søndag den 28. maj 2017

Fjernvandrevej E6 (R.I.P.) og rundt om Lufthavnen

I hvilket Cykelmyggen fremsætter den teori at Fjernvandrevej E6 slet ikke eksisterer! Og at man lige så godt kan tage Lufthavnen rundt


Vrrrrooommm. Man har fornemmelsen af at man bare skal strække armen i vejret for at nå flyet ved Kystvejen.

Hvis Fjernvandrevej E6 eksisterer (og det påstår Friluftsguiden og adskillige andre kilder at den gør), så er den i bedste fald ikke afmærket særlig godt med skilte, i værste fald med misvisende skilte på strækningen over Amager. Det måtte Cykelmyggen konstatere på dagens tur fra Avedøre Holme til Lufthavnen. Vildveje er dog ok. Så længe man er på cykel og ikke skal gå de mange kilometer uden for ruten.

Fra Kalvebod Strand kan man se ned mod den forjættende E6. Til venstre fugleø, til højre langs kysten kan man skimte først Mørtelhavnen, så Hvidovre Havn. Og i det fjerne Kalvebod Bro med Skrædderholmen.

Allerede vel kommet over den maleriske Skrædderholmen i Kalvebodløbet gik det galt. Vel ankommet til Amager viser skiltet et ca. 300 graders sving tilbage, så vidt så godt. Det viser kortet også, Men nu havde jeg så forventet at der ville være et skilt som viste mod sydøst, men i stedet viste skiltene klart mod nord, langs dæmningen og Kalvebodsløbet. "Nuvel. Der sker så mange ting på Amager, og ruten er måske lavet om, så ... " Og flere steder langs dæmningen bekræftes man i at man nu er på rette vej: E6.

Fra Skrædderholmen har man et godt udsyn over det inddæmmede område. Nu er vi igang, vi er på E6. Hvem kunne vide at det var en af de længere strækningen. For vel kommet over Kalvebodløbet starter forvirringerne.

Knap fire kilometer længere nordpå opdager man så at det er gruelig forkert. Nu hedder det ikke længere E6, men E94 (var det vist nok) og pegede direkte ind mod centrum af København. Det er en dejlig tur, men ikke i dag. Nu var det så at Cykelmyggen tog sagen i egen hånd og forsøgte at sætte kursen mod Ørestaden. Ad Selinevej.

Ørestaden er et godt pejlemærke for hvor man skal hen. Det er så bare med at finde den rigtige rute der fører derhen. Og med Kalvebod Fælleds våde terræn, skal man passe på med ikke at havne i sumpen. For enden af Selinevej fører denne sti imidlertid tilbage på sporet. For broen er Kanonvej. Så er det bare med at dreje til højre og tilbage til E6

Igen en meget fin tur med en pæn asfalteret vej hvor man kommer igennem en del af Amagers friluftsliv. Skytteklubber bl.a. Indtil man havner i et krat for enden af en P-plads. Men, heldigvis er der trampet en sti gennem krattet langs Øresundsmotorvejen, som støder i Kanonvej som kører det rigtige sted hen.

Fra broen over motorvejen til Lufthavnen har man et fint udsyn over Kalvebod Fælled. Det har bare ikke rigtig noget med E6 at gøre. I det fjerne kan man måske skimte Store Høj som markerer den sydligste del af Ørestaden. Området til højre er i øvrigt repræsentativt for udsigten på Fælleden.

Bortset fra at der ingen skiltning er. Jeg har imidlertid klogeligt derhjemmefra indtegnet ruten på et kort, og efter at have opgivet at finde nogen skilte, følger jeg bare ruten. En lidt kedelig rute gennem stærkt trafikerede parcelhuskvarter i Tårnby. Nu havde jeg så opgivet håbet om at blive modtaget med dannebrog og hurraråb over at have fundet ud til togstationen. Og i stedet udstukket en rute rundt om Lufthavnen. Kastrup Digevej så meget attraktiv ud. På kortet. Men ikke i virkeligheden, for allerede ved lystbådehavnen i Kastrup stod det klart at vejen er afspærret. I stedet må man køre ad Kystvejen. For de som er interesseret i lufthavne og luftfart er denne vej et rent Slaraffenland. Man kommer forbi den ene seværdighed efter den anden på begge sider af vejen. Dog vil jeg fraråde at tjekke vindretningen i forvejen. Selv i dag hvor det kun blæser en jævn vind, suser det godt om ørerne og man mærker her for alvor at det er fladt på Amager.

