskær (1924) og Greendays. Men et par hundrede meter trukket tilbage fra vejen ligger en række af gårde. Her kan man formentlig se blomsten af dansk/sjællandsk intensivt landbrug.

Mosede Fort

Den vigtige undtagelse fra at Tunestillingen er nedlagt er Mosede Fort. Der foregår en del aktiviteter i forbindelse med 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig. Jeg vil ikke tøve med at anbefale dem! Følg selv med på fortets hjemmeside. Fortet er for nyligt blevet en afdeling af Greve Museum med fokus på Danmark under 1. verdenskrig. Og for en gangs skyld gjorde jeg en undtagelse og besøgte museet (90 kr i entre, men de er godt givet ud).

I gangen gennem batteriet kan man se hvordan kuglerne blev hejst op til kanonerne oppe i batteriet. For enden kan man til venstre lige skimte endnu et hejseværk foran det store enderum hvor der er indrettet kommandorum.

Batteriets fort har pt en udstilling hvor de 22 rum er forsøgt indrettet enten som de var dengang, eller med et tema. Man kan således se officerernes lille opholdsstue med plads til en kvartet. I nodestativerne står en kvartet af den tyske militærkomponist Friedrich Seitz. Hvis officererne grangiveligt hørte Seitz, så har de åbenbart ikke haft skrupler med musik fra en komponist der kom fra et land der var i krig med Danmark 1864, og som nu igen var involveret i en.

Et rum er indrettet til Grundloven 1915. Den der betød at tyendeloven var på vej ud, at kvinderne fik stemmeret og afskaffede privilegier for velhavende mænd. Et rum er helliget fortets historie. Opførelsen 1913-16, fangelejr 1945-47, nedlagt 1947, Strandpark 1970. Desuden er der et rum for de 100.000 krigsfanger der var i Danmark, hvoraf dog under 200 blev taget som deciderede krigsfanger.

Mosede Strand og Havn

Mosede Fort ligger ud til Køge Bugt, og neden for fortet kan man se noget for københavnere så usædvanligt som en naturlig strand. Ikke en kunstig strandpark. Nå ja, naturlig og naturlig. Man fjerner tang om sommeren for strandgæsterne. Men det er ikke sket i dag, hvor der er en karakteristisk odør. Museumskustoden oplyser på min forespørgsel om det er min næse der er noget galt med, eller at det vitterligt lugter, at det er "en af de dage ....". Så slemt er det nu heller ikke, og det bliver til en slendretur nord på ....

Både nord og syd for Mosede Strand er der anlagt store strandparker. Så er man københavner, er dette altså måske det bedste bud på en naturlig strand. Mere naturlig er den dog ikke end at man fjerner tang om sommeren, og der er anlagt høfter hist og her.

... til Mosede Havn, som til min overraskelse stadig har et aktivt fiskeri. Der ligger små fiskerbåde, der er røgeri - et nyt er endda under opførelse, der er små huse med navne som "Kahytten" og fiskere har store pladser hvor de også i dag arbejder med deres net. Der ligger faktisk net over et ret stort areal. Og mange pæle tyder på et omfattende bundgarnsfiskeri. Havnen rummer desuden de sædvanlige små restauranter og kiosker.

Mosede Havns fiskerihavn. Ude af billedet til venstre ligger Cille Røgeriet. Længst væk i billedet er man ved at anlægge et nyt røgeri, og det er også der nettene ordnes.

Ruten

Roskilde St. Vindingevej. Tunevej. Stier til Sjællandsringen. Roskildevej. Tune Landsby. Karlslunde Centervej. Karslunde Landsby. Mosede Fort. Mosede Havn. Karlslunde St. Fodmæssigt en dårlig rute: Trafikerede veje hvor man ofte er henvist til en skæv, bevokset rabat. Men karakteristiske by-, land- og landsbymiljøer. Ialt omkring 20 km.