søndag den 25. september 2016

Befæstningsdagen

Om forløbet af det vellykkede og sejrrige flanke-overraskelsesangreb på Hvissinge Batteri, Voldpunkt XI-XIV



Målet for dagens operation: Artillerimagasinet i dobbeltbatteriet Hvissinge. Som det ses et svært bevogtet og befæstet sted hvor dannebrog vejer.

Dagens plan var udformet efter Generalstabens rapport. Og ud fra denne udpegedes Hvissinge Batteri som dagens mål. Her ligger de strategiske nøglepositioner, Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinet som efterretninger havde klargjort ville være åbne i dagens anledning. Efter indtagelsen af en nærende davre, og et forfriskende styrtebad, stævnede styrken - reserven af det lokale civilforsvar (aldrig indkaldt) - ud, udstyret med dertil hørende madpakke, termokande og müsslibar.

Afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri. Det er det lille afsnit til venstre i billedet. Efter dagens aktion bliver der med garanti ikke kommanderet ret meget herfra!

Operationen starter

Første skridt i angrebet var at forcere forsvarets linje syd for Frederikssundsvej, forbi "sergentens bolig" (også kaldet "oberstens hus") for ved en lynaktion at uskadeliggøre afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri ved Husum station. Dette skulle i første omgang forsinke fjendens forsyningslinje til København samt forhindre at kommunikation om angrebet blev viderekommunikeret til Hvissinge Batteri. En ikke helt ufarlig mission fordi dette afsnit af fronten er stærkt befæstet på grund af de dæmninger (batardeauer) som kompenserer for at vandet her falder 4,7 meter.

Harrestrup Batteri. I modsætning til Nordvestbane Batteri ikke særlig godt befæstet og også det laveste med sine kun 3 meter.

Der Herefter blev der indlede et flankefremstød bagom Harrestrup Batteri ved Islevhusvej. Dette blev til vores store overraskelse (og glæde) kun bevogtet af nogle få intetanende og måbende hundeluftere. Før i tiden lå her også et artillerimagasin, som senere blev brugt som udflugtssted og for en ti år siden brændt af og aldrig genopført.

I ilmarch fortsætter aktionen ad Voldgaden ved Voldpunkt XVII mod syd til Slotsherrensvej. Forude venter Voldpunkt XVI og Tinderhøj Batteri.

Neutraliser kommunikationen

Allerede nu var planen forud, og operationen fortsatte hurtigt til Tinderhøj Batteri ved Jyllingevej. Det overordnede formål var at neutralisere dynamostationen umiddelbart syd for dette og således skabe panik i forsvaret samt kortslutte kommunikationen til den nærtliggende Ejby-Lejr.

Maskinrummet forsyner lyskasterne og andre elektriske installationer i de nærliggende områder. De andre steder på volden var disse maskinrum anbragt i kaponiererne, men altså ikke her, og dett blotlægger et blødt punkt i forsvaret.

Som med afsnitskommandoen i Nordvestbanebatteri lykkes det også at nå frem til afsnitskommandoen ved voldpunkt XIV. Det viste sig at være en let sag da den kun var bemandet med en enkelt soldat, der formentlig ikke ænsede vores tilstedeværelse før det var for sent.

Afsnitskommandoen ved Voldpunkt XIV. I baggrunden et såkaldt fredskrudtmagasin, et påfund af en hr. Madsen for at narre fjenden. Men hvem lader sig narre af den slags narrestreger?

Uskadeliggør forsvaret

Det lykkedes da også at overraske forsvaret fuldstændig på sengen, Ejby-lejren blev lagt øde på ganske kort tid således at vejen nu var åben mod det overordnede mål for aktionen: Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinen i Hvissinge Batteri. Både nord- og sydlejren.

Ejbylejren efter morgenens raid. Der er ikke sten på sten tilbage af lejren og forsvaret er tilsyneladende flygtet over hals og hoved. Kun fundamenterne står livløse tilbage.

