søndag den 25. januar 2015

Værebro Å og Ådal, dag 2

Værebro Ådals mest vilde område bliver formentlig - og forhåbentlig - aldrig overrendt. Det er ganske enkelt for vildt!

 

Den trafikerede Holmevej er ikke nogen god vandrevej, men til gengæld den nemmeste måde at finde de veje og stier som nordpå fører ind i det sumpede vildnis.

Og det skal man man slet ikke være ked af: Jeg var overrasket - på den positive måde - over at der overhovedet stadig er noget der lignede et større område med bare lidt vild natur i Nordsjælland. Man er ellers i store områder vant til at kante sig i smalle korridorer gennem enorme, ensartede områder med intensivt landbrug. Det som især er interessant ved åen er, at den ikke løber i en rende, men breder sig ud i området (ådalen) og til tider flyder sammen med de talrige vandhuller, søer og damme. Et terræn som er meget ufremkommeligt for mennesker, med mindre man har en båd. Men netop pga det et eldorado for dyr og fugle.

Ådalen er et vådområde, så ofte kan man ikke komme længere end stien tillader. Man skal regne med at "gå forgæves" og tage turen tilbage mange gange. Men det er ikke forgæves. Lavlandet byder alligevel på et varieret planteliv: Siv, nåle- og løvtræer, buske i mærkværdige sammenstillinger som fx her.

Jeg skrev allerede i fredags om det første forsøg på at udforske åen og ådalen. Den høje sol, svage vind og nysne overalt, alt det kan man altså ikke bare lade stå helt ubrugt derude. Denne gang området mellem Veksø og Jyllinge. Lad mig repetere: Man kan ikke gå langs med åen. Dels er der store sumpområder, dels er det meste privat, og man skal respektere at der er kun adgang hvis ejerne giver lov til det.

 Alle er ikke lige velkomne langs åen. Denne "besøgende" er hængt op, formentlig til skræk og advarsel, i det ene ben. Jeg tænker ved mig selv at jeg håber den i det mindste var død da den fik dette noget utraditionelle eftermæle.

Metoden er at finde en parallelt løbende vej, og så bruge de offentlige veje og stier som fører ned til åen. Jeg valgt Holmevej syd for. Altså Roskilde Kommune. Der går adskillige veje nordpå hvor man kan få et godt indtryk af ådalen. Desuden er der HOFORs kildeplads, hvor der er en offentlig sti. For vestenden af den går en sti syd på langs Falkærrenden søndenom en dam. Herefter fører stien nordpå igen. Og så kan man sejle på åen hele vejen til Jyllinge. Hvor der ligger en kanoklub ved Værebrovej.

En rovfugl på jagt over sivene. En ornitolog eller fugleinteresseret kan måske fortælle hvad det er for en? Mit sikkert helt forkerte bud er en spurvehøg. Jeg kan bare godt lide at kigge på jagten. Uanset hvad for en fugl det nu er.

På en sådan flot vinterdag er der et utroligt liv i hele dalen. Overalt er der masser af rovfugle, kragefugle, ænder, fasaner, hejrer og småfugle. Foruden råvildt. Fra nordsiden af åen brager jagtgeværer flere steder fra, så der må være flere jagtsteder, ud over det jeg fandt i fredags.

Det er ikke lige her man skal opføre et sommerhus. Terrænet på begge sider af åen er meget fladt, og oversvømmes nemt. Jo mere vestpå man kommer, desto mere tæmmet er åen dog.  Sine steder er der dæmninger og den er reguleret på forskellige vis, primært for at beskytte markarealer fra de mange gårde i området.

Selv om åen i sig selv ikke er længere end at man ville kunne gøre turen på en dag - hvis ellers det var muligt, så omfatter disse to indslag om ådalen kun en meget begrænset del. Jeg kan forestille mig at man også kan bruge jernbanestien på samme måde som Holmevej til at foretage små ekspeditioner mod åen og ådalen.


Ruten

Som i fredags ubeskrivelig. Man må ganske enkelt improvisere efter hvad underlaget og lodsejerne tillader. Et skøn er at turen var på 15 km, og det tog 4½ time. Altså under 4 km/t. Alligevel er jeg mere træt end efter en 20+ tur.

fredag den 23. januar 2015

Værebro Å - og storken er kommet!

