onsdag den 17. december 2014

Byggeplads København

København ligner en byggeplads. Ikke kun i City, men også i brokvarterne


Istedgade overgiver sig aldrig. Måske ikke, men den forandrer sig! Gaden er et godt eksempel på hvordan man forsøger at gøre store gade mere venlige over for fodgængere, cyklister og den offentlige transport - og for de lokale beboere: Bredere fortove og cykelstier og to kørebaner til bilerne. Dette gælder fx også Vesterbrogade, Tagensvej og Nørrebrogade. Mens omlægningen står på på, hersker kaos.

København er - som altid, men måske især nu - i evindelig forandring. Pt bliver der bygget metro, anlagt cykelstier, gjort plads til hurtigbusser, fjernevarmerør udskiftes og nye rør til fjernkøling lægges ned som led i arbejdet med at gøre København C02-neutral i 2025. Nye bydele skyder op til 100.000 nye københavnere. Der udstedes årligt ca. 10.000 gravetilladelser. Dagligt er omkring 500 i gang. Og snart går arbejdet med at sikre byen mod skybrud for alvor i gang. Transportministeriet nedsatte en Trængselskommission, som har lavet en betænkning om "en samlet strategi for modernisering af hovedstadsområdets transportsystem, der vil øge kapaciteten og styrke mobiliteten i hele hovedstadsområdet".

Det kan godt være der er julehygge i Tivoli, men udenfor hovedindgangen ser udsigten sådan ud: Nyd udsigten til Cirkusbygningen, for den varer ikke ved. Her tæt på Rådhuspladsen lå 1881-1957 National Scala, 1957-1987 Anva, 1987-2012 forskellige strandede Scala-projekter, indledt af bl.a. 90-årsfødselaren Bent Fabricius-Bjerre. om føje år vil der så stå 5 fritstående runde bygninger der forbindes af gangbroer.

Denne sommer sommer var der så meget gang i gravemaskinerne, at Københavns Kommune udsendte en gravearbejdeadvarsel. Bl.a. Eurovision Song Contest i maj betød at en del gravearbejder blev udsat. Da man så endelig gik i gang, kom skybruddet der dels forårsagede behov for nye gravearbejder, dels ødelagde eller forsinkede allerede igangværende. Kommunen lavede et kort. Udover i City og brokvartererne er der gravearbejder på de store indfaldsveje ind til København. Fx renoveringen af kørebanerne på Sjællandsbroen og renoveringen af vejene i Sydhavnen, samt arbejdet med at skabe en ny ”flyover” på Helsingørmotorvejen ved den nye Nordhavnsvej

Med Den Sorte Diamant som baggrund arbejdes der langs havnefronten på Bryghus Projektet. Der graves dybt under havnen. Med tiden ved et stort kontorkompleks og en ny bro over havnen være at se her.

Bryghus Projektet

I Indre by drejer sig bl.a. om: Renoveringen af Stormbroen, udskiftningen af bl.a. fjernvarmerør og vandrør i Nørregadekvarteret, Bryghus Projektet ved Christians Brygge og Metroarbejdet ved Kgs. Nytorv. Bryghusprojektet lidt syd for Det Kongelige Bibliotek besværliggør trafikken langs Københavns Havn og er både arealmæssigt stort og dybt.

Langebro i baggrunden, set fra Den Sorte Diamant. Bryghus Projektet går i dybden. Endnu kan det hele kun ses på skitser som er hængt op på plankeværkerne rundt om byggeriet. Trafikken kanter sig gennem afspærringer og ensrettede vejbaner.

Boligbyggeri

En af de store klumper er boligbyggeriet. Efter jeg vandrede rundt i Nordhavnen 30. juli 2014 har der den 25. september været rejsegilde på ”Havnehuset” bag Silohuset. De i alt 50 ejerboliger er klar til indflytning fra maj til november 2015. ”Havnehuset” får facader i rødbrune - og en del af etape 2 i grålige nuancer, som matcher bevaringsværdige byggerier i Århusgadekvarteret. Huset bygges i 4-6 etager med beboelse fra 1. sal.

Lidt rygende industri er der da stadig i området, der 1880-1890 huserede Københavns Latrinlosseplads. Senere blev industrikvarter hvor der bl.a. blev produceret bolsjer. Nu bolsjefabrikken blevet revet ned og erstatteet af noget der skal være ungdomsboliger.

I Nordvestkvarteret bygges der ungdomsboliger på Glentevej 10. De kaldes også "Bolsjefabrikken" fordi her lå tidligere ”Nørregades Bolcher”. I en periode fungerede bygningerne som koncert- og kulturhus, men blev til sidst nedrevet. Boligerne er alle 2-værelses lejligheder med eget badeværelse og trinnette-køkken. I bebyggelsen bliver der 67 lejligheder i fem etager (høj stueetage – 4. sal), hvoraf fire er handicapboliger.