Første delstop var herefter Batteritogsmagasinet ved Rødovre Parkvej som til alt held var blevet forladt af forsvaret, måske fordi magasinet åbenbart bruges til reparation af soldaternes latrin eller populært, lokum. I hver fald var gulvet halvt fyldt med de sørgelige rester af et sådant. Desværre var batteritoget selv åbenbart blevet evakueret, for det lykkedes kun at finde en enkelt dræsine, som ikke blev fundet værdi til at blive uskadeliggjort.

Som det fremgår lykkedes det ikke at beslaglægge de seks kanonvogne som det åbenbart lykkedes for forsvaret at evakuere. Til gengæld ligger til højre i hallen bag indhegningen resterne efter et lokum.

Den næstsidste post

Fra Batteritogsmagasinet var det nemt at overskue forsvaret hovedlejr umiddelbart syd for. Sårede blev forbundet, desperate soldater søgte trøst hos Gud i K.F.U.M.'s interimistiske teltkirke med plads til omkring en snes troende inklusive feltpræsten. Ja, man havde endog måttet ty til at indkalde en veteran fra 1864 som dog kun kunne svinge sig op til at dreje på en lirekasse. De farligste forsvarere synes at være to politibetjente som qva deres impossante korpi (eller korpusser?) spankulerede rundt. Åbenbart havde man forberedt sig på angrebet for en brandsprøjte stod klar.

Dokumentation for hvor svært bevæbnet forsvaret af Artillerimagasinet var på denne solskinsdag. Og at de har den nyeste teknologi til rådighed.

Hovedangrebet

Hovedangrebet blev sat ind mod Artillerimagasinet hvor der blev indtaget en gulerodskage med pulvarkakao (der måtte tages hurtige beslutninger, valget var om det skulle være æblekage, citronmåne, chokoladekage og flere andre som man i skyndingen ikke fik navnene på). At forsvaret var overrasket totalt, fremgår af at to kanoner overhovedet ikke var kørt i stilling. Den ene stod stadig indenfor, mens en anden dog var kørt udenfor, men pegede faretruende mod forsvaret selv.

Sekundet efter dette billede blev taget gik kanonen vist af og herren i den blå frakke blev pulveriseret. Men denne melding er dog ikke verificeret.

Efter denne vellykkede aktion indledtes retræten. Jeg tvivler på at forsvaret nogensinde fik den kanon til at udgøre en afgørende trussel. Men det vil tiden vel vise. Jeg gætter på at de vil opdage at den kun er ladet med løst krudt. For at være helt sikre på ikke at få retræten spoleret, spoledes der hastigt halvtreds år frem til den kolde krig 1954-1971 og Ejby-Bunkeren. Og således kunne alle vende tilbage til basen, uskadt, trætte, men tilfredse med dagens strabadser.

Endnu et bevis for hvor svært armerede soldater med topmoderne udstyr huserer bag voldene. I sandhed ikke noget nemt mål.

Anmærkning

Som bekendt er denne weblog fan af Københavns gamle befæstningsanlæg. Der er skrevet adskillige indslag om dem. Og en gang om året er der mulighed for at kigge indenfor i anlæggene på Befæstningsdagen. Samt se nogle rekonstruktioner af forholdene omkring 1. verdenskrig. Sidste år blev det fx til Gladsaxe og Bagsværd forter. Jeg har endvidere lavet et kort med billeder fra de forskellige steder som jeg agter at ajourføre med tiden. Det skulle dog allerede nu give et indblik i hvordan der ser ud. Befæstningen er ikke alene under konstant forandring hvad angår anlægsarbejder, den ændrer sig også alt efter årstiden, så der er altid noget nyt at opleve.

Ejbybunkeren. Formentlig noget anti-luftskyts. Men jeg er ikke ekspert.

Befæstningsdag eller ej, så er Befæstningen et enestående rekreativt område året rundt, men selvfølgelig også noget specielt netop på denne dag. Man behøver ikke være specielt skydegal eller krigsliderlig. Befæstningen er historiefortælling der ikke fortæller så meget om krig, for der blev som bekendt aldrig udkæmpet nogen krig her - selv om den blev bemandet under 1. Verdenskrig og brugt af tyskerne under 2. Verdenskrig.