Værebro Å og ådal slynger sig gennem et vandremæssigt set krævende, sumpet og utroligt naturskønt område


Storken sidder ikke på bondens tag, men på denne mark, lidt sydøst for Veksø. En bilist gjorde mig med stor begejstring opmærksom på det, også fordi ved siden af var der to styk græssende råvildt. Desværre havde jeg kun en 135 mm zoomlinse. Men det må da vist være lidt af en sensation, her i januar. Jeg vil overlade det til ornitologerne at komme med kloge bemærkninger, og blot bevare fornemmelsen af noget sensationelt. [25. januar. For Storkene.dk er det ikke noget mysterium: "Storken ... har overvintret i Veksø i tre år. Han kommer i oktober og trækker tilbage til Skåne, hvor han yngler med en hun på Karups Nygård, når det bliver marts. I Veksø bor han på en rede, der stort set har besøg af storke året rundt. Værebro Ådal er et rigtig godt fouragereingssted for storke." Jeg bukker og takker for svaret.]

Det som gør Værebro Å interessant for vandrere i forhold til fx Mølleåen og Harrestrup Å, er at på trods af landbrugets ihærdige anstrengelser for at tæmme den, har åen formået at bevare en vis rest af vildskab. Ikke at man skal gøre sig illusioner om et ur-landskab, snarere af en å som bare flyder - og formentlig til landmændenes ærgrelse: flyder over - sine bredder og p.t. danner et sumpet område med masser af dyre- og fugleliv. Åen er mange steder ikke bare en velafrettet rende med fast bred.

Set fra jernbanestien hvor åen krydser Frederikssundsvej ser åen meget tæmmet og tilforladelig ud. Men man skal ikke langt ned, før så begynder jordbunden at svuppe moseagtigt under ens fødder. Man fortrænges længere og længere væk fra bredden, og et storslået ådalslandskab åbner sig i i stedet.

Jeg havde optimistisk satset på at frosten ville gøre turen nemmere, men det var nok snarere gummibåd og gummistøvler jeg skulle have haft med, hvis jeg ville have fulgt åen. Det blev så ikke til noget, men en tur på kryds og tværs, frem og tilbage, giver så til gengæld en masse nye vinkler på et mindre område, nemlig mellem Kildedal og Veksø Station. Et godt råd er at man må vælge side. Åen er så dyb og så bred at hvis man skal over, må man svømme.

Som udenforstående vandrer kan jeg måske godt forstå landmændenes råben vagt i gevær over for at området forsumper, træerne dør, osv. På den anden side er der ikke så meget af den slags landskaber i Nordsjælland. Meget ligner en (og undskyld udtrykket: kedelig) kornmark. Og dyre- og fuglelivet er intenst på denne frostklare januardag. Man må håbe der kan komme en tilfredsstillende løsning for alle parter.

Det gjorde jeg så, og valgte nordsiden af åen, trekanten mellem åen, jernbanen og Hovedvej. Og her er rigeligt at gå rundt i. Lavtliggende sumpede områder langs åen. Jagthytter og jagtområde. Højdepunkter omkring Skelhøjgård og Vaselund med rigtig gode udsigter. Stien til Smørum går igennem her, men den var fuldstændig oversvømmet ved broen over åen. Det var lidt en streg i regningen.

Hvis man er til åbne landskaber, så er ådalen lige stedet. Her set fra vandrestien mellem Smørum og Veksø. Som ikke kan anbefales nok, selvom den p.t. er oversvømmet broen over Værebro Å. Husk gummistøvler! (Det gjorde jeg ikke, og måtte vende om).

Værebro Å omtales i Store Danske prosaisk som en stærkt reguleret 30 km lang å med udspring i Fedtmosen og Smørmosen og udløb i Roskilde Fjord. Det meste af dens 152 km2 store opland udgøres af de korte, dybe tunneldale mellem Bagsværd, Slangerup og Stenløse. 609 ha af Værebro Ådal blev fredet i 2014 dels for at undgå en uønsket bevoksning, dels for at sikre bedre tilgængelighed for offentligheden, bl.a. ved anlæg af 11 km nye stier. I oktober 2014 åbnede et nyt udkigssted, et såkaldt panoptikon, ved Kongebakken i Smørum.

Området må være et eldorado for ornitologer for tiden. Der er masser af liv i vådområder, og disse grågæs passerer gang på gang i store flokke tæt over ens hoved. Mange af dem holder netop til i de oversvømmede områder. Udover det er der masser af råvildt og jeg så også en enkelt hare.