De ca. 500 meter hvor Kystvejen svinger mod vest er noget af turens flotteste. Og mest bllæsende. Her har man udsigt til Dragør og fortet (til venstre).

Læg især mærke til det sted hvor landingslysene er placeret. Her kan man blive stående et par minutter (længere tid er der ikke mellem flyene) og komme særdeles tæt på dem (Se det indledende foto). Landingen skal ske kun ganske få hundrede meter fra hvor man står og det føles som man bare behøver at strække armene i vejret for at mærke bugen af flyene.

Udsigten fra Fælledvej mod Søvang. Flotte enge med markblomstrer og fuglekoncert. Stadig fladt, men perfekt på cykel.

Efter Store Magleby er man nødt til at tage en gevaldig omvej hvor man er langt fra Lufthavnens område. Ad Fælledvej-Kalvebodvej. Nogle lidt anonyme veje hvor man bliver mindet lidt for kraftigt om at der er fladt på Amager (igen). Mere variation kommer der når man kører nordpå gennem Ullerup. I den sydlige del ligger der nogle gårde som efter årstallet på gavlene at dømme skal være meget gamle: Petergård (1855) og Dortheasminde (1838). Det ser endda ud til at Dortheasminde har været model for adskillige andre gårde længere nordpå. Nu havde Cykelmyggen set Lufthavn nok for i dag og forcerer Nøragersmindevej. Endnu en af disse uendeligt fortsættende veje som er så karakteristisk for Amagers landeveje. Gode cykelstier, og tak for det! For hvis dette havde været en vandretur, ville det nok ikke have været en af de mest spændende. Nøragersmindevej har den fordel at den (næsten) styrer direkte mod Svenskeholmsvej - som igen fører mod E6. Selv om det ikke er skiltet.

Udsigten fra Villahøj. Så kan man ikke komme ret meget højere på Amager! Men det gør heller ikke så meget. Vådområdet på begge sider af højen er fortryllende. Her er det et godt sted at spise madpakken.

Med på ruten hører Villahøj, og det er en af de mere spektakulære stop på ruten. Fra bænken midt på højdedraget (vi snakket vel 2-3 meter over terræn) har man et godt udsyn over to vådområder. Vådområder er sikkert landmandens skræk: Man kan ikke dyrke noget på dem, og køerne vil ikke stå i vand til knæene. Men for fugle, dyr og insekter er det et eldorado. Og man bør unde sig en pause på turen til at indånde stemningen. Lytte til de mangfoldig lyde og se de mere specielle vadefugle. Da man sidder godt skjult i krattet, kan man faktisk komme temmelig tæt på. En kikkert ville have været god her.

Så er det tilbage over Skrædderholmen. Og hjem igen. Glad over at dette ikke var en vandretur, men en cykeltur. For udenlandske håbefulde, men intetanende vandrere er E6 på denne strækning en fælde, som hvis man er til fods godt kan komme til at koste adskillige omveje. Bevares, man kommer da igennem flotte områder som langs dæmningen ved Kalvebodløbet. Og måske også en tur gennem Ørestad. Men et kort, afmærket med ruten er ganske enkelt et must. Ellers er man lost. Og hvis ikke jeg havde haft et indgående lokalkendskab til Amager så jeg hele tiden kunne spotte sigtemål i det fjerne, ved jeg ikke rigtig hvordan denne tur ville have forløbet.

fredag den 26. maj 2017

Vestre Kirkegård

Danmarks største kirkegård er en vandring i de sidste 150 års kulturhistorie, park, botanik og meget mere

Udsnit af den største "landsby": De tyske grave fra 2. verdenskrig. 4.636 soldater og 4.019 flygtninge, står der ved indgangen på tysk og dansk. Og så er det ikke engang alle: Tæt på er en mindre, men ikke desto mindre stadig stor afdeling.