Erhvervsbyggeri

Mærskbygningen, også kaldet The Maersk Building ligger ved Panum og forventes at mere end fordoble dettes areal. Det er påbegyndt 2012 og forventes færdigt i 2015. Ved årsskiftet skulle råhuset stå klar og hovedparten af facaden være monteret. Betonen støbes på stedet i en kontinuerlig proces. Når den engang er færdig, vil den være 75 meter høj, 4 meter højere end Rigshospitalet.

Fra hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej har man en af de bedste udsigter til Maersk Building. 75 meter vil det med tiden tårne sig op bag Panuminsituttet til højre i billedet. Tagensvej er helt forandret med busholdeplads i midten af vejen. Området der nærmest lignede en motorvej midt i byen, har totalt ændret karakter. Måske en torn i øjet på bilisterne, men jeg synes området har fået en meget mere menneskelig karakter.

Carlsberg-grunden bliver til Carlsberg-byen. Den 30. juni startede gravearbejder fra Stjerneporten på J.C. Jacobsens Gade til byggeafsnit 8 (UCC). Når Carlsberg Byen står færdig, skal et centralt, miljøvenligt fjernkøleanlæg levere køling til hele bydelen. I alt etableres 1800 meter køleledninger, hvoraf de første køleledninger skal føres til det såkaldte Byggeafsnit 8, som bl.a. kommer til at huse Carlsberg Station og uddannelsesinstitutionen UCC. Arbejdet udføres i 3 etaper, med start på Tap E Plads, øst for Dansehallerne. Carlsberg Byen sørger for, at der er adgang til bygningerne i området, og at der bliver spærret af til udgravningen. En del af byrumsinventaret tages ned og genopsættes, så hurtigt det er muligt.

Broen mod Vester Fællesvej er blevet restaureret, og i baggrunden kan man se det omfattende byggeri på Carlsberg-grunden. Også Sønder Boulevard langs jernbanen på modsat side er et eksempel på at man har indrettet bybilledet til at mennesker rent faktisk også skal kunne være der for biler og trafik.

Jeg kunne også være taget ud til Ørestad Syd, umiddelbart syd for Hannemanns Alle bygges der på Copenhagen Arena. En arena af international standard for sport, musik og kultur. Man forventer på denne måde at "styrke hovedstadens evne til at tiltrække turister, internationale sports- og kulturbegivenheder og nye virksomheder og dermed være med til at fremme vækst og beskæftigelse".

Infrastruktur

HOFOR gravearbejde i forbindelse med renovering eller etablering af kloakledninger, fjernvarmeledninger og vandledninger. Alene i den indre by halv snes steder, hovedsagelig etablering af nye fjernvarmeledninger.

Der bor stadig ikke nogen bager i Nørregade, og hvis der havde gjort, ville butikken have trange tider. Fjernvarme! Nu er asfaltarbejderne så endelig i gang med at lukke det hele til igen. Nettobilen vil ikke længere skulle kante sig gennem afspærringer for at komme ind ad porten til højre og cyklister ikke længere trodse ensretningen for at komme til Nørreport Station.

Den 22. august 2013 beskrev jeg de daværende byggepladser for Metroen. Og de ligger der stadig. selvfølgelig er man nået længere. Andre færdige projekter er parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen. I 2013 nåede man bunden i byggegruben til det underjordiske p-anlæg på Kvæsthusmolen, 10 meter under havoverfladen i den nordlige del af byggegruben. Jorden blev sejlet til Køge Jorddepot. Der blev herefter monteret 378 jordankre, som fastholder p-anlægget under terræn.

Ny jernbane

Retfærdigvis må også nævnes nogen jeg ikke nåede. Udover metroen er man i fuld gang med at anlægge en ny jernbane Ny Ellebjerg-Køge-Ringsted. Det foregår i etaper: En af dem er Frugtmarkedet, Kulbanevej og Retortvej. For at få plads er der omfattende vejomlægninger, bl.a. nye veje og afvanding omkring Retortvej og en ny bro over den kommende jernbane. Frugtmarkedet og Kulbanevej omlægges, mens Retortvej både skal omlægges og føres over den kommende højhastighedsbane på en ny vejbro.