I 1130'erne kæmpede man om hvem der skulle være konge i Danmark, og det kulminerede i Slaget om Værebro Å. Også i vore dage foregår der slag med mere fredelige midler. Jeg har nævnt den ved en tidligere lejlighed for ca. et år.Siden da er der sket en del nyt. De vigtigste spillere med reel magt er lodsejerne (som ejer arealerne), Danmarks Naturfredningsforening, staten (Folketinget) og kommunerne, mens interesseorganisationer som sportsfiskerne blander sig fra på sidelinjen.

Udsigt fra bakkedraget ved Skelhøj. Hovevej til højre. Ikke bare er udsigten er god. Lyden af liv fra dyr og fugle må gøre enhver vandrer glad og mæt af oplevelser.

Naturen som kampplads

Uden at være part i sagen, kan man vist godt konstatere, at dialogen ikke har været alt for god. Gensidige beskyldninger, bitterhed og andet gennemsyrer de møder som man kan se referater af på nettet samt artikler i aviserne. Det kan også være svært at se hvordan holdninger om at området er ved at forsumpe og ødelægge trævæksten kan forenes med holdninger om at det er en rigtig god ide at det sker for at etablere et vådområde.

Å-laugets holdninger fremgår af en video hvor formanden fortæller på YouTube om åens problemer, forsumpning og trædød. Desuden referatet fra et borgermøde på Egedal Rådhus 10. april indkaldt af å-lauget med egne indkaldte eksperter. Ålaugets medlemmer mødte talstærkt op, mens kommunens folk kun mødte fåtalligt op. Det anspændte forhold mellem parterne skulle dog være under opblødning, og der nu kan holdes møder mellem formanden for miljøudvalget og å-lauget. Ligesom både DN og lauget er enige om at dobbeltprofilvandløb og miniådale er en god ting. Naturfredningsforeningen har udarbejdet sit eget fredningsforslag 2012, mellem Veksø og Stenløse.

Som nævnt fortolker parterne å-relaterede fænomener forskelligt. Det gælder også når naturen er voldsom som oversvømmelsen 6. december 2013. Lokalavisen Egedal skrev om den vindstyrke 18 m/s fra Nordvest som pressede vandet fra Roskilde Fjord - mod strømmen - tilbage gennem Værebro Å. Værst var truslen i den sydlige del af landsbyen Tangbjerg og erhvervsområdet Værebro, mens der på resten af strækningen var tale om naturområder, hvor landmændene skal holde deres kreaturer væk.

Privat - adgang forbudt

Vis hensyn! Hvis Danmark er danskernes land, så betyder det ikke nødvendigvis at alle danskere har adgang til det. Som Egedal Kommune skriver i Regulativ for Værebro Å, (u. å) er sejlads godt nok tilladt, men ikke at betræde andres ejendom. De to meter brede banketter langs vandløbets øverste kant må ikke dyrkes, ikke foretages jordbehandling, plantes, foretages terrænændring, eller opføres bygværker. Desuden må bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art, må ikke anbringes nærmere end 8 meter fra vandløbets øverste kant uden vandløbsmyndighedens tilladelse.

Flere fotoer

Kan du ikke få nok fotoer, så er der flere på Flickr-album om Egedal.

Ruten

Er ubeskrivelig, i bogstaveligste forstand.  Der er få stier, slet ingen veje, og man må bare forsøge at gå - med fuld respekt for den private ejendomsret - hvor man nu kan komme til.

søndag den 11. januar 2015

Naturparken Jørlunde-Farum

Naturparken-tur mellem den forhenværende Slangerup-bane og Mølleåstien


På denne dag med stormende kuling er det med at vælge den rigtige retning, vest-øst, og ikke omvendt. Belønningen var solskin meget af tiden, og klart vejr, så jeg kunne se langt. Og udsigter er der masser af på denne rute, hvor det gennemgående træk er kuperet terræn gennem istidslandsskabets tunneldale og åse.

Lav sol, endda ved middagstid. Ikke over Gnags' Aarhus, men over Bastrup Sø, set fra Mørdrupvej. Det ser sommerligt ud, men det er altså kun den 11. januar. Og det kuler, med vindstød af stormstyrke.