Lad det være sagt med det samme: Vestre Kirkegård er usammenlignelig med alt andet man kan komme ud for af gravpladser i Danmark. Dobbelt så stor som Bispebjerg, fire gange så stor som Assistens Kirkegård. Man kan overhovedet ikke nå at skaffe sig overblik på en dag. Kirkegården er ikke bare kvantitativt en mastodont. Kvalitativt rummer den værdier som er fuldt på højde med fx den legendariske Assistenskirkegård. Alene det at mange hundrede tusinde er blevet begravet her gennem tiderne har sat sit præg. Engang fyldte de hele kirkegården, men omkring 1930 begyndte man at kremere, og da urner fylder mindre, er der nu store grønne områder uden grave,

En af de to afdelinger for Frelsens Hær. Det er dog kun officerer der får æren af at blive begravet her. Den anden gravplads er mere åben. Ellers ligner den denne meget.


På Ostenfelds mark

Vestre Kirkegård er som næsten alt andet uden for Københavns volde anlagt på marker. De tilhørte fra 1868 til 1869 proprietær Jens Carl Ostenfeld (1834-1919). Udstykningen af hans gård, Bjerregård, omfattede Vestre Kirkegård (1870) og store dele af det såkaldte Søndermarkskvarter nord for kirkegården. Indtil København indlemmede Valby og Vigerslev i 1901 lå kirkegården i Hvidovre! Med næsten 54 ha kirkegård (over 100 fodboldbaner) er den landets (måske endda Skandinaviens) største gravplads.

En anden af de store "landsbyer": En af de tre muslimske afdelinger langs Sjælør Boulevard. Hvis den ligner en traditionel dansk kirkegård, så er det fuldstændig rigtigt. Bortset fra skriften på nogle af gravstenene er vi  alle "jyder for Vorherre"i døden. Mange af dem var med til at opbygge den danske velfærdsstat fra 1970'erne. Dette område blev først i 1920'erne en del af kirkegården og ligger lavere da DSB havde gravet jord væk.

Modsat Assistens Kirkegård (som er særpræget og spændende på sin måde) rummer Vestre Kirkegård på grund af sin størrelse "smålandsbyer", bestemt af religiøse, historiske sociale, politiske osv årsager. Således kan man fx finde områder fra 1. og 2. verdenskrig, socialdemokrater, muslimer, katolikker, færinger, grønlændere, Frelsens Hær og kunstnere. De religøse fylder forholdsvis mere end deres procent af befolkningen berettiger til, for selv om kremeringsprocenten er 90% i København, foretrækker religiøse mennesker stadig kistebegravelser.

Den mosaiske begravelsesplads er en selvstændig del med egen indgang øst for Vestre Kirkegård. Over håndvasken ved indgangen står: "Aar 5646 l.V.S. (1885) anlagde det Mosaiske Troesssamfund i Kiøbnehavn denne begravelsesplads." Her står gravene tæt.

Helt adskilt fra kirkegården er Den mosaiske begravelsesplads. Den er anlagt i 1885. Den er som sådan ikke en del af Vestre Kirkegård selv om det kan se sådan ud. Mens der således er puslet godt om de religiøse, kunne ateister først fra 2013 blive begravet som ateist! Ligesom på Bispebjerg Kirkegård. I det sydøstligste hjørne er en lille afdeling, Vega Ateistisk Gravplads hvor man kan blive fritaget for religiøse symboler mm. De fleste er dog ikke samlet i smålandsbyerne, men findes spredt tilfældigt rundt, fx modstandsfolk fra besættelsen, videnskabsfolk, arbejdere og håndværkere.

På den katolske kirkegård kan man både finde monumenter for de franske og italienske faldne under 2. verdenskrig. Gravmælerne adskiller sig ikke synderligt fra andre, bortset fra en overrepræsentation af Jesus- og jomfru Maria-statuer..