Det andet er Vigerslevparken, hvor banen skal føres under Vigerslevvej, som derfor hæves. Banen fortsætter ind i Vigerslevparken, hvor den anlægges i et trug med støttevægge. I Vigerslevparken krydser banen ind over Harrestrup Å på en bro. Gennem Vigerslevparken anlægges banen i et åbent trug med støttevægge. Efter at have passeret Vigerslevparken anlægges banen i en tunnel under Vigerslev Allé og frem til stibroen ved Ulstrupvej (Hvidovretunnellen). For at skabe plads til banens passage gennem Vigerslevparken, skal vi udføre en terrænregulering, så parken får en jævnt faldende skråning fra den hævede Vigerslevvej og ned mod det sted, hvor Harrestrup Å krydser parken. Den tværgående cykel- og gangsti omlægges og får et nyt forløb gennem parken, men med samme tilslutningspunkter til Vigerslev Allé og Folehaven som i dag. Stien vil føres over banen.

Kulbanetunnellen er en 700 m. lang tunnel under det grønne område ved Kulbanevej og under Vigerslevvej. Kulbanetunnellen etableres øst for genbrugsstationen til Vigerslevvej. Vigerslevvej hæves 2 m og banen løber videre fra Vigerslevvej i en åben afgravning gennem Vigerslevparken.

Klimasikring

Skybruddet kort efter sommeren gjorde endnu engang opmærksom på fremtidens store byggeprojekter: Skybrudssikring. Det er ikke gået i gang for alvor, men der er dog en afløbstunnel i Vigerslevparken i forbindelse med ekstremregn.

Stormbroen ser færdig ud, men skinnet bedrager. Godt nok er oversiden klar, men indtil 2015 arbejder man på undersiden. Broen viste sig at være mere faldefærdig end man regnede med. Der arbejdes i dag under broen (se båden). Røg vælter op på den anden side af broen.

Afledte gener og problemer

Sikkerhed, social dumping, tyverier er emner som er knyttet til alt dette. Ligesom gener som støj, lys om natten, afspærringer osv. for de omkringboende. Jævnligt medfører gravearbejderne også midlertidig brud på forsyninger af el, varme og vand når ledninger bliver kappet over.

Ruten

Enghave Station. Vester Fælledvej. Istedgade. Vesterbrogade. Vester Voldgade. Christians Brygge. Stormbroen. Nørregade. Nørre Søgade. Tagensvej. Ægirsgade. Hillerødgade. Glentevej. Nørrebro Station. Ialt omkring 16 km.

søndag den 14. december 2014

Nordfronten - forterne og oversvømmelserne

Københavns befæstnings Nordfront var ikke forbundet med vold og voldgrav som Vestvolden. Men bestod bl.a. af forter og batterier


Københavns befæstning var kun i funktion i et par årtier (ca. 1890-1920). Men der var et liv både før og efter. Denne frostklare søndag marcherer Vandringsmanden ud for at erobre Nordfronten: Garderhøj, Jægersborg Kaserne (opført 1733-1747, siden 2010 boliger), Fortunfortet (det mindste) og et par batterier. Mellem disse forter lå dels nogle oversvømmelsesanlæg, overløbsbasinet i Ermelunden og nogle batterier, Vestre Ordrup Krat, Mitrailleuse, Østre Ordrup Krat, Christiansholm Batteri og Hvidøre Batteri.

Visuelt kommer vi formentlig ikke tættere på hvordan Lyngby og omegn så ud da forterne blev anlagt: Dyrehavegård set fra Dyrehavegårdsvej. Gården er en af de større af slagsen. Jeg kan kun gisne om hvad der har været dyrket på markerne, men i dag går der heste.

Befæstningen anlagt på marker

Forterne lå indtil midten af forrige århundrede langt ude på landet. Fortunfortet blev bl.a. opført på en parcel erhvervet 1893 tilhørende Dyrehavegård (1865) som var en fusion af Tronegård og Fortunegård. Gårdens historie er på mange måder karakteristisk for hvad der ellers skete med områdets gårde: Ejeren udstykkede efter 1878 en del parceller til landsteder, som stadig kan ses på østsiden af Dyrehavegårdsvej og Trongårdsvej. Indtil 1916 var der traditionelt landbrug med kvæg, korn og mejeri (1895-1915). Københavns Kommune ejede gården 1930-1957, hvorefter Lyngby Kommune købte gården og siden har den haft forskellige forpagtere. Pt er der økologisk landbrug og hestepension.

Fotoer er taknemmelige: Stenhøjgård ser her ud til at ligge på landet. Men til højre drøner Helsingørmotorvejen forbi, og til venstre et under 100 m. bredt bælte med heste. Facaden ser også ud til at være ved at falde sammen. I hvert fald er der stillet en kraftig trækonstruktion op som modvægt mod væggen.