Tunneldale og åse stammer fra samme fænomen, blot i forskellige faser: De enorme smeltevandsfloder under gletsjere der for 20.000 år siden dækkede området. Om sommeren løb smeltevandet ned under isen gennem revner og sprækker, dannede tunneler og strømmede så ud (nogen gange op) af isranden. I sidste del af istiden gik isen i stå. Tunnelerne proppede til med fint sand og grus. Vandet høvlede ydeligere af loftet på tunnelen, der hele tiden løftede sig pga aflejret sand og grus, ofte 20-25 meter. Og dannede fx Strø Bjerge, Skuldelev Ås, Køge Ås - og altså Slangerup Ås, et af turens mål. De er "afstøbninger" af tunneldale.

Udsigt fra Slangerup Ås mellem Slagslundevej og Lærkefryd. Gl. Københavnsvej løber neden for bakken, og bag den Græse Å. Ude i horisonten til venstre kan man lige ane udkanten af Slangerup. Skoven nærmest er Kratmølleskoven eller Kratskoven.

Slangerup Ås

Er et stærkt kuperet landskab. Man kan opleve den markante israndslinje og den store tunneldal. en varieret bevoksning af overdrev med spredte træer og levende hegn, kornmarker og kvæg. Der skulle være et rigt fugleliv bl.a. musvåge, tårnfalk og duehøg. Dem så jeg dog ikke, måske har vejret trods alt været for strabadserende for dem. Slangerup Ås skiller Slangerup Overdrev og Jørlunde Overdrev. Fra sidstnævnte på bakken mellem Slagslundevej (Danish Agro) og gården Lærkefryd var der i dag en flot udsigt mod nord. Udover udsigten står man også mellem hvad der i oldtiden formentlig en slags religiøst center,  mens Danish Agro er et moderne milliardfirma med tusindvis af ansatte rundt omkring i Danmark.

Fra grusvejen Slangerup Ås går en lille privat stikvej ned mod Buresø, hvorfra man har et godt vy over åsen (til venstre), Buresø Rende og (uden for fotoet) Buresø)

Jørlunde Overdrev - og Sø

Overdrevet er der stadig, Jørlunde Sø ikke. Den blev tørlagt. Bebyggelsen Jørlunde Overdrev er små nyere parcelhuse, bortset fra Jørlunde Skytteforenings hus og baner Så hvis man vil vide noget om livet på denne egn, kan man fx læse Hans Reckweg (1942). Hans far ejede Christianshvile, i dag Buresødal som er et økologisk landbrug, med egen hjemmeside og et ugentligt nyhedsbrev. Han beretter om Jørlunde Overdrev i 1900-tallet. Det hårde liv på landet. Industrialiseringen og fraflytningen fra 1950. Parcelhuse i 1960'erne. Metalskolen. Mørdrup By hvor kun Mørdrupgård er tilbage. Blækhuset på toppen af Slangerup Ås, Dansk Journalistforbunds rekreative tilbud til deres medlemmer. Dengang man kendte, sognefogeden og sognerådsformanden var samme person veg ikke tilbage for at slås for den lille husmand.

Mørdrupvej er en lidt ensformig vej som går igennem et pampas-lignende landskab. Men ved gården Mørdrup gå en sti ned mod Langsø-fredningen, og den er et must. Man går på toppen af bakken og kan kigge ned i den forhenværende sø, med Uggeløse Skov som baggrundskulisse. Her set mod den lille bybyggelse Krogenlund. Stien støder til Mørdrupvej igen ved Frynebro, Rosenlundsvej.

Jørlunde Østre Vandværk

Der er skrevet en lille beretning om dette andelsselskab, oprettet 1963, udvidet 1976 og 2004. I dag med 79 andelshavere. Vandværket har gennem de sidste 10 år insisteret på at fortsætte som et selvstændigt forbrugerejet vandværk, sålænge vandværkets forbrugere er i stand til det og ønsker at drive vandværket. Og det synes at fungere fint, hvis man skal tro den seneste tilstandsrapport fra 2009, og også deres generalforsamlingsredegørelse 2014.

Stien drejer ved Frynebro til højre mod Mørdrupvej. Bebyggelsen ligger på skråningen ned mod Langsø Å. I baggrunden skoven der også hedder Krogenlund.