For ikke at fylde indslaget med fotoer, har jeg valgt kun at bringe oversigtsbilleder. For enkelte gravsteder har jeg oprettet et særligt album på Flickr hvor man vil kunne se eksempler på gravsteder. Der skulle ligge over 80 eksempler der allerede, og flere vil komme til.

"Fortjenstfulde personer"

Den nordlige del af kirkegården var traditionelt forbeholdt de finere, mens de fattige lå mod syd. Afdeling A har siden 1932 været forbeholdt fortjenstfulde personer: Folk, der på en eller anden måde anses for at have gjort en særlig indsats i det danske samfund. I denne afdeling er der en hel lille landsby med socialdemokratiske statsministre og pinger i øvrigt. De ligger op til kirkegårdens eneste sø, som folkeviddet derfor har kaldt "Det Røde Hav". Der findes en liste med 525 kendte personer som er begravet på Vestre Kirkegård. Hvordan denne liste er udvalgt, ved jeg ikke.

Alleen helt mod nord. Stemningsfuld, og med grav næsten begravet i krattet ud mod vejen. Et af de få steder hvor man for alvor kan høre trafikken.

Modstandsfolk

Jeg kunne ikke finde nogen modstandsfolk blandt de fortjenstfulde. De er spredt rundt på kirkegården er frihedskæmpere begravet. Deres grave er let genkendelige på den ens plade der sidder på deres ellers ret forskellige gravsten. En medallon med en knælende person og teksten: "Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-1945". Jeg har ikke kunnet finde en samlet oversigt over hvor mange der findes, men fandt på mine ture Poul Sørensen, Svend Aage Burmeister Rasch, Kaj Hugo Riisberg, Jørgen Ejvind Schacht og  Josef "Tom" Søndergaard, . Fælles for deres grave er at de er meget beskedne og man skal kigge længe efter dem, med mindre man tilfældigt støder på dem.

"Bevaringsværdig"

Selv om en person ikke er "fortjenstfuld" kan gravstedet godt være bevaringsværdigt. Der er ca. 1.500 grave der er markeret med et lille grønt skilt hvor der står "Bevaringsværdig", dvs kommunen tager sig af pasningen. Mange af disse grave kan man kende på at de er væltet. Og græs og ukrudt er groet op omkring dem. Der udpeges hvert år nye. Der er flere kriterier: En ’interessant udsmykning’, en ’fortjenstfulde personer’  mænd og kvinder, der har ydet en særlig indsats i det danske samfund, og monumenter med usædvanlige og særligt bemærkelsesværdige inskriptioner. Hvis en gravsten er forsynet med et bibelcitat, skiller det den også så meget ud, at den som regel bliver erklæret bevaringsværdig.

Bygninger og anlæg

Man kan komme på Vestre Kirkegård for andet end historielektion i kendte og ukendte personer og gravskikke. Man kan også bruge området rekreativt til løb, cykling - eller picnic. Og så kan man kikke efter arkitektur. Dels bygninger, dels på gravstederne. De fleste af bygningerne er tegnet af Hans Jørgen Holm (1835-1916) og/eller Holger Jacobsen (1876-1960). Som begge er begravet på Vestre Kirkegård. Det gælder Nordre Kapel (1892) og Søndre Kapel (1906), kontorbygningen og i øvrigt indgangsparti ved hovedindgangen (fra 1908). Hans Jørgen Holm stod også for den overordnede planlægning af Vestre Kirkegård i samarbejde med landskabsarkitekten Edvard Glæsel (1858-1915) og stadsingeniør Charles Ambt (1847-1919).

Nordre Kapel kan sagtens måle sig med en katedral i en mellemstor dansk købstad. Men det er altså ikke en kirkee.

Søndre Kapel er i dag omdannet til åben pavillon i havekunstværket 'Stjernevejs-projektet' fra 2001. Holger Jacobsen har tegnet Østre Kapel (1913).