Udover Dyrehavegård ligger en række gårde som blev udskiftet efter 1778: Lindegård (den bedst bevarede og i dag kultursted ved Lyngby Lokalstation), Lyngbygård, Toftebæksgård, Hvidegård (hestehotel) og Stenrødgård (nu rideklub, se også afsnittet om H/F Skovmosen). Lokalkendte husker måske Stenrødgård fra tv-serien Matador: Mads fortæller sin bror Kresten Skjern at han vil anlægge en fabrik og kigger ud over en jernbane. Gården i baggrunden er Stenrødgård. I virkelighedens verden ligger der ikke en fabrik, men Helsingørmotorvejen.

Størst: Garderhøjfortet er Københavns Befæstnings største fort. Og imponerende ser det ud som det ligger der og gemmer sig. Der kommer røg ud fra en skorsten. For fortet er museum med eget formidlingscenter, og i dag og indtil jul er der julehygge på fortet.

Lyngby var formentlig som så mange andre steder et stærkt opdelt samfund med langt fra rige til fattige, og et ganske betragteligt antal af det sidste. Fx beretter Politivennen fra februar 1804 at:
Ved Lyngby fattigvæsen har vi om sommeren mellem 40 og 50, om vinteren mellem 70 og 80 som har behov for og nyder almisse. 
Mindst: Fortunfortet er befæstningens mindste fort, men størst hvad angår forfald. Værre end Bagsværd Fort. Fortet er det eneste med kun 1½ etage (jeg kunne ikke kigge ind for at se hvordan ½ etage ser ud). Det har været brugt til dyrkning af champignon, reservedelslager for motorcykler og opbevaring af Tivolis fyrværkeri. Under 2. verdenskrig blev der opbevaret fyrværkeri her, og på befrielsesdagen 5. maj 1945 døde 4 festglade da de ved en fejl fik det hele til at eksplodere. En tapper venneforening prøver at skaffe penge til at restaurere fortet, der kun nødtørftigt er sat i stand.

Et ganske stort antal, set i betragtning af at Lyngby kun var en lille landsby med få hundrede indbyggere. Det er ikke på grund af de fattigt, at området tidligt kom i københavnernes søgelys. Dyrehavsbakken var allerede fra 1583 en markedsplads og yndet udflugtsmål for københavnere. Her kunne de om sommeren underholde sig med gøglerne og Pjerrot. Derudover var området et yndet udflugtsmål, Callisen (s.617) nævner i 1807 om området:
.... Københavns indbyggere besøger fjerntliggende behagelige steder, Charlottenlund, Dyrehaven, Sorgenfri, Friderichsdal, Dronninggård, Søllerød, Eenrum etc. Få steder i Europa er samlet så mange naturlige yndigheder i en så kort afstand, som her. Nogle drager ud af staden til deres egne lystgårde eller til lejede sommerværelser. Andre for at besøge deres venner og bekendte. Andre fylder gæstgivergårdene og værtshusene. Andre ser man lejrede omkring bordene og i græsset for glade at fortære deres medbragte føde, som de undertiden ufortrødent har medbragt i bylter og kurve fra lang afstand.

Noget særligt ved Nordfrontener oversvømmelsen. I stedet for befæstninger forestillede man sig at Furesøen skulle levere vand til at oversvømme et bælte som skulle forhindre fjenden i at storme København. Til højre ligger Ordrup Krat med sit godt skjulte Ordrup Krat Vest batteri, til venstre uden for billedet Posemandens Hus og Jægersborg Dyrehave.

Men om nogen permanent bebyggelse var der ikke tale og i givet fald kun for de rige københavnere. Det var meget langt "ude på landet", som berettet af Marcus Rubin: 1807-14 (1892):

Kun få var imidlertid landstederne derude. Man boede "på landet" ad Frederiksbergkanten ... Meget rige folk, eller folk, hvis virksomhed ikke nødte dem til at tage til byen, boede i Gentofte, Lyngby o.s.v....

Ordrup Krat Batteri er åbent for publikum. Det er ikke ret stort, så man kan få et indtryk af hvor klaustrofobisk det må have virket på soldaterne. Men der er en ovn som jeg ikke har set andre steder. Til gengæld ingen rindende vand, bad eller toiletter. Mændene måtte - som jeg - stille sig udenfor bag et træ for at lade vandet.

Området var så tyndt befolket (først omkring år 1900 passerede indbyggertallet 2.500) at det blev anset for at være et udvidelsesområde for Københavns Kommune, ligesom fx Brønshøj. Derfor begyndte Københavns Magistrat at opkøbe gårdene, som nævnt ovenfor fx Dyrehavegård. Fra 1930 begyndte kommunen at udstykke og bebygge gårdene. Kommunen fik dog ikke fat i Carlshøj, der fungerede fint som gartneri.