Kedelsø-Langsødalen

Kedelsø-Langsødalen er fredet siden 2006. Allerød Kommune lavede i 2010 en beskrivelse med kort over det fredede område. Om området står der (i uddrag):

Landskabet omkring Buresø har ... undgået de store forandringer i nyere tid, og fremstår derfor ... som et natur- og kulturhistorisk ”reliktlandskab”. ... Disse arealer er et levn fra tidligere tiders jordbrug. ... Langsødalen, især, fremtræder ... stadig markant med en stejl side op mod Mørdrupgårdplateauet. ... Stærkt kuperede arealer, skovstrækninger, vekslende med vandlidende jorder og afløbsløse lavninger ... Landbrugsdriften og ejerforholdene har medvirket til en landskabsbevaring med stor variation i naturtyper helt op til vore dage ... Langsø og Kedelsø ... blev fra begyndelsen af 1800-tallet forsøgt afvandet ... Mørdrupgård ... er den største jordbesidder. ... Kedelsø-Langsø å som afvander det fredede område, er en del af Græse å som munder ud i Roskilde fjord. Åen blev i forbindelse med tørlægningerne i 1800-tallet udrettet og åen gennem løber derfor dalen som en udrettet kanal i dag.
Så vidt Allerød Kommune. Man kan gå en lille kilometer langs stien mellem Langsø Å og Mørdrupvej og derefter fortsætte ad Rosenlundvej. Stien er et af turens absolutte højdepunkter.

Udsigt gennem Langsø i forgrunden og Kedelsø i baggrunden. Man forstår godt hvorfor dette område er blevet fredet.

På vej videre mod Farum kommer man igennem et særpræget område med Put and Take, og Lynge Drive In biograf. Biografen slutter sæsonen i november, men plakater reklamerer stadig for Mockingjay 2, Hobbitten og Dum Dummere 2. Biografen er et levende fossil fra 1960'erne hvor drive in biografer var på sit højeste i Danmark med hele 2 af slagsen. Den anden var Bil-Bio i Rødovre (1971-1982). Lynges er ældre, fra 1961. Og trives tilsyneladende stadig: Der er allerede programsat film fra april! Berlingske Tidende besøgte stedet og gav en stemningsfyldt beretning 14. juni 2013.

I bunden ligger cafeteria Southfork (hvad skulle det ellers hedde?). Og længst væk et af biografens to lærreder. Det andet ligger til venstre, uden for billedet.

I det hele taget har området en speciel karakter. Umiddelbart nord for ligger et industriområde, og ud mod Slangerupvej et dybblåt lille landligt hus hvor restaurant og pizzeria Bollinis holder til. Ved siden af Brogårdens kvalitetsfoder til dine dyr. For at understrege det landlige, holder en gamle karet udenfor.

Skovriderstien drejer af fra Slangerupvej og følger Vassingerød Løbet som et par kilometer længere mod sydøst løber sammen med Mølleåen. Her set ved skovridergården i Filetten - hvor der også er arboret.

Farum Lillevang

Farum Lillevang er en forholdsvis nyopstået skov, ifølge Naturstyrelsen. Kaffehøj mellem Slangerupvej og Plantagevej er bevokset med næsten 300 år gamle bøgetræer og området har stået urørt siden 1905. Naturstyrelsens folder. Hørsholm Museum har lavet et kort som viser beliggenhden af de mange bronzealderhøje fra 3.500 år fvt og hvad man har fundet i dem. Mellem 1300 og i hvert fald 1500 lå her en landsby Bothelstorp, her. Men der er usikkerhed om præcis hvor. Træer og buske i Fileten vest for Farum Skovridergård er et eldorado for træinteresserede. Også amatører fordi der er små skilte der fortæller om hvad det er for et træ, lidt som de skilte der er i Botanisk Have.

Kaffehøj i Farum Lillevang. Den er større end de nærliggende gravhøje Te- og Kakaohøj. Ikke alle de flotte 300 årige bøgetræer har kunnet klare mosten. Men de får lov til at ligge og gå naturens gang.

For flere fotoer fra denne tur, tjek mit Flickr-album om Allerød.

Ruten

Jørlunde Overdrev. Gl. Københavnsvej. Slangerup Ås. Buresø - Mørdrupvej. Rosenlundvej. Slangerupvej. Plantageskolevvej (Farum Lillevang). Lillevangsvej. Farum Station. Den direkte vej er ca. 16 km. Så der er rigelig margen til afstikkere, hvis man er til 20 km's tur.