Se flere fotoer fra Hvissinge Batteri på Flickr-album.

lørdag den 17. september 2016

Vestskoven Rundt

Det er et par år siden jeg sidst var i Vestskoven. Der er sket en del siden dengang


Store Vejleå-dal er efter min mening et af de smukkeste områder i Vestskoven. Der er fredfyldt og meget varieret. Her set fra Risby Mosevej mod åen (vest)

Denne blog har flere gange været på tur til denne skov på Vestegnen. Her beskæftigede jeg mig også med sevædighederne og skovens historie, så interesserede læsere henvises til de indslag. Denne gang havde jeg sat mig for at gå rundt om skoven: Fra Ejby Bunkeren, langs sydsiden til Kroppedal og så tilbage langs nordsiden. Som det vil fremgå, kom det ikke til at gå helt regelret for sig. Vestskoven er et område hvor der er foregået en masse gennem tiderne, siden vikingetiden. Men alt dette er væk. Også det landbrug som foregik gennem århundreder er der kun få spor tilbage af. Til gengæld har den moderne tid skrevet historie her.

Dette er hvad man har valgt at bringe af den fortid som man ved festlige lejligheder ynder at være stolte af. Hvad markeringerne står for, må man læse på informationsstanderen i forgrunden.

Når man færdes i Vestskoven, kan man vælge at opfatte den som historien om bilismens sejr over landbrug og natur. Historien om hvordan drømmen om den landlige idyl i form af nemme adgange med bil til disse - netop spolerede den selvsamme. Beretningen om hvordan man i det 21. århundrede forsøgte at redde hvad reddes kan. Og forhåbentligt vil de kommende generationer sætte pris på det. Det er en måde at anskue Vestskoven på. Man kan også se den som en agilitybane for storbymennesket, for fritidsinteresser som hesteridning, cykelridning, hundeluftning, snobrødsture og hvad der ellers hører til.

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men dette her er Vestskoven, tro det eller ej. Set fra Nordre Ringvej mod nord - Herlev Sygehus rager op i baggrunden. Til venstre, udenfor billedet ligger Pæreplantagen, og til højre Oxbjerget. "Hvor skoven dog er frisk og stor, dyt dyt dyt dyt fallera".

Rundturen gav mig det indtryk at Vestskoven består af lapper. Snittet af tre Motorveje (Motorringen, Motorring 3 og Frederikssundmotorvejen), en næsten lige så stærkt befærdet Nordre Ringvej samt tre mindre, men stadig stærkt trafikerede gennemfartsvej: Ledøjevej, Herstedøstervej og Oxbjergvej. Det er ikke alene selve arealet, men også lydniveauet som præger skoven, fra stærkt larmende til en lyd der svarer til en kraftigt kørende emhætte. Vestskoven består af 5 større lapper: Fra øst mod vest: Oxbjerg-Hvissingelappen, Stenslettelappen, Herstedhøjelappen, Risbylappen og Kroppedallappen. Men hver af disse kan yderligere inddeles i nogle mindre lapper.

Hvissingesten (det er den i baggrunden). Som den har ligget siden istiden. 

Oxbjerg-Hvissingelappen

Dette er den mest støjende og mindst naturprægede lap. Det er blevet værre siden sidst jeg var der, da Frederiksundmotorvejen har taget en god bid af nordsiden. Man kan vel af den grund heller ikke indvende at næsten hele østenden er præget af den store rideskole. Her er der opvisning, ser det ud til, med musik og højttalere. Oxbjerget ligger her. Men jeg har været der før og går udenom for at spare kræfter til resten af turen. Hvissingestenen ligger også i dette område, hvis man er til den slags.

Pæreplantagen er stadig et særpræget området selvom den har fået skåret en ordentlig luns af med anlæggelsen af en tilkørselsvej til motorvejen. Pæretræer har en begrænset levetid, og der ser ikke ud til at blive plantet nye. I mellemtiden er det historien om hvad der sker når en plantage bliver forladt og får lov til at gro.