Christiansholm Batteri burde egentlig kaldes et fort. Som det eneste oven i købet med en vandfyldt voldgrav. Den løb fra et pænt stykke bag fotografen og helt ud til Strandvejen som anes i baggrunden. Den er dog nu opfyldt og Hvidøvrevej anlagt ovenpå. Kanonerne i de to batterier på begge sider af Christiansholm Batteri blev købt for penge indsamlet af kvinder. Dette faldt karlene for brystet, hvorfor sagen ad finurlig vej blev en del af kvindebevægelsen i Danmark.

Under krigen blev planerne lagt for Helsingørmotorvejen "autostradaen", Danmarks første motorvej 1956. Dengang mente man at udgifterne delvis kunne finansieres via hospitalsbudgettet som følge af færre trafikulykker. Derimod blev en s-bane mellem Jægersborg til Gl. Holte aldrig til noget fordi ejeren af Carlshøj solgte byggegrunde til etageboliger. Helsingørmotorvejen støjer og larmer succesfuldt i en afstand af ½ km.

Jægersbog Alle. Den meget grønne hæk dækker for nummer 184, hvor modstandsmanden Citronen blev skudt. Der står en mindetavle i hækken, som anes umiddelbart før det mørke felt. Oprindelig stod den frit, men hækken er vokset udover i årenes løb. Længst væk kan man ane Jægersborg Kaserne, som nu næsten er solgt som beboelse.

Efter anlægget af Polyteknisk Læreanstalt udstykkede man 1960 byggegrunde til det der i dag er Hvidegårsparken, Trongårdsparken og Fortunparken. Ind flyttede akademikere, ingeniører mv. Annette Hartung har skrevet en kort historie om Fortunvænget.

Fortunparken markerer startskuddet til urbaniseringen i området. I dag adskiller den sig markant fra det senere opførte byggeri. Brede veje og meget lave huse, ofte med flade tage. Husene næsten skutter sig bag hækkene. I baggrunden Dyrehaven. Dengang må det have været et storslået sted: Det ligger højt og der er en pragtfuld udsigt mod vest.

H/F Skovmosen.

I 1940'erne begyndte der så at komme haveforeninger i området ved Jægersborgvej 53B. Læreren Folke Jacobsen (1890-1971)  havde allerede i 1921 etableret ”Den unge mands kolonihaveanlæg” i Kastrup og i 1925 omkring Stengaarden i Gladsaxe. Skovmosen blev bygget efter samme model formentlig under 2. verdenskrig: Rødmalede huse, redskabsskure, som blev delt af 4 elever der blev undervist i havebrug ud fra den tids "tankpasser"-pædagogik: Integreret med matematik og Dansk, udfærdigelse af regnskaber og haveplaner, og viden tilegnet ved diktat.

Skovmosens små redskabsskure omkranser haverne. Ved indgangen ligger det grønne velkomsthus med meddelelser. Man fornemmer næsten den lidt kaserneagtige kæft-trit-og-retning som var den måde man underviste unge i havebrug. Heldigvis kan den slags arkitektur også sagtens rumme hygge og glæden ved at dyrke jord.

Skovmosens areal hørte oprindelig til Stenrødgaard (som i dag huser Lyngby-Taarbæk rideklub). I dag skiller ligger de to på hver sin side af Helsingørmotorvejen, men ellers skulle området stå som det var i 1954. Siden 1998 dog ikke som skolehaver, men som selvstændig nyttehaveforening.

Men alt det ovenstående er mest historiske steder. Gennemgående går turen gennem fornemme villakvarterer og trimmede naturområder. Vi er så afgjort blandt de mere velbjergede af den danske befolkning. Meget er sket med dette område de sidste 100 år. Og hvem ved hvad vandringsfolk om 50 år vil skrive om nutiden.

Ruten

Lyngby Station. Jægersborgvej. Skovmosen (frem og tilbage). Garderhøjfortet (frem og tilbage). Ermelundsvej. Fortunparken. Fortunfortet. Tilbage til Drehavegårdvej og mod Ordrup Krat. Hvidørevej. Strandvejen. Klampenborg Station. I alt knap 20 km.

torsdag den 4. december 2014

Fra Pengeløse Overdrev over Søborg til Gladsaxe

Fra bar mark til tætbebygget forstad på 50 år


Ved århundredskiftet 1900 eksisterede der en kommune ved navn Gladsaxe-Herlev med to sogne på  2.500 indbyggere. Det er dem vi i dag kender som Gladsaxe Kommune med knap 67.000 og Herlev Komune med knap 28.000 indbyggere. Og for øvrigt løsrev Herlev sig i 1908 og blev selvstændig.