Der er ganske store niveauforskelle på kirkegården. Området langs Sjælør Boulevard ligger således en del meter lavere. Det er kunstig udgravet af DSB. Hvilket giver plads til trappeanlæg som dette.

Alleer og stier er et studium for sig. De findes i alle størrelser. De største så brede at to biler kan passere hinanden, de mindste er gangene mellem gravene hvor man dårlig nok kan passere andre gående. Visse steder er stierne helt forsvundet, og man kan næsten ikke ane hvor de har gået. Græsplæner med fritstående grave minder dog stadig om tiden hvor hele området var besat. Og må have været svært at finde rundt i.

Sine steder får man næsten fornemmelsen af at gå på en skovsti. Illusionen er dog hurtigt brudt. 

Der er to vandområder, det ene er søen syd for Nordre Kapel. Af folkeviddet kaldet Det Røde Hav. Her har man forsøgt at skabe nogle minilandskaber med en lavbundet rende og små skyggefulde bakker. Man har herfra også udsigt til Nordre Kapels tårn.

Ingen tvivl om at det er særdeles attraktivt at blive begravet her. Socialdemokratiske statsministre mm.

Det andet et kvadratisk ved en af urnehaverne. Det minder mere om en arena, med trin omkring siderne. Her er små urnehaver. Og al slags fiskeri er forbudt i dammen. Pt er det ved at blive istandsat. Men som det ses på fotoet, er det næsten færdigrestaureret.

Dammen midt i en af urnehaverne. 

Kunst

Kunst er smag og behag. Der er masser af kunst på kirkegården, både for den ene og den anden smag. For nu at starte med det mest spektakulære nye, nemlig et mausoleum for en ældre dame der døde i 2010. Hun Iville have et mausoleum på Vestre Kirkegård, ”med god beliggenhed”. Det var da mere end 70 år siden man sidst havde bygget et sådant gravkammer- Arkitekt var Eigil Sonntag Johnsen, inspireret af det gyldne snit. ”Memento Mori”  betyder "husk du skal dø" og ”Carpe Diem” grib dagen". Gravstedet er sikret for eftertiden idet Københavns Kommune formentlig vil registrere det som bevaringsværdigt.

I baggrunden mausolæet med påskriften Memento Mori, i forgrunden de næsten 100 år ældre soldatergrave fra 1. verdenskrig.

Mindst et halvt hundrede gravmonumenter er lavet af kendt kunstnere som fx Martin Nyrop, Vilhelm Bissen, thorvald Bindesbøll, Einar Utzon-Frank og et par stykker af Rudolph Tegner. De kan ses i folderen som Vestre Kirkegård har udgivet. Nogle af dem kan man finde på mit Flickr-album over gravmæler. Ud over gravmælerne er der også forskellige kunstnere der har bidraget til statuer, udsmykninger mm. Ved hovedindgangen har Svend Rathsack udsmykket gavlen til indgangsportalen med kvindeskulpturen, 'Moder Jord', lige inden for hovedindgang står 'En falden' af  Arne Bang til minde om de danske soldater, der faldt 9. april 1940 opstillet 1942. Af andre man kan kigge efter er der skulpturen i runddelen på afdeling 15, fællesmonumentet på færøsk afdeling, fællesmonumentet på grønlandsk afdeling, askefællesgravens bronzeskulptur 'Kvindefigur med urne', og Nordre Kapels gårdhave relieffer 'Døden' og 'Opstandelsen'.

Dette meget smukke og særprægede gravmæle står på en lille urnegrav. Det fortæller sikkert meget om den afdødes liv og de efterladtes kærlighed til hende: Et hyggeligt hus (på landet?), (kulørte+) lamper, glade, legende børn (børnebørn?), vin og øl, et kolonihavehus (?) og et etagehus. Hun blev omkring 74 år. Mon ikke de efterladte har villet huske hende med et smil?

Med derudover kan man jo bare slå sig løs: Der er masser af små og store statuer af forskellige motiver: Engle, duer, græske motiver, dyr, statuer af denne og hin, relieffer og hvad der ellers hører til at kunst på gravmæler. De muslimske gravmæler har interessante varianter over dødens temaer. På den katolske kirkegård masser af korsfæstede kristusfigurer og enkelte jomfru Mariaer. De mosaiske næsten uden billeder, men masser af skrift. Osv.