Det falder også i øjnene at der her syd for har været et stort vikingeområde hvoraf der intet, absolut intet er tilbage. Hvis vi er stolte af vores historie og de ikoniske vikinger, så er det i hvert ikke noget som giver sig udslag i at vi respekterer deres efterladenskaber. Kun en informationstavle ved Skyttestien og nogle sten og pæle skal angive hvad der engang fandtes her. Måske passer billedet af vikingen som landmand ikke rigtig ind i forestillingerne om skibe, hjelme og store sejl.

Der er masser af landsbymotiver i Herstedøster. Her et af de mere diskrete ved Herstedøstergade.

Stenslettelappen

Denne lap er i virkeligheden blevet kraftigt beskåret mod syd til fordel for et stort industriområde. Mod syd kan man i stedet for at se levende træer købe træfældningsudstyr i Silvan og planker i trælasten. Derudover er der busser, Rivval og Next>. Mod nord er larmen fra Frederikssundmotorvejen dominerende, så hvis man er til fred og ro bør man vælge en sydlig rute. Her er også Pæreplantagen hvor får afgræsser området. Man er vist velkommen til at plukke pærerne hvis man kan få fat i dem. Enten ved at klatre op i de høje træer, medbringe en høj stige eller en lang frugtplukker. 
Stensøen og området omkring er et af de mere idylliske i Vestskoven. Og så er her også fredfyldt.

Landsbyen Herstedøster er absolut et besøg værd. Den ligger der, underligt afsides og oser stadig af gamle dage kombineret med nutiden. Der er også gang i byggeaktiviteten denne lørdag hvor håndværkernes radio er indstillet på en kanal hvor de så vidt jeg kan høre snakker et østeuropæisk sprog.

Herstedhøjlappen

I den sydlige del er man endelig nået tilstrækkeligt langt væk fra motorvejene til at kunne begynde at føle det som om man er i en "rigtig" skov. Her er nogle flotte områder omkring Stensø. Og lidt syd for den ved Gamle Landevej fortæller en informationstavle at her havde Smørum Herred  (nogenlunde svarende til nutidens Vestegnen) sit rettersted, en galge fra 1500-tallet til 1791. Jeg forsøger også at læse om de to henrettelser i hhv 1757 og 1765 på den stærkt beskadige tavle.

Vandrere bør undgå Vestskovvej der løber et par hundrede meter inde i skoven. Den er trafikeret og ikke rigtig nogen gode forhold. I stedet bør man gå udenfor skoven fx langs Gamle Landevej. Som for øvrigt er et af de få steder man stadig kan se vejforløbet af den gamle Roskildevej. Den nordlige del er vel det område i Vestskoven hvor motorvejene mest sætter deres præg. I forhold til for 10 år siden har skoven overtaget nogle af husene som lå her, bl.a. Harrestruphus og bygningerne ved Gartnervangen.

Heste græsser langs Risby Mosevej ned til Store Vejleå.

Kroppedallappen

Må siges at være Vestskovens kronjuvel-lap. Gennem området løber Store Vejleå og ådalen er ganske smuk. Fra Dyssekildevej er man ved at prøve at rekonstruere en vikingevej til Vikingelandsbyen i Risby. Men mens der gives milliarder ud på motorveje i Jylland, ser det ud til at være mere vanskeligt her. Man har været i gang siden 2010 og der er da også markeret en trampesti. Målet er at få lavet nogle forskellige typer af vikingeveje: sten/grus, stenbro, sveller, pælebro og hulvej. Men foreløbig er der dog kun græs og enkelte steder overgroede planker, det er tæt på Store Vejleå.

Kik fra Risby Mosevej mod Kroppedal. Store Vejleå løber gennem billedet ved trærækken.

Der er hele to åer på spil i dette område. Store Vejleå som man ikke rigtig kan se, men hvis ådal er meget naturskøn, og Risby Å som man godt kan se, og oven i købet også på nordsiden af denne lap gå langs med. Men som ikke ligner meget andet end en vandfyldt grøft. Uden nogen ådal.