Just imponerende er bageriet måske ikke, men det er Søborgs ældste hus og ligger ca. midt på Søborg Hovedgade. Langt over 100 år er det.

Pionertiden

Forvarslet kom kort for århundredskiftet. Den indeklemte villa som nu er bageri på Søborg Hovedgade 75, er fra 1897 og Søborgs første og ældste hus. Det har huset butikker og bolig: En filial af Gentofte Bank, viktualieforretning, blikkenslager, tobaksforretning og nu altså bageri. Egentlig et ganske godt eksempel på hvordan Søborg Hovedgade fremstår i dag: Som en driftig forretningsgade. I 1901 begyndte et konsortium at udstykke Søborggård og Lauggård, 78 parceller som blev til Søborg Villaby i området mellem Frederiksborgvej og Gladsaxevej. Her ligger Gladsaxe Kommunes Vandværk.

De første udstykninger i Søborg (Søborg Vllaby) skete umiddelbart nord for Højmosen (Utterslev Mose) og senere vest for (Søborgmaglekvarteret). Tilsammen gav de ophav til betegnelsen "Pengeløse Overdrev". Dette billede af mosen forsøger at give et indtryk af hvilket øde sted det engang var.

1903 fulgte udstykning af området omkring Venusvej, Mars Alle og Marienborg Alle. Tilflytterne var fortrinsvis fra brokvartererne, og deres kolonihaver, skure og lysthuse blev kaldt for "Pengeløse Overdrev". Der er intet tilbage af disse skure. I dag er kvarteret mondænt, med store villaer og ejendomme. Søborgmaglekvarteret (Maglegård, Lauggard og Grønnemosegård) blev fra 1917 udstykket til villagrunde og har stort set samme skikkelse som dengang. Udover at ligge tæt på København og dens arbejdspladser, ligger området også selv i dag idyllisk ned til Utterslev Mose.

Der er ikke meget "Pengeløse Overdrev", snarere noget "Mangepenge Overflod"? over husene der ligger i det område hvor udflytterne fra Nørrebro slog sig ned for over 100 år siden. Et roligt kvarter tæt på Utterslev Mose i et bakket terræn.

Det siger lidt om datidens forestilling om byudvikling at man højst måtte bygge i 1 etage og med 2 lejligheder. 1905 begyndte håndværksmestrene at flyttede i større og finere huse i Bagsværd: Højgårdens grund blev udstykket til Søvej, Aldershvilevej og Skovalleeen. Når man går ad Buddinge Hovedgade, forstå man hvorfor arbejderne ikke nåede så langt ud i første omgang: Der er adskillige kilometer. Dengang landeveje. I 1927 var Aldershvile Slotspark i Bagsværd næsten udstykket. Tre ”gullaschbaroner” eller ”ny-rige” opførte under 1. verdenskrig fornemme herskabsvillaer på Aldershvilevej. To af dem eksisterer nu som institutioner: Søholm”. Pragtvillaen ved Bagsværd Søpark huser nu shippingfirmaet BIMCO.

Gullaschbaroner var en slags yuppier som tjente bunker af penge på at sælge mere eller mindre (specielt mindre) spiselige kødvarer til tyskerne under 1. verdenskrig. Udover at de opførte sig radikalt anderledes end det traditionelle pænere borgerskab, gik der også rygter om at de anvendte rottekød og endog savsmuld i deres produkter. At de tjente mange penge, vidner dette hus om.

Bl.a. arkitekter var bestyrtede over den "rodede byggestil" og en forening til forskønnelse af Søborg forsøgte i perioden 1911-1920'erne at få opført arkitekttegnede boliger, fx det såkaldte "Mønsterhus" på Runebergs Alle 41, arkitekt K. T. Seest. Det er ham der også tegnede den mere kendte Nørrebro Station. Huset står endnu: Gulmalet. Huset vakte opsigt i hele København for "den gode smag", I 1913 en villa på Jyllands Alle (nu Dickens Alle) tegnet af arkitekt Gotenborg (1878-1964). Det slog aldrig igennem. Dels var de indbyrdes uenige, dels havde selvbyggerne, arbejdere fra brokvartererne, ikke råd. Selv om foreningen angiveligt lavede byggeri til fornuftige priser

Det byggeri der omgiver mønsterhuset, er et vidnesbyrd om at den slags huse forblev en drøm i nogle arkitekters huse. Trods berømmelsen ser man ikke mange af denne type huse i Søborg.