Folder om grave.

lørdag den 20. maj 2017

Friheden - Roskilde ad Fjernvandrevej E6

Vandringsløse Tidendes første gæsteafsnit af Cykelmyggen som fører læseren på sporet af Danmarks internationale vandrerute E6


Cykelmyggens cykel ved Toftevænget, lidt nordvest for Ishøj Landsby. Vel sluppet igennem den nu næsten helt overgroede og forsvundne sti fra København-Ringstedbanen til Smågårdsrende.

Egentlig er Fjernvandrevej E6 ikke for cyklister. Den er en 5.200 km lang vej fra Alexandroupolis i Grækenland til Kilpisjärvi i Finland. Danmarks bidrag består i stykket fra Kruså til Kastrup. Dagens etape var på godt 40 km (45 med vildveje), hvilket altså er mindre end en 1/100 af hele vejen. Faktisk viste det sig at jeg tidligere har gennemtravet det meste af ruten tidligere - uden at vide det. For ruten er ikke særlig godt afmærket. Et kort er et must - og alligevel gik det galt flere steder.

Scenarie ved broen tæt på Arken Museum. Lidt atypisk scenarie. Det er nok derfor at svaneparret har udsøgt sig lige netop dette sted.

Så tæt på landets hovedstad er naturoplevelserne begrænsede og isoleret til meget små enklaver mede adskillige kilometers afstand.

Strandparkerne

Med mindre man bare godt kan lide at vandre uanset hvor, så kan manglen på naturoplevelser være en af grundene til at vælge cykel frem for vandrestøvler. Stykket langs Strandparkerne går langs de mere anonyme grusveje bag klitterne, og her har man hverken udsigt til vandet eller til indsøen. Det er mere en gennemfartsvej så man kan komme hurtigt fra sted til sted. Til gengæld er der gode vejforhold, især gennem Mågeparken i Hvidovre. Fra Ishøj Havn til Reerslev er stierne mest beregnet for mountainbikes.

Store Vejleå er klemt af marker og bebyggelse, men man aner dog dens pragt og vælde flere steder langs ruten. Her i Ishøj

Vejleåerne

Kultursteppen dækker omkring 2/3 af Danmark, og jeg gætter på at det tal er højere på denne del af E6. Rapsmarker lyser kunstiggult så blikket næsten automatisk trækkes hen mod de mere varierede grøn-blå-gule rabatter. Ruten byder ellers på strækninger langs to af de bedste åforløb på vestegnen, nemlig Store Vejleå og Lille Vejleå. Men netop på denne strækning er de temmelig klemt inde, og Lille Vejleå har ikke rigtig fået bredde og saft og kraft. Til tider minder den mest om en grøft. Her er cyklens tempo bestemt en fordel. Det går lidt kvikkere med at komme igennem.

København-Ringstedbanen hvor den krydser Motorring 4 vest for Tranegilde. Til højre ses grusvejen som har erstattet den forhenværende rute som forløb til venstre for banen. 

Til gengæld er stierne på denne del af ruten mest til vandring, og forholdsvis uegnet til cykling. Det bliver bestemt ikke bedre af at der er forsvundet næsten en kilometer af stien på grund af byggeriet af København Ringstedbanen. Men en ny sti er tilsyneladende ved at blive etableret. Hjulspor er støbt ned i leroverfladen, og turen her er nyrerystende på cykel.

Jo, det er E6. Det kan man bl.a. se på skiltet med ridning forbudt ca. midt i billedet. Men vejen er overbegroet, sandsynligvis fordi den har været spærret som følge af banearbejdet.