Dyssekildevej, set mod nord. Langt ude ligger Dyssekilde. Store Vejleå forløber til højre uden for billedet, og stien mod Vikingelandsbyen i Risby går mod højre.
Kroppedal er et sted hvor man formoder at der har ligget en høvdingegård. Men heller ikke her er der bevaret noget. Museet har lukket, så jeg får ikke tjekket om der er noget derinde.

Tinghøjvej, lidt øst for Tinghøj der i øvrigt er groet helt til. Ikke at forveksle med de store affaldsbjerge der også ligger i området.

Risbylappen

Er som Kroppedallappen et fint naturområde mod syd, mens nordområdet nu har fået en larmende nabo, nemlig Frederiksundmotorvejens forlængelse. Jeg husker at lavede en tur hertil i februar i år, så jeg tager en sydligere rute. Den folder jeg har med er fra 2007, og der er fjernet adskillige huse siden da. Visse steder kan man stadig se gamle hække og tomter, men de er ved at gro til. Det gælder bl.a. Egehus og Damhus.

Se flere fotoer fra dagens tur på Flickr-album for Glostrup og Albertslund.

torsdag den 1. september 2016

Bidstrup Skovene - Gyldenløves Høj

Ca. ½ times kørsel med tog fra Københavns Hovedbanegård ligger Københavnernes tidligere besiddelser (1661-1995).


Modsat de nordsjællandske skove hvor man får det indtryk at naturen kun har overlevet på menneskets nåde, så indgyder Bidstrup Skovene en fornemmelsen af at mennesket er her på tålt ophold. Og det er positivt ment! Som fx her ved Hjortesø - et område kun de færreste mennesker ville kaste sig ud i at passere. Og det er kun godt.

I dag er skovene dels statslige (Naturstyrelsen), dels private. Og mon de fleste københavnere anede at de som skatteydere var medejere af disse skove? Jeg vidste det i hvert fald ikke. Skovene er ikke blandt Danmarks største, men i modsætning til fx Gribskov er de ikke generet af krydsende bilveje eller jernbaner, så de byder på støjfri natur, kuperet terræn og et rigt dyreliv.

Skolestien langs skovdiget og gennem en kornmark må være en af de få gamle stier som har overlevet fra det ekstensive landbrugs dage og ikke er blevet pløjet op. Herfra har man en pragtfuld udsigt over Elverdamsdalen.

Er skovene ikke blandt de største, så byder den sydlige del til gengæld på Sjællands højeste punkt, 125,5 meter over havets overflade. Det er medregnet den høj, som Ulrik Gyldenløve lod opføre i slutningen af 1600-tallet. Uden den ville højden kun være 121,3 meter, og bringe den ned på en andenplads efter Kobanke syd for Rønnede. Som vist ikke ret mange kender, så den gemmer vi til jeg engang bestiger Kobanke. Den er med 122,9 meter det højeste naturlige terrænpunkt på Sjælland. (Geodatastyrelsen).

Vandretursfolderen afslører ikke noget om hvor de mange damme der findes i skoven er. Men man kan jo lade sig overraske, som her ved Skovvej.

Jeg fandt hurtigt ud af at det er for stor en mundfuld at se det hele på en dag. Selv med dagens rute på omkring 20 km. Så jeg koncentrerede mig om at nå ned til Gyldenløves Høj, altså skovenes vestlige del: Storskoven, Valborup Skov, Ravnsholte Skov og Mortenstrup Skov. Resten må vente til en anden god gang.

Skoven veksler meget. Her et nåletræsparti ved Valdemarsvej nord for golfbanen.

Der er en del ruter afmærket i skoven, man skal holde øje med gule, blå og røde prikker på træerne for at følge dem. Og det var jeg åbenbart ikke særlig god til, for det lykkedes mig at gå vild en enkelt gang. Heldigvis er der info-tavler mange steder ved korsvejene hvor det er afmærket hvor man er.