Foreningen stod også bag ”Indianerlandsbyen”. I april 1914 købte A/S Høje Søborg gården af samme navn med jorder. To af bagmændene, arkitekterne J.L. Meulengracht og Niels Gothenborg, er jeg stødt på før, dels i forbindelse med selvbyggerne, dels med Den Engelske Haveby i Brønshøj. De 73 ensartede gavlhuse med udnyttet tagetage og gavlene vendt ud mod vejen blev bygget 1924-25. Men det tog ti år, før alle husene var solgt. Som for selvbyggernes vedkommende satte købernes deres personlige præg på husene, der i dag da også er meget forskellige, trods den fælles grundplan.

I det meste af 1900-tallet havde folk ikke meget kendskab til andre end deres omgangskreds. Hvis noget var særlig fremmedartet, blev det nedsættende eller spydigt kaldt noget med "indianer" eller "neger". Det gjorde min far fx. I min ungdom kaldte man det noget med "araber" eller "beduiner". Racisme er noget der ligger dybt i dansk opdragelse. Måske som en reaktion har beboerne nærmest demonstrativt givet hvert hus sit særpræg.

Det øvrige Gladsaxe og Buddinge var forholdsvis uberørt af urbaniseringen. Mindre erhvervsvirksomheder etablerede sig langs Søborg Hovedgade. Selvom tilflytterne betød at Socialdemokratiet blev indvalgt for første gang i Sognerådet, havde det gamle landsbysamfunds repræsentanter dog stadig overtaget. Godt nok ernærede kun 1/3 af Gladsaxes indbyggere sig med landbrug i 1906, men kvinder og tyende fik først almindelig valgret i 1909. I 1940 var kun omkring 4% beskæftiget ved landbruget.

Urbaniseringseksplosionen

Udbryderen Herlev fik i 1905 fik eget vandværk. Gladsaxe klarede sig med brønde indtil 1910 hvor der kom et vandværk ved Søborg Mose. Moderniseringen foregik langsomt: I 1907 åbnede Bagsværd Skole. Søborg Skole indviedes med 350 elever. I 1909 kom der elektrisk lys til Søborg og Bagsværd og i 1911 i Mørkhøj og Gladsaxe. Udover Slangerupbanen blev der i 1915 fast rutebilkørsel mellem Bispebjerg og Søborg. Tilflytterne arbejdede nemlig fortrinsvis i fabrikker på Nørrebro. Men efter 1910 gik det stærkere. Indtil 1940 voksede Gladsaxes befolkning med over 20.000. I 1913 blev Socialdemokratiet for første gang det største parti i sognerådet. I 1917 fik partiet sit første kvindelige sognerådsmedlem, lærerinden Emilie Madsen. Hun blev ekskluderet pga en strid om Hjælpekassen.

For en vandværksfan er det svært at lade være med at fiksere på Gladsaxe Kommunes Vandværk. Formentlig det som blev opført 1910. Før den tid klarede man sig med brønde. Vandværket ligger i det område som først blev urbaniseret i Gladsaxe Kommune.

Under 1. Verdenskrig, i 1916 blev omkring 500 soldater indlogeret hos private. De bemandede Gladsaxe og Buddinge Forter, Buddinge og Tinghøj Batterier. Denne grå decembertorsdag fornemmer man intet af alt dette. Der ånder fred langs Husumenceinten på Vestvolden. Volden er ved at blive skovet fri så man reelt også kan få et indtryk af konturen af anlægget. Det har ikke skræmt sjaggerne væk. Deres sjæggen ledsager hele vejen ud til Utterslev Mose. I 1916 åbnede også Søborg Biografteater. Det blev moderniseret 1936. I 1916 indvarslede opførelsen af Gladsaxe Mejeri det senere Gladsaxe Industrikvarter. Det lukkede 1972 og blev revet ned i 1982.

Det lå ikke i kortene at Gladsaxe skulle fortsætte som selvstændig kommune, men indlemmes i København. Landsognene kunne ikke klare udgifterne til veje, kloakering, skoler, socialforsorg, vand, el, gas, trafik osv. Det var bl.a. baggrunden for Brønshøjs indlemmelse i København. Derfor ansøgte man om ”optagelse” i København, Bl.a. opkøbte Københavns Kommune ca. 1/8 af Gladsaxes areal. I 1933 krævede Gladsaxe af regeringen at kommunen bliver indlemmet i København. Disse planer blev dog forholdsvis hurtigt forpurret. Man begyndte allerede i 1937 at tvivle på projektet, i 1939 stod det klart at Gladsaxe ikke kunne kræve at blive indlemmet.