Kildepladserne

Hvis man er til fredfyldte og oplevelsesrige naturområder må man ty til HOFORs kildepladser. Men de er meget små i dette område. Her kan man tage sig en pause og indsnuse lugte, lytte til fuglestemmerne og i bedste fald se en ræv, et rådyr eller en hare. Nuvel, vi er tæt på Staden, så man skal ikke forvente for meget natur. Slet ikke når man bevæger sig ind på fx Benzonsdals endeløse kulturstepper med konventionelt landbrug og monokultur. I stedet kan man så fokusere på bare dette at gå eller cykle. Det hjælper på formen at motionere!

Egentlig hører Kildebrønde ikke til E6. Men ved Lille Vejleå og Ishøj Kildeplads forsvinder stien simpelthen og jeg cykler forvildet rundt indtil jeg igen kommer på rette vej ved Kildebrønde

På cykel kan man nemt komme til at køre galt eller ganske enkelt ikke bruge vandrestien. Det skete da også på et tidspunkt. Jeg kørte forkert og anede ikke hvor jeg var. Det viste sig så at være tæt på Kildebrønde. Så fik jeg også set det sted - og Strøby Huse. Som vist på fotoet er der en gammel kirke og en gul bygning, som er Kildebrønde Gamle Skole. Den er fra 1860. Hvis der går lidt Nøddebo Præstegård i det, så er det ikke helt forkert. En af pastorerne inspirerede til pastor Blicher.

På samme omvej ser jeg også Strøby Huse. Hvis det ikke lige var for den stærkt befærdede vej, kunne der da godt lugte lidt af landsbyidyl.

Tæt på Kildebrønde ligger Strøby Huse. Uden kirke og skole, men til gengæld med en vingeløs mølle. Hvis man farer vild, er området finmasket hvad angår veje, så det er rimeligt nemt at komme tilbage på sporet igen.

Lille Vejleå, umiddelbart vest for Thorslunde. Vi ser mod vest. Åen er stærkt rettet op som en snorlige rende og der er betonfliser for neden, ligesom med Harrestrup Å.

Stykket langs Lille Vejleå har jeg passeret i forbindelse med vandværksvandringerne den 12. februar 2014. Dengang var det altså stadig vinter. Men egentlig ser området omkring kildepladserne og Lille Vejleå ikke så forfærdelig meget anderledes ud på grund af de udstrakte landbrugsområder. 

Hedeland er et spændende område, og det er under konstant forandring. Dets forhenværende brug som grusgrav ses af smalsporsbanen med dens mange "stationer" eller trinbræt. Det meste er nu rekreativt område. Om sommeren kan man køre med toget.

Storlandbrug

Området syd for Thorslunde er domineret af industrilandbruget Benzonsdal. Dette område oplevede jeg første gang 21. juli 2016. Denne gang er jeg glad for at være på cykel: Kilometer efter kilometer langs trøstesløse marker uden særlig meget liv oplevede jeg dengang. Så det må gerne gå lidt stærkt med at komme gennem det. Og det er der ikke ændret ved i dag. Lyd- og livløst, kun vindens sagte susen høres.

Vindinge er et byområde som er ved at vokse sammen med Roskilde. Men den gamle brønd er dog blevet restaureret så man kan se hvordan det så ud da farfar var dreng og man mødtes ved landsbyens gadekær

Hedeland

Det er ironisk at et af de største naturområder på E6 er et gammelt industriområde, nemlig de nu for længst forladte grusgrave som man kender under navnet Hedeland. Engang et fladt hedeområde. Så krævede motorveje og husbyggerier enorme mængder grus som blev gravet op og efterlod området med gigantiske kratere der  i dag langsomt er ved at vokse til medsærpræget og varieret planteliv. Og har tiltrukket en masse dyr, fugle og insekter. Således opdagede jeg det den 25. februar 2014. Og siden er det bare vokset mere og mere til.

Og som nogen måske har gættet, har Vandringsmanden måttet ty til cyklen. Hælsporer har gjort at vandring er både pinefuld og ikke anbefalelsesværdig. Sådanne behandles nu med indlæg og forventes at være væk igen i løbet af 3 måneder.

Der er adskillige gode guider til fjernvandrevej E6. En af dem er på Friluftsguiden.

Kik også på billeder fra Ishøj Kommune på Flickr.