Endnu et eksempel på hvor afvekslende stierne er i skovene. Her lidt øst for Gyldenløves Høj hvor terrænnet er meget kuperet.

Få kilometer syd for Hvalsø er der et storslået landskab: Elverdamsdalen som man kan se hvis man vælger Skolestien langs skovgærdet. Grusgravsvej og Skovvej er dejlige skovstier med varieret skov, kuperet terræn og afvekslende bevoksning. Et enkelt sted kan man se Teletårnet mellem træerne. Derudover er der rigeligt med damme, små søer, bregneskove under bøgene. Og masser af småkravl, mus, frøer og andet som pusler rundt om fødderne på en. Stierne er generelt fortrinlige vandrestier, undtagen  øst for restauranten ved Gyldenløves Høj som pt er pløjet op af bæltekøretøjer der laver skovarbejde.

Laurentziuslund. En tidligere birkedommerbolig fra starten af 1800-tallet.

Gårde

I skovene er der også enkelte gårde. En af dem er Laurentziuslund lidt nord for golfbanen øst for Gyldenløves Høj. Den er fra begyndelsen af 1800-tallet og var bolig for birkedommeren. Længst mod nord ligger Valborup. Det er den forhenværende skovriderbolig for Bidstrupskovene. Omkring den ligger stadig de 30 tønder land som hørte under gården. Stuehuset er genopført fordi det blev sprængt i luften i 1944 af tyskerne. Stedet blev brugt til våbennedkastning og der skulle være en mindeplade på et egetræ som måtte fældes fordi en faldskærm havde sat sig fast i toppen.

Valborup. Idyllisk dukker den frem midt i mellem Storskoven og Valborup Skov. En kort årrække under 2. verdenskrig var den genstand for våbennedkastninger.

Gyldenløves Høj

Mindesmærke for modstandsfolk fra 2. verdenskrig er der også på toppen af Gyldenløves høj. Hvis menneskeskabte top blev beordret opført for at sikre at stedet forblev Sjællands højeste. Der er i og for sig ikke den store udsigt fra toppen fordi der er høje træer. Men stien til og fra toppen går langs en dramatisk stejl skrænt som forsvinder i dybet. Så turen derop er absolut et besøg værd. Desværre er det vanskeligt at gengive på foto.

Her kan man se at det er snyd: Der er anbragt en høj ovenpå Gyldenløves høj så den lige overhaler Kobanke som Sjællands højeste punkt. Der er forbud mod at bevæge sig udenfor stierne, for bakken har været ved at blive nedslidt. Mindestenen på toppen er for faldne modstandsfolk fra 2. verdenskrig.

Ellers skal man ikke gå i Bidstrup Skovene for at se højdepunkter og seværdigheder. Skovene er i sig selv oplevelsen. Størrelsen, autenciteten, freden og roen. Og fornemmelsen af uforstyrrethed. Jeg stødte kun på mennesker ganske få steder, fx ved Avnsø, et par mountainbikere på Gyldenløves Høj, og enkelte andre. Og turen varede altså i alt næsten 5 timer. Alligevel er skovene ikke af en sådan karakter at man føler sig som i de svenske skove.

Endnu et vy fra skoven, tæt på Kedelvej.

Se flere fotoer på Flickr fra Lejre Kommune og Ringsted Kommune.

Indrømmet, jeg ville gerne opdage en meget sjælden dyreart i Danmark. Men generelt er jeg begejstret bare jeg ser nogle af de helt almindelige. Og selv om jeg ikke har kunnet artsbestemme denne, så er jeg ret sikker på at det må være en af de sidste. Alligevel - det er da en kær lille en, den her tudse.

Ruten

Hvalsø Station. Skolestien. Svellevej. Grusgravsvej. Skovvej. Gyldenløves Høj. Retur ad Vestre Sanatorievej. Hundemosevej. Avnsø. Skovvej. Hvalsø Station. I alt 20 km på gode skovstier. Stærkt kuperet terræn visse steder.