De ikke så glade 20'ere

Ny skole i Gladsaxe. De glade tyvere var måske ikke så glade i Gladsaxe, for 1922-1924 blev der opført 2 husvildebarakker i træ og lysthuse bruges ofte som helårsbeboelse. Sognerådet accepterede de nuværende beboere, men forsøgte at begrænse fremtidigt ulovligt byggeri. Man gav rådgivning til nye parcelhusejere og tegninger til 3 typer huse som kunne opføres med små midler. Især i Stengårdskvarteret flyttede folk ind. Som i et tidligere indlæg om selvbyggere var det især private som stod for det. I 1917 blev Maglegården udstykket. Søborgmagle. Grundejerforeningen har beskrevet historien. I 1920 Grønnegården. Det gik for alvor i gang 1923. Men i starten var det mest lysthuse uden kloakering. Den var først færdig i 1936. Lysthuse er et kendt fænomen i den tidlige urbanisering af Københavns omegnskommuner, fx Hvidovre.

Biblioteksvæsnet startede i 1923 på Søborg Skole med udlånsfilialer på skolerne i Gladsaxe og Bagsværd. I 1940 blev Gladsaxe Kommunebibliotek indviet på hjørnet af Gladsaxevej og Uranienborg Alle, arkitekt Vilhelm Lauritzen. I 1924 kørte en sporvogn ad Søborg Hovedgade. Bagsværd Bio åbnede.

Depressionen i 30'erne

I 1930'erne kunne grønne omgivelser i Gladsaxes endnu tiltrække tilflyttere. Men de sociale forhold bød på arbejdsløshed og fejlernæring. I 1936 blev fx indført gratis skolebespisning pga fejlernærede børn. For de ældre blev 1932 det første alderdomshjem indviet: De Gamles Hjem på Søborg Hovedgade. Bygningen er stadig i brug. Børnehaver kom til fra 1933 med samt flere skoler.

Mørkhøj havde indtil da ligget indeklemt mellem Husum, Herlev og Gladsaxe med dårlige trafikforbindelser, men i denne periode blev Mørkhøjs gårdes jorde at blive udstykket. Monberg Thorsen og Dyrup & Co. flyttede til Gladsaxe Industrikvarter i 1934. I 1935 kom et bygningsreglement: Der skal være 50 meter fra fabrikker til nærmeste beboelse. I industrikvarterne dog kun 10 meter.

Søborg Hovedgade er en livlig forretningsgade og egentlig ganske underholdende at trave op eller ned ad. Nogle vil måske kalde byggeriet langs vejen for rodet. Det er den også, opbygget som den er igennem 100 år. Man kan se at alle stilarter, boligtyper osv. blander sig i bybilledet. Trafikken ser voldsom ud, men egentlig ikke overvældende. Vejen ligger tilpas fra Hillerødmotorvejen og Helsingørmotorvejen.

I perioden 1935-1940 fordobledes antallet af lejligheder i kommunen, områderne langs Søborg Hovedgade blev næsten helt udbygget. Det arkitektonisk mindre interessante Pileparken blev opført 1946-1950'erne. I villaen Højgårds Vænge 17 "Kisum Bakke" boede forfatteren Karen Lydia Aabye (1904-1982). Den er tegnet af Elliot Hjuler og opført i 1943. Den 22. december 1944 blev den sprængt i luften af Gestapo, fordi hun var medlem af Holger Danske. Men dog ikke hjemme. Den blev genopført 1945 og udvidet 1956.

Søndergård Park er næsten som en pænt stor landsby med eget butikstorv og snoede gader i et let kuperet terræn. Husene er holdt i gule mursten og ser ens ud.

Slut med byggeriet

Efter 1945 gik det kommunale byggeri for alvor i gang og overtog det private byggeris rolle. Markante milepæle var Søgård (1950), Søndergård Park - ingen haver, men grønne arealer (1947-1958) og kollektivhuset Høje Søborg (1949-1951, arkitekter Povl Ernst Hoff og Bennett Windinge). 1950'erne kom Bagsværd Industrikvarter til, Gladsaxe Trafikplads (1952), Gladsaxe Friluftsbad (1958), Privat skøjtebane (1960), Mørkhøj Industrikvarter (1961), Høje Gladsaxe (1963-), Gladsaxe Teater, TV-byen (1964). Så var det ved at være slut. Der var ikke flere ledige byggegrunde.

 Slut ... og dog. Der opføres stadig boliger på Søborg Hovedgade. Her er det Realdania som opfører Danmarks "reelt første energineutrale" boligbyggeri.

Læsestof

Fra klondyke til moderne velfærdskommune. Gladsaxes historie 1900-2000. Karen Jull Sørensen og Per Boje. 2001
På Sporet af Søborgs seværdigheder. Vandretursforslag.
Fra Husum til Mørkhøj

Ruten

Utterslev Mose. Søborg Hovedgade. Buddinge Hovedgade. Bagsværd Hovedgade. Aldershvilevej. Bagsværd Station.